Romanen ”Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet” henter den første sætning i hvert af dens fem afsnit fra fem romaner af vidt forskellige forfattere: Marguerite Duras’ ”Elskeren”, Sylvia Plaths ”Måske bliver jeg aldrig lykkelig”, Antoine de Saint-Exupérys ”Den lille Prins”, Kathys Ackers ”Don Quixote, der var en drøm” og Christina Hesselholdts ”Du, mit du”. Derudover er der i romanen indsat tre privatfotos, henholdsvis et billede af en lille dreng og et føl, en pointliste fra en konkurrence i dressur og et billede af et træ. Fotografierne markerer et skillepunkt i romanen, og formen er altså på ingen måde tilfældig. Den er en kontrolleret opvisning i litterær dressur, hvor rytteren demonstrerer efterligningens kunst og evnen til egne originale indfald. Herudover indgår passager fra fire medicinske fagbøger, hvor sproget er nøgternt og fagligt, hvilket giver en smuk kontrast til Rasmussens poetiske tone.
Ifølge forfatteren selv er hans skrift blevet sammenlignet med de tysksprogede forfattere Elfriede Jelinek og Herta Müller. Blandt danske forfattere deler han sin på samme tid hudløse og frivole stil, samt tematiseringen af vold, misbrug, dysfunktionelle familierelationer, psykisk sygdom og seksuelle udskejelser med de jævnaldrende Asta Olivia Nordenhof og Christina Hagen. Eksempelvis indeholder Hagens digtsamling ”Pow pow pow” fra 2024 en serie digte, der i deres form parafraserer molbohistorier og andre vittigheder, men som i deres indhold er barsk og beskriver omsorgssvigtede og seksuelt misbrugte børn, en fattig mand, der græder, fordi han ikke har råd til at tage sig af sin syge hund og lignende tragiske skæbner. Selv kalder Hagen digtene for pistoldigte. De er skrevet i et sprog, der er både skarpladt, perverst, ironisk distanceret, finurligt og følsomt.