Genrer og tematikker

Selvom Ane Riel har vundet flere krimipriser, skriver hun ikke klassisk kriminallitteratur. Krimigenren fungerer nærmere som et referencepunkt i Ane Riels forfatterskab, og siden sin debut har hun gjort alt for at vende den på hovedet eller endda stikke helt af fra den. Debutromanen ”Slagteren i Liseleje” repræsenterer meget godt hendes skæve vinkling af krimigenren: I stedet for at handle om en mordopklaring, handler den om morderen som hovedperson og spørgsmålet om, hvem og hvordan hun har tænkt sig at slå ihjel. Romanen er blevet beskrevet som en ”idyl noir”, hvilket i det hele taget er dækkende for forfatterskabets udforskning af menneskets modsætningsfyldte natur og det groteske, der altid lurer lige under tilværelsens blankpolerede overflade: ”Jeg kan godt lide at udforske lag i mennesker, og jeg kan godt lide at beskæftige mig med kontraster, også i mig selv.” (Grum og sjov Liseleje-roman. Frederiksborg Amts Avis, 2013-09-25).
I Ane Riels romaner befinder vi os ude i det stille landsbyliv, hvor alle burde kende alle, men langt fra gør det. I ”Slagteren fra Liseleje” er iscenesættelsen af det idylliske miljø netop et tematisk omdrejningspunkt i romanen. Hovedpersonen Judith skjuler sin grusomme side bag en facade af sødme og venlighed, men også de tre alkoholikere Hans, Christian og Andersen gemmer hver især på sider af sig selv. Alle kender alle i Liselejes lille bysamfund, men når det kommer til stykket, er det ofte kun en facade, som de stifter bekendtskab med. 
Et andet tema i forfatterskabet er ondskab i forskellige afskygninger, men særligt den tragiske ondskab, som opstår ved misforståede hensyn, eller som kommer fra personer, der selv lider. Med andre ord er der i romanerne en klassisk afsøgning af det gode/det onde og skyld/uskyld. 
Ane Riels forfatterskab er desuden rigt på symbolik. I ”Slagteren i Liseleje” er det æblet, som bliver brugt i et symbolsprog omkring Judiths slægt og hendes giftige ondskab, mens det i ”Harpiks” er harpiks, der bliver et genkommende symbol på angsten for at miste og ønsket om at fastholde.