I 2009 udgav Henrik Rehr ”Reykjavik”, der er inspireret af en rejse på Island, Rehr foretog i 2005. Det er et stærkt eksperimenterende værk uden karakterer, handling eller dialog. Værket består af ekspressive illustrationer, der fylder de store sider. Værket er derfor mere at definere som abstrakt billedkunst i et serielt forløb end en egentlig tegneserie.
Selv om der ikke er nogen egentlig historie, er der et narrativt forløb, ved at man bladrer i siderne fra start til slut, og illustrationerne indrammes af de klassiske billedrammer fra tegneseriegenren. De ekspressive illustrationer er udelukkende holdt i sort og hvid, her er både skarpt optegnede former og mudrede skraveringer. Der antydes et højere fortælletempo, når billederne bliver mindre og optræder hyppigere på siden, og modsat antyder store billeder, der går hen over to sider en langsom, episk og storslået begivenhed.
Eneste fortolkningsindikator ligger i titlen Reykjavik, som geografisk leder tankerne hen på Island, dog mere på bylivet i hovedstaden end naturen. Alligevel må det være den vilde islandske natur med gejsere, vulkaner, hav, klipper og varme kilder, der har inspireret Rehr til værket. ”Reykjavik” giver en følelse af at være placeret i en mytisk urtid, fra før livet rigtig opstod. Vi har noget, der ligner celler på amøbestadiet og en ursuppe, som det første menneske kunne kravle ud af. Man får samtidig følelsen af at være under overfladen, enten under havets overflade eller dybt nede i jorden, hvor de mægtige naturkræfter hersker.
”Reykjavik” udkom sammen med et andet værk i samme udstyr, i samme abstrakte, eksperimenterende genre, nemlig Andrei Molotius ”Nautilus”, der ligner Rehrs værk på mange måder. De to udgivelser er sjældent set i dansk kontekst, hvor selv mainstream tegneserier har en smal målgruppe. ”Reykjavik” repræsenterer den eksperimenterende del af Rehrs oeuvre, hvortil også kan tælles ”Hyldest” fra 2007 og ”Svøm!” fra 2008.