Hekseforfølgelse i et nybyggersamfund

Størstedelen af Celia Rees’ forfatterskab bevæger sig over i krimi og gysergenren, men de historiske romaner om hekse og sørøvere har vundet flest priser og størst popularitet.

Serien “Witch Child” fra 2000 (“Mary: Heksens datter”, 2001) og “Sorceress” fra 2001 (“Trold-kvinden”, 2002) er inspireret af forfatterens fascination af amerikansk historie. Fortællingerne handler om den britiske pige Mary, der er 15 år ved historiens start i år 1659. Hun bor hos bedstemoren, som bliver anklaget for at være heks, og hun bliver henrettet. Hvis man er i familie med en heks, kunne man forvente samme skæbne. Mary hjælpes derfor på flugt af en mystisk dame, der viser sig at være hendes mor. Den unge pige sættes alene på en båd med gudfrygtige puritanere, der også ønsker at starte et nyt liv på den anden side af Atlanten. Løfterne om et land, der flyder med mælk og honning, viser sig ikke at være sande. Livet er barsk i de nye landsbyer, og når der opstår modgang og sygdom, dukker der også her anklager op om hekseri. Selv om ingen kender Marys fortid, så falder hun alligevel udenfor i den nye koloni. Hun bliver ven med en indianerdreng af Pennacook-stammen, og samtidig holder hun af naturen og af at gå i drengetøj. Da Mary også er god til urter og hjælper et par med at lave en lægebog om de planter, der vokser i skoven, begynder onde tunger at sladre om, at hun er en heks. Der står i Bibelen, at man ikke må lade en troldkvinde leve, og første bog stopper, da Mary drives på flugt og må efterlade sin dagbog.

24247953

Celia Rees har skrevet bogen som om, det er en virkelig historie. Et forord af antropologen Alison Ellman fortæller, at den dagbog, vi skal læse, er fundet i en quilt fra kolonitiden. I slutningen opfordrer samme fortællerstemme folk til at kontakte hende via email, hvis de ved mere om Marys skæbne. Denne tråd bliver taget op i opfølgeren “Troldkvinden” , som indledes i nutiden.