Magiens farve

Citat
”Kun elverfolket og troldene havde overlevet menneskenes opdukken på Diskverdenen. Elverfolket på grund af deres intelligens, og troldene, fordi de var lige så nedrige, brutale og grådige som menneskene. Dryaderne mentes at være uddøde sammen med nisser og andet småkravl.”
”Magiens farve”, s. 95.

”The Colour of Magic” (”Når magien bliver for broget”, 1. udg. 1992; ”Magiens farve”, 2. udg. 2004) fra 1983 er den første roman i Diskverden-serien. Romanen rummer fire selvstændige historier med gennemgående figurer.

Første fortælling introducerer selve Diskverdenen og dens univers. Turisten Småblomst ankommer til tvillingebyen Ankh-Morpork med en stor vandrende kiste fuld af guld. Han bliver reddet ud af byen af antihelten Vindekåbe, der er troldmand af syvende grad. I anden fortælling kommer Småblomst og Vindekåbe i problemer med henholdsvis Sjæleæderen Bel-Shamharoth og nogle dryader. Heldigvis støder de ind i helten Hrun og hans magiske (og meget talende) sværd Kring. Tredje historie foregår på Wyrmbjerg med drager og en krigerisk familiefejde. Her bliver Vindekåbe til en ufrivillig helt med sværdet Kring i hånden. I sidste fortælling er Vindekåbe og Småblomst til havs og nær faldet ud over kanten af den flade Diskverden. De kommer til øen Krull, hvor de skal ofres i forbindelse med en rumrejse, men flygter ud over kanten i rumskibet Den Vidtløftige Rejsende.

25078551

”Magiens farve” blander humor, eventyr, fantasy og science fiction. Den fortælles med parallelplaner, hvor f.eks. guder spiller om, hvad der foregår på Diskverdenen eller to scener udspilles samtidig og hvor der klippes i mellem dem. Det giver god suspense og tangerer et filmisk fortællesprog. Pratchetts humor bygger ofte på et greb, hvor han tager en genkendelig genstand eller situation og drejer den om sig selv. Et eksempel er Småblomsts billedæske, som kan tage billeder (à la et kamera), men faktisk bor en lille bitte gnom i æsken og maler alle billederne.

Den alvidende fortæller har så megen personlighed, at fortælleren ved lejlighed falder over i en jegfortæller (s. 65). Den fortællende voiceover støttes af masser af skarp, underholdende og ping-pongende dialog. Det er ikke kun mennesker, der taler. Animation, det at give ting liv, er et vigtigt fænomen hos Pratchett. Frøer, træer, sværd, besværgelser og kister kan have deres eget liv og egen stemme. Det bedste eksempel er kisten Bagage, der både bider, søger, spiser, styrer og stanger. Det er en magisk og levende verden, hvor overraskelser lurer omkring hvert gadehjørne.