En ting er at mestre det grandiose. De store billedbøger hvor hver side er et lille kunstværk for sig. Noget andet er det lille format for de mindre børn, som i bøgerne om hunden Ib. Dem er der indtil videre kommet tretten af (skrevet af Peter Nordahl). Efter at have råbt højt i så mange bøger ville Rasmus prøve at dæmpe sig lidt. Og det med at opstille regler for sig selv inden han går i gang med en ny bog, er noget han altid gør.
24624390
I Ib bøgerne er det skuespillet, der er interessant. Figurerne skal leve, og det gør Ib og de andre dyr, han møder. Tegnet som han er med en kraftig og grov sort konturstreg, springer han i øjnene fordi tingene i baggrunden ikke er tegnet op med sort, men med en svagere farve der lægger sig bagerst i tegningen.
En sjov ting ved Ib bøgerne, er den frækhed Rasmus Bregnhøi tegner med, når han lader helt op til syv(!) opslag i træk have præcis den samme baggrund set fra præcis samme vinkel. De fleste andre tegnere ville nok forsøge at tegne figurerne fra forskellige vinkler for at skabe lidt liv, men ikke Rasmus. Og det fungerer faktisk, fordi figurerne (Ib og en lille mus) agerer med stor dramatik i forgrunden af hver tegning.