Terry Pratchett

cand.mag. Christian Baun, iBureauet/Dagbladet Information. 2016.
Main image
Pratchett, Terry
Foto: Luigi Novi

Indledning

Terry Pratchett er en ivrig verdensskaber med sin fantasy og science fiction for unge og voksne. Han har solgt over 75 millioner bøger med hovedvægt på Diskverden-serien i 41 bind. Hans popularitet i Storbritannien overgås kun af J.K. Rowling og hendes Harry Potter bøger.

Med humor, satire og en skarp sans for at blande magi, videnskab og samtid underholder han i en kæk stil. Han har læst al fantasy og science fiction fra historier om Merlin i 1100-tallet til Gandalf i 1900-tallet, og det får hans litteratur til at boble af litterær energi. I 2009 blev han adlet som Sir Terry, og i 2015 blev han indhentet af virkeligheden og døde af Alzheimers.

25500857

 

Blå bog

Født: 28. april 1948 i Beaconsfield, England.

Død: 12. marts 2015.

Uddannelse: Journalisteksamen fra National Council for the Training of Journalists, ca. 1969.

Debut: The Carpet People. Colin Smythe, 1971.

Litteraturpriser: British Science Fiction Award, 1989. British Book Awards Fantasy and Science Fiction Author of the Year, 1994. Carnegie Medal, 2001. Prometheus Award, 2003. Margaret A. Edwards Award, 2011. Ti æresdoktortitler fra forskellige universiteter, 1999-2014.

Seneste udgivelse: Vintersmeden : en fortælling fra Diskverden. Borgen, 2009. Oversat af Svend Ranild.

Inspiration: J.R.R. Tolkien, computerspil og astronomi.

 

 

terry

Artikel type
boern

Baggrund

”Strålende stjernebilleder udgød deres lys over Diskverdenen. En efter en lukkede butiksindehaverne skodderne for deres udstillingsvinduer. En efter en vågnede slynglerne, tyvene, lommetyvene, luderne, tryllekunstnerne, vaneforbryderne og klatretyvene op til dåd og morgenmad. Troldmænd gik i gang med deres mangedimensionale aktiviteter. I aften ville to magtfulde planeter konjungere, og over det Magiske Kvarter var luften allerede tæt af årle besværgelser.”
”Magiens farve”, s. 54.

Terence David John Pratchett eller blot Terry Pratchett voksede op som enebarn i Beaconsfield i det centrale England med sine forældre David og Eileen Pratchett. I 1959 blev han optaget på High Wycombe Technical High School. Han havde en tryg barndom og var blandt andet medlem af den lokale amatør-radioklub sammen med sin far. Hans tekniske interesse viste sig for science fiction, astronomi og senere computere. Pratchett blev hurtigt en meget engageret læser, og han giver gerne J.R.R. Tolkiens romaner skylden (Han læste ”Ringenes herre” på blot 25 timer som trettenårig). Pratchett udtaler om sit skift i fritidsinteresser: ”Tolkien ændrede alt dette. Jeg blev helt vild med fantasy. Tegneserier, kedelige nordiske sagaer og endnu kedeligere victoriansk fantasy.” (Terry Pratchett: Why Gandalf Never Married. SF Fan Stuff, 1985. Egen oversættelse).

Som fjortenårig fik han i slutningen af 1962 udgivet sin første historie ”Business Rivals” i skolebladet, og den udkom kommercielt i 1963 som ”The Hades Business”. Han brugte lønnen på 14 pund til at købe sin første skrivemaskine.

Han forlod gymnasiet som syttenårig i 1965 for i stedet at arbejde som journalist på avisen The Bucks Free Press.

Det var igennem denne stilling, at Pratchett mødte sin første udgiver Colin Smythe. Colin fik et udkast til ”The Carpet People” i hånden, og den udkom i 1971. Det var også som journalist, at Pratchett mener, at han blev voksen, fortæller han: ”Du lærer om mennesker og kommer ind i personers verdner, som du ellers aldrig ville være kommet ind i.” (Terry Pratchett: I started writing my new book when I was 17-years-old. The Guardian, 2014-07-10. Egen oversættelse).

