Tysk mesterskab

Citat
”Gassen blev i bund. Forbi et slaghul i vejen, forbi Bauhofer. Uden problemer. Den svagt stigende, lange, lige strækning krævede ingen større anstrengelse. Ikke noget særligt. Bomme og afspærringer rykkede forbi ham næsten uden at blive bemærket. Olie- og benzinlugt blandede sig med den friske sommerluft. Horex’en foran ham knaldede og brægede og havde ikke luft mere. Tæt på. Et blik til siden. Fri bane. Ud af læ. Uden anstrengelse. Barnemad.”
”Tysk mesterskab”, s. 224.

I Birkefeld og Hachmeisters ”Deutsche Meisterschaft” fra 2006 (”Tysk mesterskab”, 2011) danner det tyske mesterskab for motorcykler i 1926 den ydre ramme for fortællingen. Romanen følger to konkurrerende motorcyklister, der indædt hader hinanden. Den grove Arno Lambrecht kæmpede i 1. Verdenskrig, er skadet af sine oplevelser og kan ikke fungere i det samfund, han er vendt hjem til. Han har været under mistanke for at have myrdet og skåret hovedet af sin kone og kommer igen i politiets søgelys, da flere mystiske hovedløse lig dukker op i nærheden af løbene. Arno indleder en indædt og hæsblæsende kamp for at finde sin kones morder og hendes afskårne hoved.

Den lavadelige Falk von Dronte var passioneret medlem af et nazistisk frikorps omkring 1. Verdenskrig men forsøger nu at leve et helt andet liv med den smukke og ekstravagante Thea von Bock, som uddeler præmier og kindkys til løbsvinderne. Den brutale major fra fortiden opsøger Falk og presser ham til at efterforske fundet af det lig, som Falk selv var med til at likvidere i 1923. Falk er for lang tid om at indse graden af sin fortids konsekvenser, og det får majoren til at sætte hårdt mod hårdt. Meget uventet står de to rivaler til sidst i en situation, hvor de har brug for hinandens hjælp, og der opstår en art sympati og forståelse imellem dem, inden det hele eskalerer.

29818339

I sin komposition ligner romanen ”Den der bliver tilbage har ret”. ”Tysk mesterskab” følger ligeledes skiftevis de to hovedpersoner Arno og Falk med indre synsvinkel og mange dialoger. Gradvist og i et højt tempo bygges der op til sammenstødet imellem dem. Romanen er på én gang et portræt af en krigstraumatiseret sjæl, som er ude af stand til at leve et almindeligt liv efter krigen og den stigende racetænkning og ekstremisme, symboliseret og samtidig gjort til grin via majoren. Majoren presser Falk til at begå forbrydelser i racerenhedens og fædrelandets ånd men ud fra et forsmået personligt udgangspunkt. Falks ungdommelige glødende højreradikalisme indhenter ham, og han er lige så lidt som Arno i stand til at fortrænge eller løbe fra fortidens gerninger.

Romanen er en indføring i tiden med autentiske beskrivelser af 1920’ernes vilde løssluppenhed, teknologirus, musik og mode, sideløbende med ideologiske slåskampe, stigende racediskrimination, efterkrigsdesperation og efterkrigstraume på det personlige såvel som det samfundsmæssige plan. Bogen beskriver de antidemokratiske virkninger, som peger frem mod nazismens udfoldelse nogle år efter.