Kampe om magt, retfærdighed og kærlighed

Citat
“Advarslen fra sværdformeren Rhunön dukkede op i hans erindring: “Hvis man kan få, hvad man ønsker, blot ved at ytre et par ord, betyder målet ingenting, kun vejen til det.” Jeg skulle have lyttet mere til hende, gik det op for Eragon.”
Christopher Paolini: “Den ældste”, side 478.

Anden del i trilogien, “Eldest” fra 2005 (“Den ældste”, 2006), starter hvor den første slutter. Eragon har vundet det store slag mod Riget om Tronjheim (modstandsbevægelsen, Vardens, og dværgenes tilholdssted), men har betalt en høj pris for sejren.

Saphira og Eragon drager sammen med dværgen Orris og elverpigen Arya til elvernes land, Ellesméra, for at påbegynde Eragons træning til Dragerytter. Samtidig er Eragons fætter Roran vendt tilbage til landsbyen Carvahall og forsøger at forlige sig med tabet af sin far og fødegården, som har efterladt ham uden arv og gjort, at han ikke som planlagt kan fri til Katrina. Pludselig angribes Carvahall af Galbatorix’ frygtindgydende hjælpere Ra’zac, som er ude efter Roran, der har oplysninger, som kan blive skæbnesvangre for Eragon og landet Alagaësia. Da Ra’zac bortfører Katrina sættes Roran i et dilemma, som ender med at gøre ham til fører for Carvahall og deres skæbne.

25999681

“Den ældste” tager i takt med Eragons og Rorans modning fat i større temaer som kærlighed og mod. Begge personer foretager handlinger i kærlighedens navn, de ellers ikke ville have gjort, og de kæmper for andet og andre, der er større end deres egne liv.

“Den ældste” har, i modsætning til “Eragon”, flere synsvinkler og følger parallelt i forskellige kapitler henholdsvis Eragon og Roran og senere i bogen Vardens leder, Ajihads, datter, Nasuada. Disse skift i synsvinkler skaber en fin vekselvirkning mellem det actionprægede i Rorans handling og Eragons mere stille, koncentrerede træning, ligesom det forklarer de forskellige personers bevæggrunde og spinder et sammenhængende net, hvor alle personer spiller en betydelig rolle for historiens udfald. Der er en meget ligeværdig fordeling mellem kønnene og deres magt i “Den ældste”. Stort set alle kvinderne i bogen er handlekraftige og stærke og kæmper på lige fod med mændene, ikke mindst hundragen Saphira og elverdronningen Islanzadís og hendes datter, Arya, der leder Ellesméra. Endvidere optræder adskillige andre stærke kvinder, som for eksempel enken efter Ra’zacs angreb i Carvahall, Birgit, heksekonen Angela og Carvahalls urtekone, Gertrude.

De talrige barske kampe fylder meget i bogen, og de undertryktes kamp for frihed er et gennemgående tema og en stærk drivkraft for mange af personerne. Kampene gælder ikke kun liv og død, men også personernes ære og stolthed, for eksempel giver mændene i Carvahall udtryk for, at de hellere vil dø end blive slaver – et valg som de stilles over for, da Ra’zac forsøger at få fat i Roran. På samme måde spiller ære, høflighed og respekt en stor rolle i omgangen personerne imellem, især da Eragon skal begå sig i Ellesméra.

Kampen om magten foregår ikke kun mellem de store magthavere som Galbatorix og Ajihad. Magtkampene kæmpes også i mindre grad i de forskellige verdener, for eksempel hos dværgene og Varden. Derudover må Roran kæmpe mod flere af Carvahalls indbyggere om, hvem der skal styre byen, og hvad der skal ske med den og dens indbyggere, ligesom der forekommer en regulær magtkamp om Katrina mellem Roran og Katrinas far, Sloan.

Kampene udspiller sig ikke kun i de mange fysiske slag, men også sindene imellem. Styrke bliver ikke kun målt i muskelmasse, men også i intelligens og manipulativ såvel som magisk erfaring. Erfaring tildeles en vigtig rolle i at opnå succes, og Eragon blive belønnet på den ene eller den anden måde hver gang, han drager nytte af sin erfaring.