Richard Birkefeld og Göran Hachmeister

Artikel type
voksne
stud.mag. Ida Winther-Jensen, iBureauet/Dagbladet Information. 2013.
Main image
Richard Birkefeld og Göran Hachmeister
Bogforside: Klim

Indledning

De tyske historikere Richard Birkefeld og Göran Hachmeister debuterede med den historiske krimi ”Den der bliver tilbage har ret” i 2002, som indbragte makkerparret de to største tyske krimipriser, Deutscher Krimi Preis og Fredrich-Glauser-Preis. Parret skriver om årene omkring 1. og 2. Verdenskrig og roses for deres autentiske beskrivelser af tendenser, stemninger og tankegange i datidens Tyskland. Med virkelighedsnære og realistiske menneskeskildringer fortæller bøgerne historien om nazismen fra en tysk synsvinkel og tager fat på vigtige spørgsmål om medskyld, ansvar og moral.

 

29818339

Blå bog

Født: Richard Birkefeld 8. juni 1951. Göran Hachmeister 1959.

Uddannelse: Begge er historikere med fokus på social- og kulturhistorie i begyndelsen af det 20. århundrede.

Debut: Wer übrig bleibt, hat recht. Eichborn Verlag, 2002.

Litteraturpriser: Deutsche Krimi Preis, 2003. Friedrich-Glauser-Preis, 2003.

Seneste udgivelse: Tysk mesterskab. Klim, 2013.

 

Baggrund

”Tilbage var kun havehuset. Han gik en gang rundt om det. Alle skodder var lukket og sikret. Også døren var låst. Den åbnede udad. Arno brækkede igen og igen fra med skruetrækkeren og udvidede sprækken mellem rammen og døren, indtil låsen blev revet ud af sin forankring. Han trådte ind i en lille, mørk entré, hvor kun én dør førte videre – han trykkede håndtaget ned, og…”
”Tysk mesterskab”, s. 288.

Richard Birkefeld er født og opvokset i Hannover. Efter en uddannelse som typograf arbejdede han i en årrække på forlag og i reklamebranchen i Stuttgart, Bremen og Hannover, alt imens han rejste meget i Skandinavien, Canada, Mellemamerika og Sydafrika. Herefter læste han historie og politik på Leibniz Universitet i Hannover fra 1985 til 1991. I denne periode sad han i bestyrelsen for History Workshop Hannover og arbejdede som freelanceskribent for kulturmagasiner.

I sit arbejde som forsker ved Institut for arkitektur- og kunsthistorie ved Hannover Universitet og Det Historiske Museum i Hannover har han udgivet videnskabelige artikler om Hannovers byhistoriske udvikling i starten af 1900-tallet, herunder om bytransport og ungdomskultur i 1920’erne. Birkefeld har været involveret i en række udstillingsprojekter blandt andet under overskrifterne ”Fritid og moderne liv i tyverne”, ”Hannover fra 1900 til i dag” og ”Biedermeier og revolution” og har desuden medvirket på flere bogprojekter i samarbejde med den tyske historiker Adelheid von Saldern og den tyske arkitekt Sid Auffahrt.

Siden 2002 har Birkefeld arbejdet som freelanceskribent og antologiredaktør samtidig med, at han sammen med Hachmeister har været dedikeret til arbejdet med at skrive historiske krimier. Deres debutroman ”Wer übrig bleibt, hat recht” (”Den der bliver tilbage har ret”) blev i 2003 tildelt Deutscher Krimi Preis og Friedrich-Glauser-Preis for bedste debut. Denne blev i 2006 efterfulgt af ”Deutsche Meisterschaft”, der både er en metafor for Weimarrepublikken og det tyske mesterskab for motorcykler. De to historikere mener, at deres gode forfattersamarbejde bygger på deres individuelle historiske ballast – og så det faktum, at de ikke er gift med hinanden. Begge forfattere er gift, har voksne børn og er bosat i Hannover.

 

Den der bliver tilbage har ret

”Måske havde Merit haft ret, og inderst inde var det ham virkelig ligegyldigt, hvad der skete omkring ham, så længe han bare kom fremad. Han var soldat, officer. Hvad kunne han da overhovedet have gjort anderledes? Brentano havde set mere fatalistisk på det hele. Den, der falder, han bliver liggende, den, der står, kan endnu sejre, den, der bliver tilbage, har ret, og den, der flygter, er dårlig, tralali.”
”Den der bliver tilbage har ret”, s. 29.

Birkefeld og Hachmeisters debut ”Wer übrig bleibt, hat recht” fra 2002 (”Den der bliver tilbage har ret”, 2011) handler om 2. Verdenskrig i Berlin fra vinteren 1944 og frem til krigens afslutning. Romanen tegner et nuanceret billede af to mænd, som man på en og samme gang afskyr og sympatiserer med. De to hovedpersoner har i forskellig grad været tilhængere af regimet. Den lille købmand Rupert Haas er efter 1930’ernes krise tilhænger af NSDAP. Han er en almindelig tysk erhvervsdrivende, som lever et simpelt liv med sin familie og holder af sin faste torsdagsøl. Men da han får meldingen om sin sidste brors fald, mister han besindelsen og taler negativt om Hitler. Han bliver meldt og sendt til KZ-lejren Buchenwald. Herfra flygter han til Berlin og er fyldt med en utrættelig hævntørst over dem, som angav ham.

Den anden hovedperson, Hans-William Kalterer, er jurist i politiet men melder sig til fronten for at gøre karriere i SS. Da han såres, sendes han hjem og bliver sat til at lede efterforskningen på mordet af et højtstående medlem af nazipartiet. Kalterer vikles ind i et kompliceret net af politiske interesser og erfarer hurtigt, at sandheden om mordet ikke er i høj kurs. Selv prøver han at forhale opklaringsarbejdet, så han kan undgå at blive udsendt igen. Alt imens bomberne flyver om ørerne på Berlins borgere og hele situationen bliver mere og mere håbløs, krydses de to mænds veje. Synsvinkelen skifter mellem de to desperate hovedpersoner og giver ved brug af indirekte tale og dækket direkte tale adgang til deres tanker og følelser. Deres opklaringsarbejde og jagt efter sandhed foregår inden for rammerne af et hæsblæsende krimiplot, hvor intet er, som det ser ud til.

Tidsbilledet af det stadig mere og mere sønderbombede Berlin, og den gennemgribende angst og desperation, som fylder mennesker og gader, fremstilles på realistisk vis via citater fra taler og radioaviser, angstfulde dialoger i beskyttelsesrum og flere og flere frafaldne nazister, der har travlt med at vaske hænder og retfærdiggøre deres handlinger. Den historiske indsigt mærkes helt nede i sproget, som er fyldt med talemåder og svulstige udtryk taget ud af den nazistiske ideologis propagandastil. Det er fortællingen om menneskets reaktioner, når alle værdier er tabt, og eneste fokus er at overleve. Bogen sætter et ironisk fokus på historiefortællingens vilkår. Den der bliver tilbage, kan som overlevende ganske vist fortælle historien, men er det det samme som at have moralsk ret?