Cyklister og træmænd

I Træmandens hus (2003) har Rasmus Bregnhøi fundet en gammel, kendt tekst og sat billeder til. Ligesom han gjorde i bogen Ti små cyklister (2001). Og de to bøger har andre fællestræk. For eksempel er det nogle af de få billedbøger fra Rasmus’ hånd, hvor der er mellem- og baggrund på næsten alle tegninger. I ”Ti små cyklister” er der masser af ensfarvede huse i baggrundene, og i ”Træmandens hus” ser man bakker, et hav og fjerne skyer på himlen.

23481022

Sidstnævnte adskiller sig dog fra alle andre bøger ved at være farvelagt på computer. Rasmus ville have at farverne skulle være så mættede som muligt, og desuden ville han prøve at se, om han kunne få umiddelbart disharmoniske farver til at spille sammen. (Den lyserøde himmel og det vissentgrønne græs). Derfor lavede han bogen på computer, men så fik han en museskade i armen, så hvem ved om der kommer flere bøger med den teknik.