Jon Ranheimsæter kalder sig selv for ´en decideret illustrator´. "Jeg har svært ved at fungere som billedskaber, hvis der ikke er en historie, der skal fortælles. Jeg griber ikke min skitseblok og laver koloristiske stemninger, når solen skinner. Jeg synes, jeg kan lave en lige så effektiv solopgang hjemme på et mørkt hummer, mens jeg ryger en masse smøger, som ude i naturen."
Jon Ranheimsæter kan fortælle historier i billeder ud fra mange forskellige tekster. Som en dreven illustrator gør han sig altid klart, hvordan han bedst muligt får billedsat en tekst - om den skal følges, evt. udvides, måske belyses mere eller mindre skævt, eller om illustrationen skal gå direkte mod teksten.
Jon Ranheimsæter mener, at illustrationerne til en tekst skal være tekstudvidende, at billederne skal føje elementer til teksten, som ikke er der i forvejen. Han siger selv, at han hurtigt kommer til kort over for de sprudlende og beskrivende tekster som f.eks. Louis Jensens Krystalmanden.
Paradoksalt nok har han lavet en af sine bedste illustrationer til denne bog, illustrationen af den elektriske hund. Netop fordi hunden er tegnet så naturtro, virker den langt farligere, end hvis den havde været tegnet som et fantastisk uhyre. Jon Ranheimsæter arbejder med tusch og kombinerer med en laveringsteknik, som giver en utrolig lang toneskala fra dybsort til næsten hvidere end det hvide i papiret.
Men de øvrige tre bøger i serien har han sagt nej til at illustrere. Han synes, at Louis Jensen med sit blomstrende og stemningsskabende sprog skriver det hele. Der bliver ikke noget tilbage at fortælle for billederne. De kan ikke blive andet end staffage, hvis de da ikke ligefrem svækker teksten.
Jon Ranheimsæter vil helst arbejde med en tekst, der ikke indeholder noget som helst andet end selve handlingen, så det bliver billederne, der fortæller hele resten. Jon Ranheimsæter kan så lade billederne vokse frem og bruge sin egen fantasi og forestillinger uhindret.
Men de øvrige tre bøger i serien har han sagt nej til at illustrere. Han synes, at Louis Jensen med sit blomstrende og stemningsskabende sprog skriver det hele. Der bliver ikke noget tilbage at fortælle for billederne. De kan ikke blive andet end staffage, hvis de da ikke ligefrem svækker teksten.
Jon Ranheimsæter vil helst arbejde med en tekst, der ikke indeholder noget som helst andet end selve handlingen, så det bliver billederne, der fortæller hele resten. Jon Ranheimsæter kan så lade billederne vokse frem og bruge sin egen fantasi og forestillinger uhindret.