I 1968 blev Pratchett gift med Lyn Purves, hvilket holdt hele livet. I 1976 fik de datteren Rhianna Pratchett, som efter hendes fars død håber på at kunne videreføre Diskverden-serien. Hun har skrevet flere fantasy computerspil og blev i 2013 anerkendt af European Women in Games’ Hall of Fame (www.womeningamesjobs.com).

Terry forlod i 1979 arbejdet som journalist for at være presseansvarlig for fire atomkraftværker. Han blev i stillingen indtil 1987, hvor hans succes som forfatter endelig gjorde, at han kunne leve af det. Grunden var naturligvis hans populære Diskverden-serie. Første bind ”The Colour of Magic” udkom i 1983, og i 1987 var de første fire bind blevet udgivet. Serien endte på 41 bind, hvor det allersidste bind ”The Shepherd’s Crown” udkom i juni 2015.

Terry Pratchett meddelte i 2007 offentligt, at han var ramt af Alzheimers: ”Det var min maskinskrivning og stavning, der overbeviste mig om, at diagnosen var rigtig. De var gået helt i kludder.” (Terry Pratchett: ‘A butt of my own jokes’: Terry Pratchett on the disease that finally claimed him. The Observer, 2015-03-15. Egen oversættelse). De følgende otte år kæmpede han med sygdommen og formidlede sit sygdomsforløb. Han endte med at donere omtrent 500.000 britiske pund til Alzheimer's Research UK og døde den 12. marts 2015.

Tæppefolket

””Jeg hader dem,” havde Brocando sagt uden omsvøb. ”Jeg ligger i kamp med dem, fordi de retter vejene ud og giver tingene numre og laver kort over steder, man ikke bør kortlægge. De gør alt til noget, der kan tælles.””
”Tæppefolket”, s. 55.

Terry Pratchetts kriblende debutroman ”The Carpet People” (”Tæppefolket”, 1993) udkom i 1971. Han valgte dog efter 20 års forfattererfaring at genskrive romanen og udgav den reviderede fortælling i 1992.

Bogens genre er fantastisk litteratur, et epos, der foregår i et mikroskopisk univers sat imellem hårene i et gulvtæppe. Her følger man murong-brødrene Glurk og Snibril og alle de væsner, de møder på deres eventyr – deftmenerkongen Brocando, den duminske general Bane og de kæmpestore intelligente pon dyr, der trutter og stamper som kommunikation. Tæppets folk og fæ trues af Slid, som stryger over tæppet på må og få, og ikke mindst af det invaderende folk molerne, som rider på frygtindgydende snarger med lange kløer.

Pratchett har en umiddelbar og fremstormende skrivestil. Han lader plottet udvikle sig kvikt uden at hvile for meget i lange passager. Han vil hellere hurtigt rundt og beskrive så mange spændende karakterer, steder og fænomener som muligt. Og dog er der plads til Tæppets skabelse og svar på alskens spørgsmål. Værket er som skabt til en læsende ”Spørge-Jørgen” med plads til begejstring, humor og spænding.

Pratchetts debutroman er grundlæggende bygget på arketyper. Romanen starter med en klassisk skabelsesberetning – ””I begyndelsen,” sagde Pimir, ”var der kun en endeløs flade. Så kom tæppet og dækkede fladen.”” – og slutter med en videbegærlig Snibril, der rider ud i horisonten mod nye eventyr på en flot hvid ganger. Desuden rummer romanen et utal af arketypiske figurer: Den stærke kriger, den svage, men intelligente kriger, den uforskammede og forkælede konge, de elveragtige vise folk, de snu rotteagtige skurke og så videre, netop som man også ser det i J.R.R. Tolkiens ”Ringenes Herre”. Der er bemærkelsesværdigt få kvinder i romanen, men de markerer sig stærkt til sidst.

