Genrer og tematikker

Jess Ørnsbo er primært digter og dramatiker, men han har i løbet af sine mere end 50 år som forfatter også skrevet enkelte romaner og tv-spil. Mange af hans værker har alternative undergenrer som desperationer, omvendt roman, en Holbergrevy, apokryfe og biologiske digte. Forfatterskabet er karakteristisk ved den sorte humor, de liderlige karakterer med deres sarkastiske replikker og de fattige og nedslidte hjem, som de meningsløse handlingsforløb udspiller sig i.

Både digtene og dramaerne foregår ofte i storbyer, gerne i slumkvarterer eller andre forfaldne lokaliteter, hvor arbejdere, arbejdsløse eller folk, der falder helt uden for kategori, holder til.

2. Verdenskrig har frataget verden sin uskyld, og det moderne menneske er i Ørnsbos litteratur styret af lyster, løgn, hævn og had. Han vrænger af og forvrænger verden, og særligt samtidens familieforhold står for skud. Selv forklarer Ørnsbo sin synsvinkel på følgende måde. ”Jeg er bare realist. Jeg kan ikke lide undskyldninger og besmykkelser. Jeg vil ha’ det, som det er. Ser du dig omkring et hvilket som helst sted i Danmark, er der meget få lyspunkter. Inde i hjemmene er der megen nød, fysisk og psykisk. Folk tager deres piller. De slæber rundt på deres samlivs-problemer, deres børns problemer – og så skulle man sætte sig ned og være lyserød?” (Anders Raahauge: Heldigvis er jeg da ude af trit med tiden. Jyllands-Posten, 2007-08-23).

I Den Store Danskes opslag om Jess Ørnsbo beskrives hans lyrik på følgende måde: ”Lige siden sin sikre første fremtræden med Digte (1960) og Myter (1964) har han med sin digteriske skærebrænder konsekvent og usvækket blotlagt en moderne mentalitets meningsløse livsmåder, klichéer og fortrængninger.” (Anders Østergaard og May Schack: Jess Ørnsbo. Den Store Danske, 2014-05-16). Ørnsbos digte beskriver tilværelsen som tom, men dette sker gennem et originalt og opfindsomt billedsprog. Med uskønne og ondartede metaforer og neologismer udstiller han uretfærdige magtstrukturer i samfundet. Skønlitteraturen er ikke skøn, og der gives ingen svar på livets store spørgsmål.