Samtlige værker af Pamuk er fulde af litterære referencer til såvel østlig som vestlig kultur. “Den sorte bog” trækker på noget af den tidligste tyrkiske litteratur, der er oversat til dansk, nemlig sufidigte, idet klummeskribenten Celâl refererer til denne retning i sin journalistik, ligesom romanen tematisk trækker på nogle af sufismens grundideer. Sufismen er en islamisk mysticistisk retning, der er kendetegnet ved, at sufien søger forening med Gud via selvindsigt, og hovedtemaet i romanen er netop en søgen efter selvindsigt. Af oversatte sufidigtere kan nævnes Yunus Emre og Jalaluddin Rumi.
Samme roman trækker ligeledes på den tyrkiske folketradition i form af “Tusind og en nats eventyr”, idet beskrivelserne af Alâaddins butik, der er fuld af glitter, kram, erotik og mystik fra såvel Østen som Vesten, giver associationer til Alladins hule.
Det er også relevant at sammenligne den indisk-britiske forfatter Salman Rushdie med Orhan Pamuks forfatterskab, idet begge forfattere beskæftiger sig intensivt med identitetsspørgsmålet, ligesom de begge undersøger relationen mellem Østen og Vesten.
Af vestlige referencer er der oplagte paralleller til Franz Kafka, især i romanen “Sne”, hvor hovedpersonen Ka ankommer til byen Kars og bliver viklet ind i historier, der balancerer på grænsen mellem virkelighed og uvirkelighed, ligesom hovedpersonen K i Kafkas “Processen” bliver stillet for en domstol uden nogensinde at møde sin dommer og uden at vide, hvad han kendes skyldig i.
Man kan sammenligne Pamuk med en forfatter som Jorge Luis Borges. Begge beskæftiger sig indgående med identitet, Pamuk med den tyrkiske identitet og Borges med den sydamerikanske. Hovedparten af Borges' fortællinger beskæftiger sig med tidens karakter, med spejle, encyklopædier, labyrinter, virkeligheden og personers identitet, men i modsætning til Pamuk placerer han ofte temaerne i fantastiske, magiske sammenhænge.
Der er ligeledes tale om et litterært slægtskab med den italienske forfatter Umberto Eco. Også Eco er optaget af undersøgelser af menneskesindet, og både Pamuk og Eco strukturerer kriminalistiske plot med mange facetter, mange lag og flere fortællestemmer.