Den alvidende fortæller i ”Tæppefolket” folder fortællingen ud, men Pratchett lader interessant nok handlingen afbryde fortælleren i ny og næ. Sproget er letlæseligt med en god portion dialog og fyldige, ikke kølige, beskrivelser.

Vigtige temaer i ”Tæppefolket” er tid og samfund, tradition og innovation. Skal man planlægge alting eller tage tingene, som de kommer? Er regler eller hygge vigtigst, og hvordan opfører en god åndemager sig? Pratchett kommer rundt om mange emner og får sine karakterer til at stå for de forskellige vinkler på livet. Man kan næsten kalde ”Tæppefolket” en opdragelsesroman, bortset fra at den kommer med flere spørgsmål end facit. 

Diskverden

”Bedstes legeme blev livløst. Uglen mærkede, at hun trængte ind i dens bevidsthed, og gjorde pænt plads for hende. Bedste vidste, at hun ville fortryde det. Næste morgen ville hun være fuldstændig ødelagt, fordi hun havde lånt et andet væsens skikkelse to gange, og desuden ville hun føle en kvalmende trang til at spise mus.”
”Den ottende datter”, s. 34.

Fantasy-serien ”Diskworld” (”Diskverden”) er Pratchetts vigtigste og største litterære produktion og startede med ”Magiens farve” i 1983. Serien består af 41 værker, hvoraf ni p.t. er oversat til dansk: bind 1-5, samt historien om de små blå mænd, bind 30, 32 og 35, og den prisvindende historie om Maurice, bind 28.

Diskverden-serien rummer mange individuelle fortællinger, som foregår i den samme flade verden. Denne Diskverden er en rund og flad disk, der balancerer på fire kæmpe elefanter, som står på en endnu større skildpadde ved navn Store A’Tuin. Denne verdensmyte bærer lignelser til hinduismen og til kinesisk mytologi.

Diskverden-serien hænger ikke sammen som en lang fortælling, men romanerne kan grupperes efter, hvilke karakterer og motiver de rummer.

Der er fortællingerne om troldmanden Vindekåbe eller Rincewind, som han kaldes på engelsk. På dansk kan man læse bind 1, 2 og 5, hvor han er med.

25215893

Romaner med Døden eller Death er der flest af, men dog kun fem, hvor han er hovedperson – f.eks. bind 4 ”Mort” (”Dødens lærling”, 2004). Han er formalistisk kendetegnet ved, at al hans tale skrives med kapitæler – det vil sige store bogstaver på højde med små bogstaver.

Heksen Bedste Vejrlig, hendes kumpaner og hekseelever fylder en del i Diskverdenen. Første fremkomst er ”Equal Rites” (bind 3) (”Den ottende datter”, 2004) om Eskarina, der nu skal være heks og måske optages på Det Usete Universitet.

Der er flere bøger om Det Usete Universitet og deres troldmænd. Troldmands-uddannelsesinstitutionen ligger i tvillingebyen Ankh-Morpork. Man kan på dansk støde på troldmændene i bind 3 og 5.

Unge Tiffany Smertling, som gerne vil være heks, er hovedpersonen i bindene om de små blå mænd – ”The Wee Free Men” (bind 30) (”De små blå mænd”, 2003), ”A Hat Full of Sky” (bind 32) (”En hat fuld af himmel”, 2008) og ”Wintersmith” (bind 35) (”Vintersmeden”, 2009). Men hun optræder også i bind 38 og 41, der endnu ikke er oversatte. De små blå mænd er alfer, som er alt for vilde til alferiget.

City Watch-bøgerne foregår i Ankh-Morpork, hvor kaptajn Sam Vimes og hans gruppe af ordenshåndhævere prøver at bekæmpe kriminalitet i byen.

Magiens farve

”Kun elverfolket og troldene havde overlevet menneskenes opdukken på Diskverdenen. Elverfolket på grund af deres intelligens, og troldene, fordi de var lige så nedrige, brutale og grådige som menneskene. Dryaderne mentes at være uddøde sammen med nisser og andet småkravl.”
”Magiens farve”, s. 95.

