Georges Perecs interesse for det hverdagslige såvel som det matematiske giver tydelig genlyd hos den franske forfatter Raymond Queneau. Ikke kun var denne en vigtig inspirationskilde for Perec, men også en ven og allieret. Queneaus egne formstrenge romaner har også tydelige præg af leg som det bl.a. ses i ”Zazie dans le métro” (”Zazie i metroen”) og ”Exercises de style” (”Stiløvelser)”. Queneau var selv medlem af OuLiPo.
To andre OuLiPo-forfattere, som har et ganske tydeligt slægtskab med Perec, er den franske forfatter Jacques Roubaud og den italienske forfatter Italo Calvino. På hver deres måde beskæftiger disse forfattere sig med litteraturens former og potentielle forgreninger over tid og form.
Af nyere forfattere kan man nævne bl.a. François Bon og Annie Ernaux. Perecs ofte forfladigede stil, hans interesse for hverdagen og vores steder, og vendingen mod vore egne ydre omgivelser vækker genklang hos disse. Bon besøger bl.a. fabrikkerne uden for Paris i flere bøger, hvor han forsøger at vriste erfaringerne i et senkapitalistisk samfund frem fra deres skjulte åg. Ernaux blander selvbiografiske elementer med en særlig direkte stil, der frasiger sig enhver lidenskab i sproget. Hun er interesseret i vore omgivelser, og hvordan erfaringen – personlig som fælles – kan spores ved at koncentrere sig om skriftens måde at gengive virkeligheden på.
På dansk kan vi se et slægtskab med Perec hos en forfatter som Christian Yde Frostholm, hvis bog ”Paris en brugsanvisning” ikke kun citerer Perec, men også forsøger at tilnærme sig hverdagen ved at afprøve Perecs egne metoder. En anden dansk forfatter er Martin Larsen. Bl.a. er dennes digtsamling ”noter til det mere perfekte liv” også en hyldest til det hverdagslige og matematiske. Digtene er såkaldte metrodigte (en digtform udviklet af OuLiPo-forfatteren Jacques Jouet) og dedikerer sig også til tilnærmelsen af det infraordinære. Andre danske forfattere, der på forskellig vis slægter Perec på, er Svend Åge Madsen, Peter Adolphsen, Thomas Hvid Kromann og Morten Søkilde.