Bent Rasmussen

Karen Grove. 1985.
Main image
Rasmussen, Bent
Foto: Søren Jensen

Indledning

Dansk forfatter. Har hovedsageligt skrevet romaner for børn og unge. Bent Rasmussen har skrevet børne- og ungdomsbøger siden 1966, foruden teaterstykker og manuskripter til radio og TV. Bent Rasmussen har skrevet for flere aldersgrupper, og det er blevet til så mange, at vi ikke kan omtale alle. F.eks. er bøgerne for begynderlæsere ikke med. Sproglig fantasi har Bent Rasmussen selv til overflod. Han er noget af en ordkunstner og leverer det ene rammende ordbillede efter det andet. Sprog, opbygning og indhold er en helhed, og han kan skabe en stemning, så alle sanser tages i brug, og servere replikker, så det fyger om ørerne.

 

46727193

 

Blå bog

Født: 21. september 1934 i Silkeborg.

Uddannelse: Lærer.

Debut: Alt kan gro. Gjellerup, 1966. Roman.

Litteraturpriser: Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris, 1978. Gyldendals Boglegat for Børnebogsforfattere og -tegnere, 1984. Forfatterne Harald Kiddes og Astrid Ehrencron-Kiddes Legat. Kulturministeriets Børnebogspris, 1988. BMF's Børnebogspris, 1994.

Seneste udgivelse: Min engel hedder Angela. Lindhardt og Ringhof, 2018.
 

Artikel type
boern

Baggrund

Bent Rasmussen er født 1934, er lærer og skolebibliotekskonsulent.

Han har skrevet børne- og ungdomsbøger siden 1966, foruden teaterstykker og manuskripter til radio og TV.

Bent Rasmussen redigerer serierne Domino, Bravo og Læs dansk.

Han har modtaget Skolebibliotekarforeningens børnebogspris i 1978 og Gyldendals børnebogspris i 1983.

Bent Rasmussen har skrevet bøger for flere aldersgrupper, og det er blevet til så mange, at vi ikke kan omtale alle. F.eks. er bøgerne for begynderlæsere ikke med.

Vi har delt forfatterskabet op i to hovedgrupper: de realistiske og de fantastiske.

I virkelighedens verden

At ens mor har en pistol liggende i natbordsskuffen er i hvert fald usædvanligt, og at hun skændes med sin nye mand er ubehageligt. Så meget er sikkert, men om der også er sammenhæng, bruger Jesper meget tid til at spekulere over i Pistolen i skuffen. Alt imens hans mor opfører sig ganske normalt, og Jesper også får tid til at deltage i Monsterklubbens ritualer og liste rundt om den sære skomager Samson med stensamlingen.

Jo, de voksnes verden er ofte mærkelig, og der hersker uforståelige regler, men Den der sender en ballon af sted ... bliver altid en smule lettere om hjertet, synes Hendrix. Og man har brug for at sende lidt tungsind til vejrs, når man, som Hendrix, har en mor der forbyder én at gå i tivoli, at snakke med kirkegårdsgraveren og hammerkasteren, Vejlesødrengene og Tunnelkongen. Tunnelkongen er det måske også bedst at undgå, for han spærrer vejen gennem tunnelen, og man får kun lov at passere, hvis man har slik at betale med.

På den måde kan man jo let føle sig lidt ensom, så Hendrix sender balloner ud i verden - som flaskepost ad luftvejen. Og hvem andre end Tunnelkongen dukker op en dag med det lille krøllede brev, Hendrix havde sendt til vejrs med én af sine balloner.

Slet så ensomt har Enok det ikke i Ismand . Han har det rart sammen med sin far. De kører isbil hele sommeren og tager på fisketur med vennen Lasse, når de holder fri. De har god tid til at snakke sammen om stort og småt, og det hjælper, når det hverken er så let at være grønlænder, at sælge is eller være uden mor.

Mens barken brænder og Djævelens kniv

Mens barken brænder og Djævelens kniv er henvendt til lidt større børn. Mens barken brænder udspiller sig i et lille ø-samfund, hvor tilværelsen pludselig får en dramatisk vending. Jord og huse er ved at blive solgt hen over hovedet på beboerne, og øens købmand og især hans søn bliver skydeskive for ø-boernes vrede.

I Djævelens kniv er der også dramatik, men på en helt anden måde. Her er der kamp mellem Thomas´ fantasi og virkelighedens verden. Hans tanker kredser omkring ridderen med det dobbeltslebne sværd og forestillingen om sig selv som en del af en eventyrlig verden. Et endeligt opgør giver ham mod til at se realiteterne - sin manglende arm - i øjnene.