”The Colour of Magic” (”Når magien bliver for broget”, 1. udg. 1992; ”Magiens farve”, 2. udg. 2004) fra 1983 er den første roman i Diskverden-serien. Romanen rummer fire selvstændige historier med gennemgående figurer.

Første fortælling introducerer selve Diskverdenen og dens univers. Turisten Småblomst ankommer til tvillingebyen Ankh-Morpork med en stor vandrende kiste fuld af guld. Han bliver reddet ud af byen af antihelten Vindekåbe, der er troldmand af syvende grad. I anden fortælling kommer Småblomst og Vindekåbe i problemer med henholdsvis Sjæleæderen Bel-Shamharoth og nogle dryader. Heldigvis støder de ind i helten Hrun og hans magiske (og meget talende) sværd Kring. Tredje historie foregår på Wyrmbjerg med drager og en krigerisk familiefejde. Her bliver Vindekåbe til en ufrivillig helt med sværdet Kring i hånden. I sidste fortælling er Vindekåbe og Småblomst til havs og nær faldet ud over kanten af den flade Diskverden. De kommer til øen Krull, hvor de skal ofres i forbindelse med en rumrejse, men flygter ud over kanten i rumskibet Den Vidtløftige Rejsende.

25078551

”Magiens farve” blander humor, eventyr, fantasy og science fiction. Den fortælles med parallelplaner, hvor f.eks. guder spiller om, hvad der foregår på Diskverdenen eller to scener udspilles samtidig og hvor der klippes i mellem dem. Det giver god suspense og tangerer et filmisk fortællesprog. Pratchetts humor bygger ofte på et greb, hvor han tager en genkendelig genstand eller situation og drejer den om sig selv. Et eksempel er Småblomsts billedæske, som kan tage billeder (à la et kamera), men faktisk bor en lille bitte gnom i æsken og maler alle billederne.

Den alvidende fortæller har så megen personlighed, at fortælleren ved lejlighed falder over i en jegfortæller (s. 65). Den fortællende voiceover støttes af masser af skarp, underholdende og ping-pongende dialog. Det er ikke kun mennesker, der taler. Animation, det at give ting liv, er et vigtigt fænomen hos Pratchett. Frøer, træer, sværd, besværgelser og kister kan have deres eget liv og egen stemme. Det bedste eksempel er kisten Bagage, der både bider, søger, spiser, styrer og stanger. Det er en magisk og levende verden, hvor overraskelser lurer omkring hvert gadehjørne.

Genrer og tematikker

Terry Pratchett har mest udgivet fantasy, som Diskverden-serien. Derudover har han skrevet science fiction, som serien om Johnny Maxwell. Og som tillæg til Diskverden-universet har Pratchett udgivet tilføjelser og pseudovidenskabelige værker, blandt andet grafiske kort, kunstbøger og håndbøger, som ”The Discworld Companion” fra 1994. De ”videnskabelige værker” er skrevet i en blanding af fiktion og fakta og udkom fra 1999 til 2013 afsluttende med ”The Science of Discworld IV: Judgment Day”.

Terry Pratchetts skønlitteratur er humoristisk og fantastisk og mest for unge teenagere, men ikke helt for børn. Det er den for snørklet, alvorlig og slibrig til. Han bruger gerne analogier til virkelige emner inden for videnskab, kulturhistorie, forretning, religion, turisme, økonomi med flere, som fremkalder genkendende gnæk hos læseren. Da han modtog sin Carnegie medalje i 2001, udtalte han om sin foretrukne genre: ”"Fantasy er ikke bare troldmænd og fjollede tryllestave," sagde han. "Det handler om at se verden fra nye vinkler."” (Terry Pratchett: Pratchett wins first major award. BBC News, 2002-07-12. Egen oversættelse).

Han benytter også elementer af etablerede genrer som eventyr, skabelsesmyter og science fiction, men udfordrer dem og udstiller alle genrer, så man som læser tænker sig om en ekstra gang. Pratchett er klar over sine trick: ”Hvis du er på markedet for lette grin, så ved du, at to velprøvede metoder er enten at bruge en kliché eller tage tingene absolut bogstaveligt.” (Terry Pratchett: Why Gandalf Never Married. SF Fan Stuff, 1985. Egen oversættelse).

