Thomas Pynchon er en gådefuld amerikansk prosaist med en loyal fanskare, der diskuterer mesterens kryptiske ord. Med sit sparsomme, men vægtige forfatterskab regnes han for en af globaliseringens store forfattere, der med et lumsk glimt i øjet tager fat på emner som sex, paranoia, overvågning, politik og teknologi.
Han er født i New York i 1937 ud af en søskendeflok på tre. Efter to år i den amerikanske flåde valgte han at læse engelsk på Cornell University, hvor han tidligere havde læst fysik. Han har desuden arbejdet for flyfabrikken Boeing. I 1990 blev han gift med sin litterære agent Melanie Jackson, som han har en søn med.
Ifølge kollegaen Salman Rushdie har Pynchon en ”forkærlighed for mystifikationer”. Thomas Pynchon foragter snagende blikke, har i fem årtier skjult sig for offentlighedens søgelys og lader sig hverken interviewe eller fotografere. I forbindelse med udgivelsen af debutromanen ”V” i 1963, sprang han ud af vinduet, da en fotograf opsøgte ham på et mexicansk hotel. Og da han i 2004 og 2006 lagde stemme til sig selv i den amerikanske tv-serie The Simpsons, optrådte han med sit tegneseriehoved ærbødigt dækket af en sæk.
Thomas Pynchon har modtaget adskillige litteraturpriser og nævnes ofte som kandidat til Nobelprisen i litteratur. Men det er uvist, om han kunne finde på at modtage prisen. Da han i 1974 blev tildelt National Book Award for ”Gravity’s Rainbow”, sendte han en stand up-komiker til at modtage prisen. Året efter blev han tildelt Howells-medaljen, men skrev i et afslag til priskomiteen: ”Howells-medaljen er en stor ære, og da den er af guld, er den sikkert også et godt værn mod inflation. Men jeg vil ikke have den.” (Tore Rye Andersen: Ny roman af den gådefulde og mesterlige Pynchon. Information, 2006-11-16).
Med eksperimenterende værker som ”Gravity’s Rainbow” og ”Mason & Dixon”, der skildrer historiske overgangsperioder, har han indskrevet sig i det 20. århundredes litterære kanon. Det er karakteristisk for forfatterskabet, at han hudfletter den groteske amerikanske virkelighed og ofte sætter det ind i en historisk ramme.