Steffen, Martin og Anders

I bøgerne om Steffen, Martin og Anders er det de halvvoksne drenges briller, Bent Rasmussen har kigget igennem. Det er ikke de veltilpassede med en sikker, afstukket fremtid, der interesserer ham.

Alle tre drenge er på vej ud af skolen og står uden sikker grund under fødderne - hverken med hensyn til arbejde, uddannelse eller kærlighed.

Et ikke ukendt fænomen i ungdomsbøger, men bøgerne adskiller sig alligevel ved en åbenhjertighed om emner, man ikke så tit læser om.

I De hvide hænder bliver venskabet med Charly anledning til at Steffen gør oprør. Charly og Steffen har vidt forskellig baggrund. Charly er københavner, men nu anbragt på behandlingshjem i den provinsby, hvor Steffen bor med sin mor, som er journalist.

Netop modsætningen i deres miljøer åbner Steffens øjne for de urimeligheder, samfundet byder Charly. Al accept er udelukket, ligegyldigt hvad han gør - alene på grund af hans baggrund.

Kulminationen indtræffer, da Steffens mor - der inden for hjemmets fire vægge selv forfører sin søn - skriver en uberettiget sensationsartikel om en voldtægt, Charly skulle have begået. Steffen bliver meget aggressiv, og hans reaktion, som får en dramatisk afslutning, bliver samtidig hans endelige opgør med hans eget fordømmende miljø.

De hvide hænder dannede grundlaget for filmen "Mig og Charly" og senere blev filmens fortsættelse "Charly og Steffen" udgivet som bog med samme titel.

Radiser er røde

Martin i Radiser er røde reagerer knapt så resolut på de ellers nok så dramatiske begivenheder, han uforvarende trækkes ud i.

Forældrenes grøntforretning jævnes med jorden til fordel for nybyggeri. Han ydmyges af den stedlige Perron-luder og har et kortvarigt uforudset forhold til den 50-årige Jytte. Hverken læseren eller Martin efterlades upåvirkede af disse hændelser.

Men Martin må tumle alene med problemerne, indtil han genvinder sin fortrolighed med Yvonne og sammen med hende kan flytte hjemmefra på vej til en læreplads.

Én af de vigtigste personer i Anders´ liv i bøgerne Skynd dig, Anders! Hvad vil du, Anders? og Kommer du hjem, Anders? , er den 3 år ældre Susie med datteren Gry. Sympatien er gensidig, men aldersforskellen for stor, så Anders må slå sig til tåls med at være barnepige, når Susie skal ud at muntre sig med en smart fyr. Senere må han leve med, at hun åbner en massageklinik i nabohuset med alt hvad det medfører af fordømmelse i en lille by.

Betagelsen af Susie varer ved, selv da han efter et års arbejdsløshed og afslag fra EFG drager til Grønland som ung dreng i huset. Her hygger han sig med den spontane grønlandske pige Emilie, men bliver utrolig skuffet, da Susie brænder ham af og aflyser sit besøg i sidste sekund.

Anders rejser hjem, da hans far bliver alvorligt syg og dør, men Emilie følger efter og kan måske kaste lidt lys over fremtiden.

Piger i hovedrollen

To af ungdomsbøgerne er særlig lette at læse. De er udkommet i serien Domino og har begge piger som hovedperson. "Himmel og helvede har en klemme på Eva. Er de Jesus, Jan eller Per, hun holder af?"
Fra Lokomotivskriget.

Når alt det, der er dejligt, er synd i forældrenes øjne, hvad stiller man så op, når man bliver forelsket? Og når de hellige alligevel er hyklere og dobbeltmoralske, hvad skal man så tro på? Eva mener ikke, at hendes forældre har re til at pådutte hendes både tro og kæreste og slås for selv at få lov at bestemme over sit liv. Hun får brug for al sin styrke, da hun bliver gravid, og forældrene svigter - netop som hun virkelig har brug for dem.

I Feberspringet mærker Susanne på en anden måde, hvordan andre forsøger at tilrettelægge hendes tilværelse. Hun oplever en lyn-karriere på atletikbanen på godt og især ondt: idoldyrkelse, jalousi, præstationsræs og reklameudnyttelse. Og nedturen er hård, da hun kikser.

Begge bøger er fortalt med mange replikker og fin fornemmelse for pigernes følelser og tanker.

Fortid - fremtid - fantasi

Bent Rasmussen er nok mest kendt for sine nutidige hverdagsskildringer, men allerede inden den store strøm af science fiction-bøger kom, havde han givet et bud på en fremtidsvision i Den dobbelt sol.

I de sidste par år har han med stort talent udfoldet sig i en fortidig og mere fantastisk verden. Selv om handlingen foregår i en gold fremtid eller en mystisk fortid, betyder det ikke, at han har afskåret sig fra at sige sin mening om menneskelige værdier og om tendenser i nutidens samfund.

