Rehr har i sin tegneseriekarriere bevæget sig parallelt af flere spor. Mainstream-sporet, primært som illustrator af kendte seriestriber og klassiske tegneseriealbums til børn. Et graphic novel spor, som starter med de selvbiografiske skildringer efter terrorangrebet 11. september 2001 med værket ”Tirsdag”, og som senest er kulmineret med den historiske graphic novel ”Gavrilo Princip”. Endelig er der det mere eksperimenterende spor med værker som ”Reykjavik” og ”Hyldest”. Rehr er i sit udtryk i sine mere mainstreamudgivelser meget inspireret af den belgisk/franske tegneseriestreg, man kender fra Hergé, kaldet Ligne claire. Det er en stil, der anvender et klart, skarpt optegnet udtryk, der frem for alt går efter et rent og forståeligt udtryk. Figurerne er ofte lidt ’tegneserieagtige’ tegnet mod en realistisk baggrund, en effekt der skaber et ret fladt udtryk. I Ligne claire bruges ikke skraveringer. Stilen anvender Rehr f.eks. i serien ”Danmark besat”.
I ”Gavrilo Princip” går Rehr nye veje. Her anvendes skraveringer i stor stil, og der gås mere efter et følelsesmæssigt udtryk om dunkelhed og undergang, end et klart og umiddelbart forståeligt udtryk. Den dominerende farve er sort, og karaktererne kan flyde ud i baggrunden. Stilen er bl.a. brugt af Eddie Campbell i værket ”From Hell” (skrevet af Alan Moore), der omhandler Jack the Ripper.
Det historisk dokumentariske spor, der går igennem Rehrs værker, er beslægtet med andre dokumentarister, der bruger tegneseriemediet. Amerikanske Joe Sacco bruger i sine tegneserier sig selv som den linse, hvormed man oplever virkeligheden, f.eks. i værket om Israel-Palæstina-konflikten ”Palestine”. En anden tegneserieskaber, der bruger samme tilgang, er fransk-canadiske Guy Delisle, der f.eks. skildrer en tur til Nordkorea i ”Pyongyang”. Det selvbiografiske bliver brugt som afsæt for mange skabere af graphic novels, bl.a. i Marjane Satrapis ”Persepolis” og Alison Bechdels ”Bedemandens datter”.
Den historiske biografiske skildring i tegneseriemediet ses bl.a. i ovennævnte ”From Hell” af Eddie Campbell og Alan Moore, og i Chester Browns ”Louis Riel” om en canadisk frihedskæmper. Et værk, der krydser genreskellet mellem det selvbiografiske og det biografiske, er Art Spiegelmans ”Maus” om Spiegelmans fars oplevelser i en kz-lejr.