En anden stor etnisk outsider i dansk litteratur er den unge digter Yahya Hassan, som med sin selvbetitlede debut fra 2013 brød stort igennem med en skildring af livet som ung etnisk fremmed dansker. Som nævnt udgøres en stor andel af graphic novels af biografiske skildringer fra skabernes eget liv. Alison Bechdels ”Bedemandens datter” (2006) skildrer gennem den unge Alison farens hemmelige liv som homoseksuel – en seksuel outsider – og hans tragiske skæbne. Den franske tegneserieskaber David B. er også en stor inspiration for Halfdan Pisket, både udtryks- og fortællemæssigt. Hans værk ”Det store onde” (2006) er en selvbiografisk skildring fra skaberens opvækst, og især hans brors kamp med Epilepsi. David B. har en ekspressiv, allegorisk billedside holdt i sort/hvid og en prunkløs tekst, som også Pisket bruger.
En af de helt store grafiske romanklassikere er Art Spiegelmans ”Maus” (1980-91), det på mange måder lancerede genren, og inspirationen herfra er da også tydelig at mærke i Piskets trilogi. I ”Maus” undersøger tegneserieskaberen også sin fars liv, her som kz-fange under Anden Verdenskrig, og lader faren selv fortælle historien. En anden af de store selvbiografiske graphic novels, Marjane Satrapis ”Persepolis” (2000), omhandler også et møde mellem den mellemøstlige og den vestlige kultur, og immigrantens vilkår. Mere generelt om kulturmødet mellem immigranten og skandinavisk kultur har den bosnisk-fødte danske forfatter Alen Meškovic og svensk-tunesiske Jonas Hassen Khemiri skrevet om.