Meredith Ann Pierce er berømt for sit elegante og billedrige sprog - ofte med ord hun selv opfinder. Hun elsker at lege med ordene - at vende dem i luften og lade dem falde ned i nye ordsammenstillinger der klinger godt, og får læseren til at tænke i billeder. Ord som: Sommerstjerner, Griffebjergene, ormlinger, gedlinge, Støvhavet, Löwe og Stjernehest er eksempler på ord som både er lidt mystiske og som taler for sig selv.
Der er stil og poetisk kraft over hendes sprog, og et afsnit som nedenstående viser præcis hvordan:
Så åbnede han vingerne, og Ariel fandt, at hun ikke kunne bevæge sig af bar forundring. Foran hende stod den smukkeste yngling, hun nogen sinde havde set. Hans hud var bleg og hvid som lyn og strålede svagt, så luften blev lyst op. Hans øjne var klare og farveløse som is. Hans hår var langt og sølvskinnende, om halsen bar han en kæde : på fjorten af leddene hang små flasker af bly. Han smilede let til hende, et grusomt smil, der selv i sin grusomhed var smukt. Ariel mærkede sine knæ give efter .
Nogle anmeldere har bebrejdet hende, at hun ofte bruger gammeldags udtryk. Til det siger hun:"Jeg kan ikke ændre den måde jeg tænker på og lade som jeg ikke kender de ord, jeg kender".
De verdener hun skaber i sine bøger er magiske, drømmende universer, perfekte ned til mindste detalje og meget overbevisende og livagtigt skildret. Der er ikke mange rigtige mennesker i Pierce´s bøger, men læseren lader sig villigt føre rundt blandt sorte engle, gargoyler og enhjørninge - væsner der var mange af i barndommens fantasiverden. Vi tror på dem.