Dette fremmede i mig

Citat
”Hver gang han råbte ”boo-zaa”, mærkede han, at malerierne i hans hjerne trængte ud af munden som talebobler i en tegneserie, der i næste øjeblik blev opløst over de trætte gader som små skyer. […] Han fornemmede nu, at gaderne, hvor han solgte sin boza om aftenen, og universet i hans bevidsthed, var ét og det samme.”

”Dette fremmede i mig”, s. 403.

Hovedpersonen i romanen ”Kafamda Dir Tuhaflık” fra 2014 (”Dette fremmede i mig”, 2016) hedder Mevlut. Man følger ham, fra han som 12-årig flytter fra sin landsby til Istanbul i slutningen af 1960’erne. Han er en ung og håbefuld dreng, der sælger boza sammen med sin far om aftenen og går på Atatürks drengeskole om dagen. Sammen med sin ven Ferhat drømmer han om at komme på universitetet og en dag åbne sin egen succesfulde forretning.

Siden forliser universitetsdrømmen, og Mevlut fortsætter som gadesælger det meste af sit liv og bor i en særdeles ydmyg bolig sammen med sin kone Rayiha og deres to døtre.

52728754

Lige så vel, som romanen er et portræt af en fattig gadesælger, er den samtidig en fortælling om Istanbuls udvikling fra 1960’erne og frem til i dag. Det gælder blandt andet fortællingen om byens arkitektoniske udvikling, hvor de mange slumhuse bygget af tilflyttere fra landsbyerne efterhånden erstattes af højhuse. Selv ender både Mevlut og mange af hans familiemedlemmer i et af disse højhuse, og selvom det umiddelbart er en klar forbedring af deres boligforhold, så er mange af dem fulde af længsel efter deres gamle liv.

Læserne får også et indblik i de mange politiske og etniske konflikter, der har hersket i Tyrkiet i perioden; grækerne, der er blevet udvist fra Istanbul i 1964 og har efterladt mange tomme bygninger, militærkup i 1971, sammenstød mellem højre- og venstrefløjsmilitanter, militærkup i 1980, mordforsøg på premiereminister Turgut Özal i 1988, krig mellem kurdere og den tyrkiske hær i 1994-95 – blot for at nævne nogle eksempler.

Derudover er der også alle konflikterne i Mevluts familie, som enten handler om penge eller piger. Selv er Mevlut meget pragmatisk anlagt. Han tager ikke selv del i konflikterne, og selv da en fætter snyder Mevlut, så han bliver gift med den forkerte pige, bliver han ikke sur, men sætter sig for at elske den pige, han nu har fået. Udover Mevlut selv kommer også hans slægtninge og venner til orde i romanen som fortællere. På den måde giver Pamuk et fint, nuanceret indblik i de mange forskellige livssituationer, tanker og ideer, som præger livet blandt de moderne tyrkere.