Genrer og tematikker

At Torsten Pettersson også er digter – og derved ekstra sprogbevidst – er synligt i hans debutkrimi, hvor sproget ofte er poetisk beskrivende: En bil ”sprøjter vinger af snavset vand” fra pytterne på vejen (s. 25), og den midaldrende Harald beskriver sine tunge øjenlåg som ”et gardin af hud, som trækkes for igennem livet” (s. 13), og samme Harald spreder en obduktionsrapport ud på bordet og lader papirerne flyde ”som hvide blade i en flod af mørke” (s. 60).

Den lyriske stil – eller fornemmelse for sprogets mindste bestanddele – som altså også kendetegner Pettersson som krimiforfatter, kommer i øvrigt til udtryk i de forskellige personlige beretninger i bogen. F.eks. er dagbogsnotaterne fra en af de finskboende russiske kvinder skrevet med autentisk, inkoherænt accent. Og i de båndede afhøringer, hvor Lindmark forhører mistænkte i sagen, er dialogerne tro mod talesproget, dets intonationer og ufuldstændige sætninger. I bogen er der i øvrigt adskillige referencer til litteraturhistorien, og især krimier både i bogform og på film. Under opklaringsarbejdet refererer den finlandssvenske politienhed noget utraditionelt til fiktive krimihelte i Beck-filmene, Agatha Christies ”ABC-mordene” og Hitchcocks ”Strangers on a Train”.

”Giv mig dine øjne” er en psykologisk og filosofisk krimi, hvor læseren kommer ganske tæt på historiens personer – deres hverdag, bekymringer og udfordringer i tilværelsen. Især i hovedpersonen Harald Lindmarks mange refleksioner plus i brevene med tragiske livsberetninger gør forfatteren brug af en psykologisk indsigt og berører temaer som ensomhed, skyld og skæbne. Yderligere beskæftiger bogen sig med temaer som trafficking, moral, atomkernekraft, finlandssvensk miljø og forhold mellem Sverige og Rusland.

Petterssons debutbog adskiller sig ikke blot formmæssigt fra andre krimier ved at fortælle historien gennem breve, dagbøger og båndudskrifter, men træder også i karakter med de helt nære personbeskrivelser af både de gode og de onde.