Pratchetts eksistentialisme møder man, når man læser bøger, hvor Diskverden-karakteren Døden optræder. Døden er mægtig optaget af menneskeheden, har megen personlighed og har et travlt job med at samle sjæle.

Pratchett behandler gerne kønsroller og feminisme. Det ses tydeligt flere steder i hans skrift, hvor kvinders ret eller uret bliver udpenslet. I Pratchetts øjne både kan og må kvinder mere, end hvad der bliver sagt. Specielt hvis man læser værker om heksene: ””Så må du uddanne hende”, sagde det [træet]. / ”Hvad kender jeg til at uddanne troldmænd!” / ”Så send hende på Universitetet.” / ”Hun er kvinde! tudede Bedste og hoppede op og ned på sin gren,” / ”Og hvad så? Hvem siger, at kvinder ikke kan blive troldmænd?”” (”Den ottende datter”, s. 36). Pratchett selv udtaler klart, at der burde være mere ligestilling i fantasy-litteraturen: ”Fantasy-verdenen er faktisk mere end klar til et besøg fra ligestillingsudvalget, fordi i fantasy-verdenen er magi udført af kvinder typisk af dårligere kvalitet, tredje rangs, negative sager, mens troldmændene typisk er velovervejede, kloge, stærke og vise.” (Terry Pratchett: Why Gandalf Never Married. SF Fan Stuff, 1985. Egen oversættelse).

Med en litteratur, der kan formidle og udfordre spørgsmål inden for køn, samfund, videnskab og humaniora, er Pratchetts litteratur en strålende øvelse i kritisk tænkning for unge sind.

Beslægtede forfatterskaber

I toppen af fantasygenren ved siden af Terry Pratchetts store produktion findes Tolkiens ”Ringenes Herre” fra 1954-55 og J.K. Rowlings Harry Potter-bøger fra 1997-2007. Begge forfattere har skrevet fascinerende fantasy-universer frem og er enormt populære med deres troldmænd Gandalf og den unge Harry Potter. Men Pratchett har udtalt, at han håber at tilbyde et bredere perspektiv end de to forfattere (Terry Pratchett: Pratchett wins first major award. BBC News, 2002-07-12).

Han er klar over ensretningen og klicheerne i genrer, specielt fantasy, og omtaler det som ”konsensus fantasy”: ”For at se konsensus fantasyuniverset i detaljer behøver du blot at se på de klassiske Dungeons & Dragons rollespil. De er mosaikker af enhver fantasyhistorie, du nogensinde har læst. Naturligvis er konsensus fantasyuniverset fuld af klicheer, næsten per definition.” (Terry Pratchett: Why Gandalf Never Married. SF Fan Stuff, 1985. Egen oversættelse).

Den samme kækhed og opfindsomhed, som Terry Pratchett tilbyder, finder man ved at læse Douglas Adams og hans ”Håndbog for vakse galakse-blaffere” (”The hitch hiker's guide to the galaxy”, 1979).

Læser man ”Det gyldne kompas” af Philip Pullman (”Northern Lights”, 1995) får man et flot parallel univers og, som Pratchetts råmagi med farven oktarin, introducerer Pullman ”støv”, der er en spændende elementarpartikel. En sådan ny genstand eller nyt fænomen, der er nyskabende i forhold til den kedelige samtid, kalder man i science fiction teori for et ”novum”. Begrebet er introduceret af Darko Ronald Suvin i 1979 (Niels Dalsgaard: Den gode gamle fremtid. Museum Tusculanums Forlag, 1997).

I forbindelse med Terry Pratchett kan man også læse de værker, som han parodierer – f.eks. Ed McBain og krimier om Station 87 eller ”Conan the Barbarian” fra 1982, eller man kan kaste sig over hans tidlige inspiration og læse Kenneth Grahames ”Vinden i piletræerne” (”The wind in the willows”, 1908), Isaac Asimov eller Arthur C. Clarke (Sally Weale: Life on planet Pratchett. The Guardian, 2002-11-08).

