Mens barken brænder og Djævelens kniv er henvendt til lidt større børn. Mens barken brænder udspiller sig i et lille ø-samfund, hvor tilværelsen pludselig får en dramatisk vending. Jord og huse er ved at blive solgt hen over hovedet på beboerne, og øens købmand og især hans søn bliver skydeskive for ø-boernes vrede.
I Djævelens kniv er der også dramatik, men på en helt anden måde. Her er der kamp mellem Thomas´ fantasi og virkelighedens verden. Hans tanker kredser omkring ridderen med det dobbeltslebne sværd og forestillingen om sig selv som en del af en eventyrlig verden. Et endeligt opgør giver ham mod til at se realiteterne - sin manglende arm - i øjnene.