- Copyright:
- Illustration Jon Ranheimsæter
De fleste af sine illustrationer tegner Jon Ranheimsæter med elastikpen og tusch. "Tusch er noget af det sorteste, der findes," siger han, "og man kan sige, at i en s/h tuschtegning findes den maksimale grafiske kontrast. En elastikpen er et meget effektivt våben, når man lærer det at kende. Den samme pen kan tegne streger fra 0.1 til 1 mm tykkelse. Tegner man hurtigt på papir, som yder en vis modstand, får man en streg, der har en egen rå dramatik. Det er et værktøj, som giver mulighed for både ekstrem præcision og spontanitet."
Jon Ranheimsæter arbejder som regel med tusch og elastikpen, når det drejer sig om motivernes konturer og hovedtræk men videreudvikler ofte tegningen til en ´halvtone´, dvs. at den ´rene´ tuschtegning gråtones i valører af den oprindelige sorte streg. Det giver blødere kontraster uden at den grafiske virkning går tabt: det hvide i tegningen står stadig næsten mere hvidt end det hvide papir.
Som illustrator/grafiker er Jon Ranheimsæter generelt uinteresseret i, om en tegning eller et layout ser ´flot´ ud på tegnebordet, hvis den ikke kan lade sig gengive tilfredsstillende trykteknisk. I en vis forstand eksisterer originalen ikke.
"Det skyldes, at trykkeri og reproanstalt kan noget, som jeg ikke kan," fortæller han, "og fordi en reproduktion af en original ofte vil give et dårligt resultat, hvis man ikke deler tegningen op i forskellige farveformer. Fx vil en sort kontur på en farvelagt tegning ikke fremstå rigtig sort og renskarp, medmindre den bliver trykt separat. Trykkeriet kan ved hjælp af samkopiering af trykfilm fremstille resultater, der er bedre end dem, jeg selv kan opnå på originalen. Derfor kan man sige, at trykkeri og repro er to af mine arbejdsredskaber."
Harlekin på flugt er et godt eksempel på, hvordan Jon Ranheimsæter indarbejder den tekniske trykproces i sit billedudtryk. Bogen er trykt i en teknik, der kaldes duplex. Der er tale om tuschtegninger, tonet med sorte mellemtoner, som - helt kort sagt - er trykt oven i sig selv, først i en sort halvtone og derefter i en lysende pink farve. Det giver billederne en raffineret farvetone. Man tror, at tegningen er s/h, men det er den alligevel ikke. Den er udtonet i en svag lilla tone. er et godt eksempel på, hvordan Jon Ranheimsæter indarbejder den tekniske trykproces i sit billedudtryk. Bogen er trykt i en teknik, der kaldes duplex. Der er tale om tuschtegninger, tonet med sorte mellemtoner, som - helt kort sagt - er trykt oven i sig selv, først i en sort halvtone og derefter i en lysende pink farve. Det giver billederne en raffineret farvetone. Man tror, at tegningen er s/h, men det er den alligevel ikke. Den er udtonet i en svag lilla tone.
Derudover arbejder Jon Ranheimsæter også med den pink farve i forskellige valører for at give spil, variation og spræl i indholdsfortegnelse, sidetal (som står i pink ruder), stempler (som Jon Ranheimsæter selv har skåret) af Harlekins sværd og af dødningehovedet.