Bibliografi

Romaner

Pratchett, Terry:
Tæppefolket. Borgen, 1993. (The Carpet People, 1971). Oversat af Torben Nilsson.
Pratchett, Terry:
The Dark Side of the Sun. Colin Smythe, 1976.
Pratchett, Terry:
Strata. Colin Smythe, 1981.
Pratchett, Terry:
The Unadulterated Cat (Skrevet med Gray Jolliffe). Gollancz, 1989.
Pratchett, Terry:
Gnomernes flugt: Varehuset (bind 1), Stenbruddet (bind 2), Det store skib (bind 3). Borgen, 2007. (Truckers, 1989; Diggers, 1989; Wings, 1990). Oversat af Torben Nilsson.
Pratchett, Terry:
Good Omens (Skrevet med Neil Gaiman). Gollancz, 1990.
Pratchett, Terry:
Only You Can Save Mankind. Doubleday, 1992.
Pratchett, Terry:
Johnny og de døde. Borgen, 1995. (Johnny and the Dead, 1993). Oversat af Torben Nilsson.
Pratchett, Terry:
Johnny og bomben. 1998. (Johnny and the Bomb, 1996). Oversat af Torben Nilsson.
Pratchett, Terry:
The Bromeliad. Omnibus, Corgi, 2008.
Pratchett, Terry:
Nation. Doubleday, 2008.
Pratchett, Terry:
Dodger. Doubleday, 2012.

Diskverden-serien

Pratchett, Terry:
Når magien bliver for broget. Høst & Søns Forlag, 1992. (2. udg. Magiens farve. Borgen, 2004). (The Colour of Magic, 1981). (1). Oversat af Hans Palle Mortensen.
Pratchett, Terry:
Det fantastiske lys. Borgen, 2004. (The Light Fantastic, 1986) (2).
Pratchett, Terry:
Heksekunst og højere magi. Ruds-Vedby: Tellerup, 1991.
Pratchett, Terry:
Dødens lærling. 2004. (Mort, 1987). (4). Oversat af Hans Palle
Pratchett, Terry:
Megamagikeren. 2004. (Sourcery, 1988). (5). Oversat af Svend Ranild.
Pratchett, Terry:
Wyrd Sisters. 1988. (6)
Pratchett, Terry:
Pyramids. 1989. (7)
Pratchett, Terry:
Guards! Guards! 1989. (8)
Pratchett, Terry:
Eric. 1990. (9)
Pratchett, Terry:
Moving Pictures. 1990. (10)
Pratchett, Terry:
Reaper Man. 1991. (11)
Pratchett, Terry:
Witches Abroad. 1991. (12)
Pratchett, Terry:
Small Gods. 1992. (13)
Pratchett, Terry:
Lords and Ladies. 1992. (14)
Pratchett, Terry:
Men at Arms. 1993. (15)
Pratchett, Terry:
Soul Music. 1994. (16)
Pratchett, Terry:
Interesting Times. 1994. (17)
Pratchett, Terry:
Maskerade. 1995. (18)
Pratchett, Terry:
Feet of Clay. 1996. (19)
Pratchett, Terry:
Hogfather. 1996. (20)
Pratchett, Terry:
Jingo. 1997. (21)
Pratchett, Terry:
The Last Continent. 1998. (22)
Pratchett, Terry:
Carpe Jugulum. 1998. (23)
Pratchett, Terry:
The Fith Elephant. 1999. (24)
Pratchett, Terry:
The Truth. 2000. (25)
Pratchett, Terry:
The Thief of Time. 2001. (26)
Pratchett, Terry:
The Last Hero. 2001. (27)
Pratchett, Terry:
Mageløse Maurice og hans rådsnare rotter. Borgen, 2004. (The Amazing Maurice and his Educated Rodents, 2001). (28). Oversat af Svend Ranild.
Pratchett, Terry:
Night Watch. 2002. (29)
Pratchett, Terry:
De små blå mænd: en fortælling fra Diskverden. 2005. (del 1 af De små blå mænd). (The Wee Free Men, 2003). (30). Oversat af Svend Ranild.
Pratchett, Terry:
Monstrous Regiment. 2003. (31)
Pratchett, Terry:
En hat fuld af himmel: en fortælling fra Diskverden. 2008. (del 2 af De små blå mænd). (A Hat Full of Sky, 2004). (32). Oversat af Svend Ranild.
Pratchett, Terry:
Going Postal. 2004. (33)
Pratchett, Terry:
Thud! 2005. (34)
Pratchett, Terry:
Vintersmeden: en fortælling fra Diskverden. 2009. (del 3 af De små blå mænd). (Winthersmith, 2006). (35). Oversat af Svend Ranild.
Pratchett, Terry:
Making Money. 2007. (36)
Pratchett, Terry:
Unseen Academicals. 2009. (37)
Pratchett, Terry:
I Shall Wear Midnight. 2010. (38)
Pratchett, Terry:
Snuff. 2011. (39)
Pratchett, Terry:
Raising Steam. 2013. (40)
Pratchett, Terry:
The Shepherd’s Crown. 2015. (41)

