I Pamuks roman “Kar” fra 2002 (“Sne”, 2006) rejser den lettere desillusionerede og ensomme digter Ka fra Tyskland til den fattige tyrkiske grænseby, Kars, dels for at dække et lokalvalg for en Vestlig avis og dels for at undersøge, hvorfor der tilsyneladende er en epidemi i form af selvmord blandt unge muslimske kvinder i byen.
Netop som Ka ankommer til Kars, udvikler et snevejr sig så voldsomt, at byen bliver isoleret fra omverdenen. En gruppe teaterfolk udnytter isolationen og griber chancen til at udfolde en lokal revolution. Den indledes under et teaterstykke udspillet i Nationalteatret, hvor skuespillerne pludselig vender pistoler mod publikum og affyrer dødbringende kugler. Men hverken teatergængerne eller de mange, der sidder hjemme i stuerne og følger den tv-transmitterede forestilling, er helt klar over, om det er virkelighed eller virtualitet, revolution eller skuespil, de er vidner til. Mens Ka forsøger at nå til bunds i de politiske og religiøse intriger, der udspiller sig i byen, indrulleres han i diverse diskussioner med såvel tyrkiske nationalister, kurdiske separatister, islamiske fundamentalister samt sekulære fundamentalister.
26170818
Der er mange lag i romanen “Sne”. Et gennemgående element er sneen: Sne som guddommeligt element, som mediator mellem guddommelighed og forfatterens poetiske åre, som skønhed og som fængsel. Fængslet er et andet gennemgående spor, for både sne, religion, politik og kærlighed kan spærre folk inde. Sneen afskærer byen Kars fra omverdenen, så ulmende kræfter kan få frit spil. Religionen spærrer eksempelvis kvinder inde bag slør. Folk fængsles og tortureres i ideologiens navn, mennesker slås ihjel, og kvinder tvinges til at smide sløret. At Kars desuden er en tidligere armensk regeringsby, er en subtil fiktionel henvisning til de spændinger, der er mellem armeniere og tyrkere efter Tyrkiets folkemord på armeniere omkring Første Verdenskrig. Og kærligheden fængsler folk dels i overført betydning ved, at den forelskedes syn sløres af kærlighedens blår i øjnene og dels ved, at den jaloux elskende (i denne sammenhæng Ka) spærrer sin elskede (den tidligere skoleveninde Ipek) inde for at sikre sig hendes troskab. Implicit bliver også poesien et fængsel, eftersom Ka er fastlåst i sine poetiske, romantiske forestillinger om kærlighed, der gør ham ude af stand til at møde et andet menneske fuldt og helt.