Den mest kendte af George Orwells bøger er uden tvivl ”1984”, der udkom i 1949 (”1984”, 1950). Det er en dystopisk roman, som fortæller historien om Winston Smith, der i en ikke så fjern fremtid arbejder for et totalitært styres ’sandhedsministerium’.
Imperiet Oceanien styres enevældigt af Store Broder (Big Brother) og af Partiet, som er hans forlængede arm og tanke. Borgernes liv er skånselsløst overvåget af såkaldte teleskærme, der både fungerer som propagandakanaler, man ikke kan slukke for, og som mikrofoner og overvågningskameraer den anden vej.
Et velorganiseret ’Tankepoliti’ opsporer og udsletter ethvert tilløb til modstand mod det gældende system, mens historien konstant forfalskes, så den passer med Partiets overordnede fortælling. Dermed virker Orwells roman ekstra skræmmende, fordi mange af elementerne med lethed genkendes i de totalitære systemer, det 20. århundrede så blomstre op i eksempelvis Tyskland og Sovjetunionen.
26798655
I dette system forsøger Winston Smith at skabe tilløb til modstand, efter at han på sit arbejde har fundet et avisudklip, der tydeligt beviser, at regimet har forfalsket historien, og at dets overordnede fortælling er baseret på løgn. Han forelsker sig i den unge Julia, og sammen forsøger de at komme i kontakt med den organiserede modstandsbevægelse. En kamp, der i Orwells univers er dømt til at mislykkes.
I ”1984” analyserer Orwell, hvordan det totalitære er så kvælende, især fordi det tager form gennem sproget – den sfære, ingen kan trække sig tilbage fra, og som former vores bevidsthed og mulighed for handlen. Diktaturet i Oceanien har skabt et helt nyt sprog (nysprog), der langsomt kvæler ethvert tilløb til kritisk tankevirksomhed, simpelthen fordi de sproglige muligheder for at formulere noget selvstændigt forsvinder.
Det er netop den skarpe analyse af det totalitæres måde at fungere på gennem sprog, paroler, teknologi og fjendebilleder, der har givet romanen et blomstrende efterliv. I dag er mange sikkert ikke engang klar over, at Orwells roman står bag udtryk som ’newspeak’, ’tankepoliti’ osv., ligesom udtrykket Big Brother-samfund er blevet synonym med statens overdrevne overvågning af borgerne. Dermed er ”1984” ikke blot en analyse af sproglige strukturers overbevisningskraft, den opstiller dem også selv i praksis.