Celia Rees fortsætter de historiske sagaer med den succesfulde roman “Pirates” fra 2003 (“Pirater i sigte”, 2004). Bogen blev kåret som den tredje mest læste bog på de amerikanske bibliotekers top ti liste over teenagebøger i år 2004. Ingredienserne er store mængder rom, mandesved, slaver, blod, svigt og kærlighed. Rees vender op og ned på de traditionelle kønsrollemønstre og raceopdelinger i romanen om Nancy og Minerva, der ender som pirater.
Romanen er skrevet gennem hovedpersonen Nancy, hvis far er plantageejer, slavehandler og skibsreder. Da han dør, ændres hendes liv for altid. Nancy lever i et overklassemiljø i 1720’ernes England og elsker landsbyfyren William. Brødrene sender hende imidlertid væk på et skib til Jamaica, hvor hun skal overtage sin fars plantage og giftes med en meget ubehagelig og magtfuld brasilianer. Da hun ankommer til det nye kontinent, bliver hun rystet over, hvordan slaverne behandles. Selv bliver hun gode veninder med den farvede tjenestepige Minerva, hvilket giver problemer. Det er nemlig ikke den korrekte måde at omgås slaver på. Så sker der to ting, der gør flugt uundgåelig. Nancy får en hvid forvalters blod på hænderne, da hun redder Minerva fra voldtægt. Derudover nægter hun at gifte sig med den berygtede brasilianer, fordi hendes hjerte tilhører William.
25101723
Sammen flygter de smukke piger og kommer under piraten Brooms kommando. De lærer at slå ihjel og gå i mandetøj, men det er ikke let at slippe af med brasilianeren, den forsmåede bejler, der forfølger dem. Han vil dræbe Nancy som straf for den ydmygende afvisning. Han har også givet hende en dyr rubinhalskæde, som han ønsker at få tilbage. Dette smykke rummer ondskab, og Nancy føler, hun har blod på hænderne, og at han kan overvåge hende, når hun bærer det. Men hun formår ikke at smide halskæden ud.
Romanen foregår i et nervepirrende tempo og er spækket med drama. Celia Rees inkorporerer troværdige historiske beskrivelser om livsvilkårene for slaver og pirater. Fortællingen handler, ligesom historien om Mary, om kvinder med meget stærk personlighed og mod. Det, der adskiller romanen fra andre sørøverhistorier, er, at den fortælles af en kvindelig pirat, og at piraterne ikke fremstilles som skurke. Hun udtaler på sin engelske hjemmeside om fascinationen af kvindelige pirater: “Jeg kan huske, hvor meget jeg elskede “Skatteøen” - både bogen og filmen. Jeg tilbragte også mange regnfulde eftermiddage med at tegne billeder af piratskibe. (...) Jeg var i det hele taget meget fascineret af ballader om piger, der klædte sig ud som drenge og tog ud på havet for at arbejde på et skib eller som soldater.”