Hver by har sin heks - og godt det samme, når Cecilie må flygte fra bispen, der har gjort hende gravid. I En død rotte får ikke unger har bispen hals- og håndsret over fattigfolk og fæstebønder, der til enhver tid må stå til rådighed, når det gælder arbejde, sex og vanvittige videnskabelige forsøg.

Tiden er middelalderen med dens undertrykkelse, oprør, mystik og kloge koner, og det er en farefuld færd, Adam må drage ud på for at finde sin søster.

I mellemtiden har landsbyen fået nok af bispens tyranni og gør oprør "Med den ret til at tage sagen i egen hånd, som fattige og undertrykte har".

Eventyrlige historier

Tårnguldet foregår i eventyrets magiske og symbolske verden med dets tydelige repræsentanter for det gode og det onde. Ondskaben har fået overtaget.

En grøn sky har forgiftet en hel dal og lagt den øde. Den tretåede mare hersker på kirkeloftet, og griskheden kender ingen grænser hos de tre sammensvorne brødre: præsten Allehelgen, våbensmeden Allevegne og købmanden Allemand, der kun har tanke for at berige sig selv, mens folk dør som fluer.

I modsætning hertil er det klogskab og medmenneskelighed, der kendetegner den fattige kvinde i møllehuset og hendes datter Liv, og der begynder at ske sære ting, da de tørrer tårerne bort på kirkens kristusfigur.

Også Kiria og slangedræberen er en eventyrlig historie - om pigen Kiria, der drager bort fra sin landsby for at opleve verden og kærligheden. Ét er drøm, noget andet virkelighed, og tingene udvikler sig ikke helt, som Kiria havde forventet, da hun på sin vej møder slangedræberen Pipin.

Den dobbelte sol

Et barn af den privilegerede klasse dør i lægeværelset under tatoveringen af sit personnummer. For at sikre deres datter en fremtid, løber Paloma og Salvador en enorm risiko ved at stjæle det døde barns nummer og transplantere det til deres eget.

Selv hører de til de mange, der på forhånd er dømt til en (kort) slavetilværelse i kraftværkerne. Stedet er ikke en fangelejr, men Danmark i en ikke fjern fremtid, som Bent Rasmussen også beskriver den i Den dobbelte sol.

Danmark er en brik i en europæisk union, atomkraften er indført, og landet har udviklet sig til det værst tænkelige lov-og-orden-samfund, hvor teknologien og ikke menneskelige behov og følelser er bestemmende.

Tyveriet er halsløs gerning i dette overvågningssamfund, med mindre Paloma og Salvador kan alliere sig med andre oprørere.

Bent Rasmussens forfatterskab indeholder en blandet bryg af emner, mennesker og indfaldsvinkler. Det er eksperimenterende og vidtspændende og lader sig ikke uden videre beskrive under et.

Ordkunstner og menneskeskildrer

Et tilbagevendende tema er menneskers reaktion mod omverdenens urimelige forsøg på at styre og begrænse deres liv - en begrænsning og en styring, som forfatteren også selv undgår.

Bøgerne er fri for pædagogiske pegefingre og fordømmende moralisering. Det er ikke det enkle og lette eller de færdige løsninger, der kendetegner dem, men derimod masser af udfordring og tillid til læserens egen fantasi og dømmekraft.

Sproglig fantasi har Bent Rasmussen selv til overflod. Han er noget af en ordkunstner og leverer det ene rammende ordbillede efter det andet. Sprog, opbygning og indhold er en helhed, og han kan - når han er bedst - skabe en stemning, så alle sanser tages i brug, og servere replikker, så det fyger om ørerne.

Kort sagt er han en fascinerende fortæller, der skal opleves snarere end beskrives. Vi venter i hvert fald spændt på, hvad hans næste udspil bliver - det kan man nemlig aldrig vide på forhånd.

