orhan pamuk
Foto: All Over Press

Orhan Pamuk

journalist Karina Søby Madsen, iBureauet/Dagbladet Information, 2012. Opdateret i 2017.
Top image group
orhan pamuk
Foto: All Over Press
Main image
Pamuk, Orhan
Foto: Boris Roesller

Indledning

Pamuk betyder bomuld, eller vat, på tyrkisk, men det betyder ikke, at han forfatter blødsøde litterære værker. Ganske vist er indpakningen fin i form af en fantastisk sprudlende sprogbehandling og potente plot, men pennen er kras, politisk og provokerende, og man skal så sandelig holde hjerneaktiviteten på højtryk for at fange alle de lag, værkerne indeholder. Hovedtemaet hos Pamuk er identitet: national, kulturel, individuel, periodisk og litterær. Udgangspunktet er Tyrkiets splittede sjæl, og resultatet er en bro over Bosperus, mellem Asien og Europa, som skabes ved, at Pamuk peger både på det, der adskiller kulturerne og det, der forener dem. Eksempelvis i “Det hvide slot”, hvor en italiensk slave opdager, at han har en dobbeltgænger i en tyrkisk pasha, og det sågar ender med, at de to bytter national identitet.

Samtidig formår Pamuk at indfange den postmoderne splittede sjæl via sine mangestrengede plot, ved at benytte flere fortællestemmer, der giver læserne mulighed for at se tingene fra mange forskellige vinkler og ved dybe personportrætter. Pamuks romaner donerer nye og nuancerede briller at se verden med, og det er fuldt ud fortjent, at han i 2006 modtog verdens mest prestigefyldte pris, nemlig Nobels Litteraturpris.

 

53528813

Blå bog

  • Født: 1952 i Istanbul, Tyrkiet.
  • Uddannelse: Journalistik ved Istanbul Universitet 1967.
  • Debut: Cevdet Bey ve Og˘ullari, 1982.
  • Litteraturpriser: Milliyet Press romankonkurrencepris, 1979. Orhan Kemal romanpris, 1983. Madarali romanpris, 1984. Independent Foreign Fiction Prize, 1990. Prix de la Découverte Européenne, 1991. Prix du Meilleur Livre Etranger, 2002. Premio Grinzane Cavour, 2002. International IMPAC Dublin Literary Award, 2003. Friedenspreis des Deutschen Buchhandels, 2005. Prix Medicis Etranger, 2005. Nobels Litteraturpris, 2006. Norman Mailer Prize, 2010. Sonningprisen, 2012. Erdal Öz Prize, 2015. Lampedusa prisen, 2017. Literary Flame Prize, 2017.
  • Seneste udgivelser: Hr. Cevdet og hans sønner. Gyldendal, 2017. (Cevdet Bey ve Oğulları, 1982). Oversætter: Nanna Lund. Roman.
  • Inspiration: Franz Kafka, Fjodor Dostojevskij, Albert Camus, Leo Tolstoy, Umberto Eco, Gabriel Garcia Marquez, Jalaluddin Rumi.

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

“Når jeg ikke kunne sove om natten og lå på ryggen i min seng og fulgte skyggerne på loftet, så ønskede jeg i den grad at blive en anden, at jeg mente at kunne glide ud af min hud som hånden ud af handsken og alene gennem mit ønskes styrke smutte ind i et andet menneskes hud og begynde et nyt liv.”
“Den sorte bog”, s. 211.

Orhan Pamuk er født i 1952 i Istanbul og voksede op i en storfamilie i det velstillede vestligt orienterede distrikt Nisantasi. Som barn og ung var han meget optaget af malekunsten og drømte om at blive kunstmaler. Efter afsluttet gymnasieuddannelse startede han på arkitekturstudiet ved Istanbul Tekniske Universitet ved det sekulære American Robert College. Efter tre års studier valgte han at stoppe, da han havde opgivet drømmen om at blive såvel arkitekt som kunstner. I stedet tog han en uddannelse som journalist ved Istanbul Universitet. Han har dog aldrig arbejdet som journalist, for i en alder af 23 besluttede Pamuk sig til at blive forfatter. Han opgav alt andet for at bure sig inde i sin lejlighed og skrive. Syv år senere, i 1982, forelå resultatet i form af debutromanen “Cevdet Bey ve Og˘ullari”. Samme år blev han gift med Aylin Turegen, som han levede sammen med frem til 2001, hvor de blev skilt.

