Jens Østergaard indskriver sig i den skandinaviske krimitradition, der er karakteriseret ved, at opklaringen af en mordgåde samtidig er en socialrealistisk og kritisk skildring af det samfund, forbrydelserne sker i. Østergaard har især fokus på forbrydelser, der involverer børn. Børn, der kidnappes, børn, der spærres inde og børn, der vokser op som vilde og omsorgssvigtede børn, er bare nogle af de karakterer, der optræder som ofre i Østergaards forfatterskab. Men selvom Østergaard trækker på en rå hverdagsrealisme i sine fortællinger, kombinerer han på samme tid sine virkelighedstro miljøskildringer med myter, fantasi og overtro.
Thomas Nyland-trilogien er en politikrimiserie. Politikrimien har traditionelt set været baseret på forestillingen om de godes bekæmpelse af det onde, hvor ordensmagten repræsenterede de gode. Det kollegiale samarbejde politibetjente i mellem er et vigtigt element i en politikrimi. Selvom Thomas Nyland er en enspænder, spiller hans relationer til sine underordnede, sine studiekammerater fra politiskolen og de lokale betjente, han møder rundt omkring i landet, en væsentlig rolle i bøgerne. Det er dog karakteristisk for Østergaards politikrimier, at han udvider arbejdsfællesskabet til også at omfatte personer med en anden faglig viden end politiets. Et eksempel er forskeren i slavisk folketro Natalja, som hjælper ham med opklaringsarbejdet i ”Dragen, sangeren, helten”.
Jens Østergaard forklarer i et interview, at selvom han skriver spændingslitteratur er han også inspireret af eventyrgenren. I hans bøger optræder eventyrfigurer som monstre, dæmoner, drager, spøgelser og slanger, men alligevel bliver handlingen aldrig overnaturlig. Fascinationen for spændingsfeltet mellem den realistiske virkelighed og groteske og uforklarlige hændelser deler Østergaard med sit store idol, den amerikanske filminstruktør David Lynch. Ligesom i Lynchs populære tv-serie ”Twin Peaks” (1990-1991) er alle ikke altid, hvad de giver sig ud for at være i Østergaards skønlitterære univers.