Oscar K. og Dorte Karrebæks bøger hører til genren poetiske eller ekspressive billedbøger, hvilket bl.a. vil sige, at de taler til følelserne før intellektet. Deres billedbøger adskiller sig fra den klassiske børnebilledbog ved, at de har en åben struktur med mange lag. Der er ikke en ’rigtig’ forståelse eller tolkning, men flere mulige læsninger.
Billedsiden understøtter teksten samtidig med, at den, som det f.eks. er tydeligt i “Idiot!”, også skaber sine egne betydninger. Den understreger det alvorlige og dystre i “Lejren”, det særprægede univers i “Idiot!” og det mere morsomme og underfundige i “Hurtige Henning Historier”.
Bøgerne er præget af et poetisk og rytmisk sprog, ofte med omskrivninger af sange, remser mv. Musikken i sproget er da også noget, Dalgaard lægger vægt på. Han går bl.a. op i, hvordan bøgerne læses op, hvilket kan høres på hans hjemmeside (www.oscar-k.dk): “Det er vigtigt, at sproget har musik i sig. Jeg mener, det er en af sprogets berettigelser, at det kan være musikalsk. Jeg skriver en sætning ad gangen. Hvis ikke den lyder godt, fjerner jeg den. Hvis den ikke lyder godt sammen med de andre sætninger, fjerner jeg den også. Det er derfor, jeg læser op, det skal læses op på en lidt bestemt måde.” (Interview på fortaellingen.dk).
Bøgerne kredser omkring eksistentielle tematikker, f.eks. identitet, som hos Oscar K. og Karrebæk er noget flydende og udefinerbart. Kunstnerparret hylder i deres bøger mangfoldigheden og det anderledes og taler imod ensretning. Selv fortæller Dalgaard om bøgernes univers: “Det omgiver nogle personer, som er lidt ude på sidelinjen. De udstødte eller nogle, der er i randen af det normale. Dem kan vi begge to godt lide. Hvis jeg skulle være sammen med nogle børn, ville jeg gerne være sammen med idioten, fordi han har en umiddelbar glæde og kan se noget, vi andre ikke er så gode til at se (…) Det er lidt kedeligt at være normal.” (Interview på fortaellingen.dk).
Der kan også spores mere politiske kommentarer i bøgerne. F.eks. fortæller parret om “Lejren”, at den er et modbillede til illusionen om opbyggelighed og spørger: “Hænger opdragelse(sanstalter), flygtninge-, asyl- og udryddelses-lejre uhjælpeligt sammen med den vestlige civilisations selvforståelse ført ud i yderste konsekvens: Lejren, som bliver et billede på menneskers eksistentielle vilkår, når frygt stivner til en verdensorden? (…) Vi kan ikke endegyldigt forstå det, der sker, men blive ved med at beskæftige os med det, prøve at forstå, og bestræbe os på at rumme det, der ikke er os selv, og lade være med at hade det, vi ikke kan genkende.” (“5 spørgsmål og svar fra Oscar K. og Dorte Karrebæk om Lejren”. Høst & Søn, 2011).