Baggrund

Citat
”Det jeg i virkeligheden frygter, er tiden. (…) Den pisker os af sted selvom vi hellere vil tage det med ro, og øjeblikket farer forbi, umuligt at gribe, og pludselig er alt fortid, en fortid det er umuligt at fastholde, som glider over i uautoriserede skrøner.”
”De ufuldkomne”, s. 50.

Tom Rachman er født i London i 1974. Da han var syv, flyttede han sammen med sin familie til Vancouver i Canada. Rachmans familie er af østeuropæisk jødisk og britisk-walisisk afstamning. Begge forældrene er uddannede psykologer, moderen er praktiserende, mens faderen underviser og skriver bøger om sin forskning. Rachman har tre søskende, to søstre og en bror. Broren, Gideon Rachman, er journalist og klummeskribent for Financial Times.

Rachman har studeret filmvidenskab på University of Toronto. Drømmen var at lave film, men da han stiftede bekendtskab med litteraturen på universitetet, indså han, at det i stedet var inden for denne genre, han ville udfolde fiktionen. På dette tidspunkt følte han sig dog for uerfaren til at kunne skrive en roman, og han valgte derfor at fortsætte sine studier ad journalistvejen, hvorefter han gennemførte en master i Journalistik på Columbia University i New York.

I 1998 blev han ansat som udlandsredaktør på The Associated Press i New York. Herefter har han arbejdet som journalist i både Indien og Sri Lanka. I 2002 blev han som korrespondent for nyhedsbureauet AP sendt til Rom, hvor hans debutroman ”De ufuldkomne” fra 2011 (”The Imperfectionists”, 2010) primært finder sted. Gennem dette job har han blandt andet haft opgaver i Japan, Sydkorea, Tyrkiet og Egypten. I 2006 startede han på en deltidsstilling som redaktør på International Herald Tribune i Paris, mens han sideløbende skrev på sin debutroman.

Om motivationen for at skrive ”De ufuldkomne” har Rachman udtalt: ”Jeg havde aldrig sat mig for, at jeg skulle skrive en roman om journalistik. Jeg havde arbejdet flere år som journalist og redaktør og længtes undervejs efter at skrive fiktion. Det sidste jeg ønskede, var dog, at mit job skulle snige sig ind i min dagdrøm. Men i takt med, at jeg opfandt karaktererne og plottet, kunne jeg ikke nægte, at en anden historie udfoldede sig foran mig. Den skrevne presses katastrofale tilbagegang. En forandringsproces som ingen jeg kendte til havde omsat til fiktion.” (Tom Rachman: Tom Rachman's top 10 journalist's tales. Guardian.uk, 2011-06-27. Egen oversættelse).

Ifølge Rachman er det en fordel for ham som forfatter at begå sig både inden for fiktionen og journalistikken, da de to genrer kan næres af hinanden. Han mener, at man som forfatter nemt kan komme til at skive den samme roman igen og igen, hvis man udelukkende trækker på sit eget liv, mens journalistikken kan være med til at udvide ens perspektiv.

I et interview med det canadiske medie Maclean’s fortæller Tom Rachman, at temaet i Den italienske mester” (2019) i høj grad udspringer fra en personlig søgen efter svar på, om han skulle fortsætte med kunst og journalistik og hermed acceptere de konsekvenser, det havde i forhold til hans relationer og privatliv. (Brian Bethue: Tom Rachman’s latest novel asks: can a great artist be a good father?. Maclean’s, 2018-03-20).

Tom Rachman har slået sig ned i fødebyen London og har fået en søn.