Baggrund

Citat
”jeg påstår ikke, at jeg sidder her og fortæller Dem Guds sandhed, den fuldkomne og absolutte sandhed, som kun Han kender. Jeg fortæller dem Peruzziernes sandhed, den mine onkler fortalte mig, ud fra hvordan de selv havde oplevet den.”
”Mussolini-kanalen”, s. 250.

Antonio Pennacchi blev i 1950 født i byen Latina, der ligger syd for Rom i de Pontiske Sumpe. Byen er blev grundlagt under Mussolini, og her slog Pennacchis forældre sin ned under diktatorens dræningsprojekt – præcis som det sker med Peruzzi-familien i ”Mussolini-kanalen”.

Som ung var Pennacchi med i det neofascistiske MSI-parti, men blev efter få år ekskluderet efter deltagelse i en antiamerikansk demonstration imod Vietnam-krigen. Efterfølgende skiftede han politisk standpunkt og blev aktivt medlem af forskellige kommunistiske og socialistiske partier. Antonio Pennacchi var i tredive år natarbejder på fabrikken Alcatel Cavi, før han fik succes som forfatter.

Efter en periode med teknisk arbejdsløshed erhvervede Pennacchi sig som 44-årig en bachelorgrad i litteratur. Samme år fik han sin debutroman ”Mammut” udgivet. Bogen skildrer en fagforeningsmands kamp for retfærdighed og har selvbiografiske islæt og referencer til Pennacchis eget arbejdsliv på kabelfabrikken. I de følgende år skrev han flere små politiske romaner, men slog først for alvor igennem med ”Il Fasciocommunista” fra 2003. Her fortælles historien om to brødre, der står på hver deres side af det politiske spektrum. Bogen blev i 2008 filmatiseret med titlen ”Min bror er enebarn”.

Antonio Pennacchi betragter selv ”Mussolini-kanalen” (2010) som sit livsværk, og det er da også med den, at han har fået sit internationale gennembrud og Strega-prisen. Foruden sine romaner har Pennacchi skrevet faglitterære tekster og bøger om dræningen af De Pontiske Sumpe, deres byer og lokalhistorie.

Pennacchis forfatterskab skildrer Italiens historie og politiske liv – og ofte bruger han kapitler fra sit eget liv. Mere specifikt beskæftiger han sig primært med fascismen og socialismen i forskellige kontekster. Med ”Mussolini-kanalen” tegner han det store billede af Italiens historie fra begyndelsen af det 20. århundrede til fascismens fald. Rent litteraturhistorisk udmærker han sig som behersker af den store historiske roman, som han giver et personligt, legesygt og skævt ansigt. Pennacchi er blevet kritiseret for at idyllisere fascismen i Italien og for manglende afstandtagen til dens ugerninger.