Noveller

Pratchett, Terry:
Troll Bridge. 1992.
Pratchett, Terry:
Theatre of Cruelty. 1993.
Pratchett, Terry:
The Sea and Little Fishes. 1998.
Pratchett, Terry:
We Can Rule You Wholesale. 1999.
Pratchett, Terry:
Medical Notes. 2002.
Pratchett, Terry:
A Few Words From Lord Havelock Vetinari. 2002.
Pratchett, Terry:
Thud-A Historical Perspective. 2002.
Pratchett, Terry:
Death and What Comes Next. 2004.
Pratchett, Terry:
A Collegiate Casting-Out of Devilish Devices. 2005.
Pratchett, Terry:
The Minutes of the Meeting To Form The Proposed Ankh-Morpork Federation of Scouts. 2007.
Pratchett, Terry:
The Ankh-Morpork Football Association Hall of Fame playing cards. 2009.

Kort over Diskverdenen

Pratchett, Terry, Ian Stewart og Jack Cohen:
The Streets of Ankh-Morpork. Corgi, 1993.
Pratchett, Terry:
The Discworld Mapp. Corgi, 1995.
Pratchett, Terry:
A Tourist Guide to Lancre. Corgi, 1998.
Pratchett, Terry:
Death's Domain. Corgi, 1999.
Pratchett, Terry:
The Compleat Ankh-Morpork. Doubleday, 2012.
Pratchett, Terry:
The Compleat Discworld Atlas. Doubleday, 2015.

Håndbøger til Diskverdenen

Pratchett, Terry:
The Discworld Companion (Skrevet med Stephen Briggs). Gollancz, 1. Ed. 1994, 2. Ed. 1997.
Pratchett, Terry:
The Discworld Companion Updated (Skrevet med Stephen Briggs). Gollancz, 2001.
Pratchett, Terry:
The New Discworld Companion (Skrevet med Stephen Briggs). Gollancz, 2003.
Pratchett, Terry:
Turtle Recall: The Discworld Companion ... So Far (Skrevet med Stephen Briggs). Gollancz, 2012.

Science of Discworld

Pratchett, Terry:
The Science of Discworld. Ebury Press, 1999.
Pratchett, Terry:
The Science of Discworld II: the Globe. Ebury Press, 2002.
Pratchett, Terry:
The Science of Discworld III: Darwin's Watch. Ebury Press, 2005.
Pratchett, Terry:
The Science of Discworld IV: Judgement Day. Ebury Press, 2013.

Om forfatterskabet

Artikler og bøger

Andrew M. Butler, Edward James og Farah Mendlesohn:
Terry Pratchett: Guilty of Literature. Science Fiction Foundation, 2001.
Butler, Andrew M.:
The pocket essential Terry Pratchett. Pocket Essentials, 2001.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Terry Pratchett