Bue P. Peitersen (P’et står for Peiter) er født i Lyngby, men opvokset på Djursland (langt ude på landet) i et hjem, hvor der var rigeligt med kunst og kreativitet. Begge forældre har været omkring Det Jyske Kunstakademi, moren lavede skulpturer og tegnede i den realistisk-nørklende tradition, mens faren arbejdede mere spontant og ekspressivt – og ofte mere udadvendt og folkeligt – med alt fra relieffer, malerier og collager til teater, kabaret og revytekster.
I teenageårene var Bue P. Peitersen begyndt at interessere sig lidt for digte, dvs. både dem, man kunne læse, f.eks. F.P. Jac, Dan Turèll og Michael Strunge, og dem, man selv kunne skrive. Da han som 18-årig flyttede til København – hvor han med undtagelse af et års tid har boet lige siden – købte han sin første skrivemaskine, som han brugte nogenlunde flittigt, side om side med opvaskerjob og Christianiature, på det værelse, han lejede af sin ældste søster på Meklenborggade på Amager.
Efter en kort tur tilbage til Jylland, hvor han gik på Ask Højskole m.m., tog han HF på Frederiksberg Gymnasium efterfulgt af universitetsstudier på KUA, hvor han skrev speciale om den danske modernismereception. Et års tid efter han var færdiguddannet som cand.mag. i dansk, begyndte han at arbejde som tekstforfatter og konceptudvikler på et reklamebureau, hvor han var i cirka fem år (nu arbejder han fra tid til anden som freelance tekstforfatter).
Det var først sent, at han for alvor begyndte at gøre noget ved digtningen, og i 2011, som 35-årig, udgav han sit første lille hæfte, ”Jeg er så lyserød men jeg er også gud”. Herefter begyndte skrivningen at tage fart, dels på hans blog, peitersen.blogspot.dk, dels via hans håndlavede og meget ’stoflige’ hæfter, og i 2013 fik han Bukdahls Bet – Den Smalle Litteraturpris (for ”Manden i takes der forvandler”, 2012). Samme år udgav han digtsamlingen ”JUICE”, og her såvel som andre steder kan man se en fri og legende (og ofte ’idébaseret’) tilgang til digtene (muligvis også påvirket af hans arbejde i reklamebranchen), for eksempel når han skriver om navnene på 57 forskellige neglelaksfarver eller bygger en lang digtsuite over ord, som rummer hans eget navn, fra ’buegang’ til ’regnbue’.