I 1985 rejste Pamuk til USA og arbejdede på Columbia University i New York frem til 1988. I selv samme år skrev han sin fjerde roman “Den sorte bog”, som udkom i Tyrkiet i 1990, og som for alvor gav Pamuk sit internationale gennembrud. I 1991 blev datteren Rüya, hvis navn betyder ‘drøm’ på tyrkisk, født. Også filmen “Gizli Yuz” (på engelsk “The secret face”) med manuskript af Pamuk blev født i 1991. Den er baseret på en enkelt side i romanen “Den sorte bog”.

Bortset fra de tre år, Pamuk levede i New York, har han tilbragt hele sit liv i det samme distrikt og de samme gader, som han voksede op i. De fleste af hans litterære værker foregår i selv samme område, og de udfolder sig omkring de problematikker, som beboerne konfronteres med: mødet mellem øst og vest, forholdet mellem religiøsitet og sekularisme og individets problemer med at finde mening i en kaotisk tilværelse. De politiske og eviggyldige temaer samt Pamuks evne til at tænke i eksperimentelle plot har gjort ham til en kendt forfatter verden over. I dag er hans værker oversat til mere end 40 sprog, han har modtaget adskillige litteraturpriser, og det seneste skud på stammen er modtagelsen af Nobels Litteraturpris i 2006.

Hr. Cevdet og hans sønner

”Jeg kan hverken sove eller foretage mig noget. Jeg føler mig som en tom, personlighedsløs genstand uden hverken fortid eller fremtid, en urtepotte eller, hvad ved jeg, en dørhammer. Ja, netop, jeg er en dørhammer.”

”Hr. Cevdet og hans sønner”, s. 241.

Orhan Pamuk ønskede i mange år ikke, at hans debutroman ”Cevdet Bey ve Oğulları” fra 1982 (”Hr. Cevdet og hans sønner”, 2017) skulle oversættes, og derfor er den først landet på dansk 35 år senere. Han skammede sig over den, fordi han ikke følte, han havde fundet sin egen stemme, men i høj grad lånte fra den europæiske slægtsroman.

Romanen er en familiesaga, der følger familien Işıkçı over tre generationer – repræsenteret ved romanens tre dele. I første del er Hr. Cevdet i centrum. Med flid og stålsat sind bliver han i starten af det 20. århundrede en rig forretningsmand, og sammen med sin hustru flytter han ind i Nişantaşı-kvarteret i Istanbul, der danner ramme om familiens (og romanens) liv.

Romanens anden og største del foregår i slutningen af 1930’erne og følger primært sønnen Refik, der – blandt andet inspireret af Atatürks reformer – får stadigt sværere ved at forliges med den traditionelle tyrkiske livsstil.

53528821

Tredje del foregår i 1970 og følger barnebarnet Ahmet.

Alle tre generationer drømmer om at flytte verden, men hvor Hr. Cevdet primært fokuserer på at ændre sine egne livsvilkår, ønsker Refik at skabe bedre forhold for den almindelige tyrker. Men da han tager til Ankara og løber politikerne på dørene med sine ideer, møder han kun magtkampe og intriger og står desillusioneret tilbage. Siden forsøger han sig via litteraturen, idet han opretter et forlag, der oversætter europæisk litteratur. Refiks søn Ahmet fortsætter i samme spor, da han håber at forandre verden med sin billedkunst.

Romanens hovedtema er identitet. Alle romanens karakterer har svært ved at føle sig hjemme – såvel i sig selv som i deres hjemland. De er konstant selvkritiske og overvejer, hvad andre mon mener om dem. De er fulde af længsler, men hvad der kan dulme længslerne, kan de ikke finde ud af – er det at stifte familie? Flytte til Europa? Blive nationalistiske? Fortabe sig i litteraturen? Uanset romankarakterernes valg synes de ikke at blive rigtigt tilfredse. Livets meningsløshed – som forekommer at være proportional med politikkens magtfuldkommenhed – er i højsædet. Men måske kan kunsten og litteraturen ændre verden.

Pamuk har selv forklaret, at romanen er inspireret af Thomas Manns ”Huset Buddenbrooks” og Tolstojs ”Anna Karenina”, og ikke mindst den måde, hvorpå ”Anna Karenina” genspejler hele samfundet.