Jon Ranheimsæter

Artikel type
illustratorer
Kirsten Bystrup. 2000.
Main image
Ranheimsæter, Jon
Foto: Thomas Wilman

Indledning

Norsk/dansk illustrator. Har hovedsageligt illustreret bøger for børn og unge.

Jon Ranheimsæter er født i Oslo, har boet i Danmark siden 1975. Spændvidden i hans billedverden kan aflæses i de to billedbøger Hvordan hvalen fik sin snævre hals og Drengen der ville være bange. Hvor Kiplings eventyr har en ligefrem, let, humoristisk og meget engelsk tone, er stemningen i Drengen der ville være bange mere mørk, makaber og grotesk morsom. Selvom bøgerne er meget forskellige, er man ikke i tvivl om, at Jon Ranheimsæter har tegnet dem begge. De rummer hver på sin måde nogle meget karakteristiske træk for tegneren.

53103847

 

Blå bog

Født: 5.4.1947 i Oslo, illustrator og forfatter.
Har boet i Danmark siden 1975.

Uddannelse: Norsk cand. mag. eksamen i engelsk, spansk og religionshistorie. Rockmusikanmelder på Verdens Gang og Dagbladet, Oslo. Bladtegner ved bl.a. Børsen.  Uddannet på Den Grafiske Højskole 1975-77.

Illustratorpriser: 1. præmie i plakatkonkurrence udskrevet af De Nordiske Børnebogsforlæggere 1984.
Gyldendals Boglegat for Børnebogsforfattere 1988.
Kulturministeriets Illustratorpris 1989 (Drengen der ville være bange). Børnebibliotekarernes Kulturpris 1989.
Udvalgt af Forening for Boghaandværks Årets Bogarbejde 1986, Hvordan hvalen fik sin snævre hals, og 1988, Drengen der ville være bange.  Forening for Boghaandværks Diplom 1989.

Seneste udgivelse: Leth, Hanne: Molbohistorier. Gyldendal, 2017. Illustrator: Jon Ranheimsæter.

Introduktion

Jon Ranheimsæter tog først vejen om ad en norsk cand.mag. eksamen og arbejdede i Oslo som rockanmelder og forlagsredaktør, før han besluttede sig for at gå på Den Grafiske Højskole i København.

Men sin egentlige uddannelse tilskriver han sin opvækst i et kunstnermiljø. Hans far er ikke blot en anerkendt grafiker i Norge. Han har også været professor ved Kunsthåndværkerskolen i Oslo, ligesom hans mor har tegnet.

Forældrene blev katolikker, da Jon Ranheimsæter var i 7-års-alderen. Det, set i sammenhæng med at moren er engelsk, mener Jon Ranheimsæter selv er de vigtigste årsager til, at hans illustrationsarbejde måske har et mere internationalt frem for et nordisk præg.

Spændvidden og variationen i hans billedverden kan aflæses i de to billedbøger Hvordan hvalen fik sin snævre hals og Drengen der ville være bange. Hvor Kiplings eventyr har en ligefrem, let, humoristisk og meget engelsk tone, er stemningen i Drengen der ville være bange mere mørk, makaber og grotesk morsom.

Selvom bøgerne er meget forskellige, er man ikke i tvivl om, at det er Jon Ranheimsæter, der har tegnet dem begge. De rummer hver på sin måde nogle meget karakteristiske træk for tegneren. De viser en tegner, der fabulerer og digter videre på en tekst, der er god til at lave tydelige, fortællende billeder med dramatiske effekter, der bruger humoren og den ironiske pointe, og der i sin eksperimenteren med selve den grafiske form skaber et optimalt samspil mellem billede og tekst.

 

At tegne til børn

Det med at tegne til børn kom nærmest ved en tilfældighed. Da Jon Ranheimsæter via en kollega fik opgaven at tilrettelægge og illustrere Danmarks Radios børneavis Klub 1000 sidst i 1970´erne, var han bladtegner ved Børsen og havde i øvrigt illustrationsopgaver for norske rockmagasiner og forskellige danske fagblade.

Efter børneavisen kom illustrationsopgaverne i hastig rækkefølge: gåde- og vitsbøger, fagbøger - både enkeltstående og hele fagsbogssystemer bl.a. indenfor natur og teknik og fysik og kemi, - letlæsningsbøger, oplæsningsbøger for de mindre børn, romaner for de større børn og omslag, masser af omslag.

Jon Ranheimsæter blev hurtigt etableret som en anerkendt og meget brugt illustrator for børn.

Når man spørger Jon Ranheimsæter om, hvorfor han tegner til børn, siger han, at det også indimellem undrer ham selv. Det er i hvert fald ikke for pengenes skyld, for næsten alt andet illustrationsarbejde er bedre betalt!

"Når jeg er blevet børnebogsillustrator og gerne vil fortsætte med det, tror jeg mest det skyldes, at jeg er et fabulerende menneske, som sætter pris på den fantasimæssige frihed, det giver at tegne til børn."

Det er ikke nødvendigvis sit børnepublikum, han har i tankerne, når han tegner. Ofte er det sig selv, han tegner til - til det barn, der husker yndlingsbøgerne: Dickens, Verne, Stevenson, Wells, eventyrene med Dorés tegninger, Asbjørnsen og Moe, Kittelsen og Werenskiolds illustrationer, drengebogsillustrationerne fra mellemkrigstiden.

Han tegner også til det voksne barn, der samler på legetøj (helst science fiction-legetøj fra 1950´erne) og ’objekter’: værktøj, masker, mexikanske sukkerkranier, robotter, skydevåben, knive og dåser. Sære ting, sjove ting - et helt raritetskabinet. Og på tegneserier - fra Little Nemo til Krazy Cat og Tintin til moderne og ´kunstneriske´ serier af Tardi, Bilal og Charles Burke.

Jon Ranheimsæter er særlig interesseret i de gamle illustrationer, især dem fra midten af 1900-tallet. "Det, jeg sætter pris på ved dem, er deres undren over virkeligheden, deres skamløse forsøg på at beskrive det umulige. Hos dem har jeg lært, at der er visse dramatiske effekter, der er næsten uopslidelige. Tegnerne er ikke bange for banaliteter - de er romantiske, komiske og surrealistiske - altsammen elementer, jeg gerne vil finde hos mig selv."

Jon Ranheimsæter trækker imidlertid ikke kun på sine egen hukommelse. Han lader sig også inspirere af sit store bibliotek med billedbøger om alt muligt, lige fra mumier til to-plansfly fra den 1. verdenskrig, og gamle encyklopædier om våben, dyr etc. Endelig har han sine to drenge, der har sørget for, at han har haft barnets verden tæt inde på livet.