I Antonio Pennacchis forfatterskab findes der både genkendelige motiver og fortælletekniske greb, selv om han er litteraturhistorisk enegænger. Skildringen af de fattige fæstebønders udvandring i det første kapitel af ”Mussolini-kanalen” har tematiske ligheder med John Steinbecks ”Vredens druer” (1938), hvor den fattige familie Joad fra Oklahoma som Peruzzierne er tvunget til at starte forfra på fremmed grund. Bogen nævnes endda ved titel i ”Mussolini-kanalen”, men hvor Steinbecks karakterer er troskyldige og selvopofrende, er der en anden vildskab og fandenivoldskhed at finde hos Pennacchi. Her er Peruzzi-familiens koleriske onkler ikke blege for at gribe til våben, slå på tæven og tage for sig af bordellernes tilbud.
Snarere end Steinbeck har Pennacchi et litterært broderskab med Günther Grass, om end de også har store forskelle. I ”Bliktrommen” (1959) skildrer Grass nazismens udbredelse i Tyskland og 2. Verdenskrig igennem dværgen Oscar Matzarath, der lige som fortælleren i ”Mussolini-kanalen” har en pikaresk og gavtyveagtige måde at forvrænge og skildre begivenhedernes gang på. Men hvor Grass benytter Oscar-figurens forvrængninger som et filter eller en måde at behandle et ekstremt betændt stofområde på, er Pennacchis fortæller anderledes direkte og kontant i sin fremstilling. Den overdrevne og fantastiske måde at berette på giver dog skildringen af fascismens udbredelse en blødere og lettere fordøjelig form, men er samtidig bundet op på den litterære filò-tradition, som karaktererne er en del af.
Både Grass og Pennacchi står som helt centrale skikkelser i fremstillingen af deres respektive landes fortrædeligheder i det 20. århundrede, og der er klare ligheder i deres måder at angribe stoffet på. Dog kan det nævnes, at de flere tyske anmeldere i deres behandling af ”Mussolini-kanalen” skriver, at bogen aldrig kunne være skrevet i Tyskland.
Af andre forfattere, der kombinerer slægtsromanens form med den magiske realismes fantastiske elementer i deres skildringer, kan nævnes Isabel Allende og Gabriel García Márquez.