Bibliografi

Bøger for børn og unge

Rasmussen, Bent:
Et hul i vejen. 1967
Rasmussen, Bent:
Folmer Femøre. 1970
Rasmussen, Bent:
Flasken fuld af gift og guld. 1973
Rasmussen, Bent:
De hvide hænder. 1976
Rasmussen, Bent:
Feberspringet. 1977
Rasmussen, Bent:
Den dobbelte sol. 1978
Rasmussen, Bent:
Rapserne. 1978
Rasmussen, Bent:
Lokomotivskriget. 1979
Rasmussen, Bent:
Radiser er røde. 1979
Rasmussen, Bent:
Charly & Steffen. 1980
Rasmussen, Bent:
Charly og Steffen. 1980 (Læs nu)
Rasmussen, Bent:
Skynd dig, Anders! 1980. 1. del af serie
Rasmussen, Bent:
Ismand. 1981
Rasmussen, Bent:
Lun på et landbrød. 1981
Rasmussen, Bent:
Pistolen i skuffen. 1981
Rasmussen, Bent:
Djævelens kniv. 1982
Rasmussen, Bent:
Hvad vil du, Anders. 1982. 2. del af serie
Rasmussen, Bent:
Mens barken brænder. 1982
Rasmussen, Bent:
Kommer du hjem, Anders? 1983. 3. del af serie
Rasmussen, Bent:
Den der sender en ballon af sted. 1984
Rasmussen, Bent:
En død rotte får ikke unger. 1984
Rasmussen, Bent:
Tårnguldet. 1984
Rasmussen, Bent:
Drengen fra Afu Afu: et eventyr. 1985
Rasmussen, Bent:
Kiria og slangedræberen. 1985
Rasmussen, Bent:
Min bananløse barndom. 1985 (99.4 Rasmussen, Bent)
Rasmussen, Bent:
Jasper, hankatten og det skaldede genfærd. 1986 (også med titel: Det skaldede spøgelse. 1992)
Rasmussen, Bent:
Bitte Bødvar og banen. 1987
Rasmussen, Bent:
Et græskar til kong Alfred. 1988
Rasmussen, Bent:
Hvad laver solen - når den ikke skinner. 1988 (bi)
Rasmussen, Bent:
Den nøgne Maia. 1989
Rasmussen, Bent:
Slemme Slambert. 1990
Rasmussen, Bent:
De tre tiggere fra Timian. 1991
Rasmussen, Bent:
Galgen Frist. 1992 (bi)
Rasmussen, Bent:
Maestro Benitos lærling. 1994
Rasmussen, Bent:
Ud til kanten, Simon, helt ud! 1994
Rasmussen, Bent:
Landskab med puma. 1995
Rasmussen, Bent:
Anton. 1996 (skrevet sammen med Aage Rais)
Rasmussen, Bent:
Hende den lille franske. 1996
Rasmussen, Bent:
Malle i skoven. 1997. 1. del af serie
Rasmussen, Bent:
Malle - Benjamin og den grønne UFO. 1997. 2. del af serie
Rasmussen, Bent:
Malle mellem himmel og jord. 1997. 3. del af serie
Rasmussen, Bent:
Ta´ hvad du vil ha´, Oliver. 1997
Rasmussen, Bent:
Suttetræet. 1998 (bi)
Rasmussen, Bent:
Malle møder Henry Hulsok og ballonskipper Olsen. 1999. 4. del af serie
Rasmussen, Bent:
Min engel hedder Angela. 1999
Rasmussen, Bent:
Malle på toppen. 2000. 5. del af serie
Rasmussen, Bent:
Et godt bryst hænger ikke på træerne. 2000
Rasmussen, Bent:
Snotaben - og andre forklaringer. 2001
Rasmussen, Bent:
Stefans rejse til en død mand. 2001
Rasmussen, Bent:
Vuff! og andre historier om historier, der ikke ville finde sig i, at de bare var historier. 2003
Rasmussen, Bent:
Babanana: om at møde en heks og slippe godt fra det! 2004
Rasmussen, Bent:
Kildekrikken. 2004
Rasmussen, Bent:
Fjæs og nisserne i skoven: en julekalenderbog. 2005.
Rasmussen, Bent:
Lilit: dæmonen fra Edom: den fortiede historie om natteheksens rejse. 2005.
Rasmussen, Bent:
Klabauter: mellem land og vand, hav og himmel, lys og mørke, drøm og virkelighed, løgn og latin. 2006.
Rasmussen, Bent:
Pyra fra Pollus 2007. Zoom ind serien.
Rasmussen, Bent:
Mig og den døde fra Lützow : i et hjørne af den store krig 1914-1918. Turbine, 2014.
Rasmussen, Bent:
Derfra og dertil : fragmenter af mit liv. kahrius.dk, 2014. Erindringer.
Endvidere har Bent Rasmussen skrevet en mængde letlæsningsbøger.

Video

Det skaldede spøgelse. 1994
Anton. 1997
Charly & Steffen. 2004

Læs mere om Bent Rasmussen

Drøm, digt og virkelighed. 1986 (81.67)
Larsen, Steffen:
Bryggerens søn fra Silkeborg - en samtale med forfatteren Bent Rasmussen. 1987. I: Børn & Bøger. Nr. 5, s. 12-16. 1987 (37.13605)
Larsen, Steffen:
Vilde veje. 1995 (81.67)

Om forfatteren

Links

Her får man de vigtigste pejlemærker i Bent Rasmussens forfatterskab. Årstal for litterære priser, angivelse af debut og markante værker, henvisninger til biografier i håndbøger og links til omtaler på nettet.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Bent Rasmussen