ane riel
Foto: Alex Nyborg Madsen

Ane Riel

Af cand.mag. Maria Høher-Larsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2014. Senest opdateret af Maria Høher-Larsen, Bureauet, oktober 2019.
Top image group
ane riel
Foto: Alex Nyborg Madsen
Main image
Riel, Ane
Foto: Tiderne skifter

Indledning

Juletræer i loftet, en dreng med næsten overnaturlig muskelkraft og en sød gammel dame, der vil slå postbuddet ihjel. I sine romaner kradser Ane Riel i genkendelighedens polerede overflade og lader det groteske stå frem. Med ivrige lån fra både eventyr- og krimigenren skriver hun rammende om ondskab, landsbyliv og tragiske skæbner – og også en hel del om æbler og harpiks.

Ane Riel har modtaget flere priser for sine romaner, heriblandt den prestigefyldte Glasnøglen i 2016 for Harpiks, der i 2019 får premiere som spillefilm.

 

39091984

Blå bog

Født: 25. september 1971 i Aarhus.

Uddannelse: Exam.art. i kunsthistorie ved Aarhus Universitet.

Debut: Slagteren i Liseleje. Tiderne Skifter, 2013.

Litteraturpriser: Det Danske Kriminalakademis debutantpris, 2013. Harald Mogensen-prisen, 2016. Glasnøglen, 2016.

Seneste udgivelse: Urværk. Lindhardt og Ringhof, 2021. Roman.

Inspiration: Karen Blixen, Lester Young og Storm P. m.fl.

 

 

 

 

 

 

Riel

Artikel type
voksne

Baggrund

”Judith sendte en tanke tilbage til sin tid i slagterfaget. Hun kendte hver en sene af en dyrekrop, hver en knogle og hver en muskel, og blot ved at se på kødet kunne hun regne ud, hvilket liv dyret havde levet. Om det var noget værd.
Det var værre med mennesker. Fordærv var ret let at spore, men hvad der lå til grund for det, var ikke altid lige åbenlyst.”
”Slagteren i Liseleje”, s. 58.

Ane Riel blev født i Aarhus d. 25. september i 1971 som Ane Brahms Lauritsen. Hendes far var advokat, mens hendes mor arbejdede som børnebogsillustrator. I 1990 blev hun færdig som nysproglig student fra Marselisborg Gymnasium, og et år senere begyndte hun at læse kunsthistorie, men færdiggjorde aldrig studiet. I løbet af sin studietid blev hun betaget af jazzmiljøet, som gemte sig på de tilrøgede, brune og snuskede små spillesteder i Aarhus, særligt på den legendariske jazzbar Bent J. Jazzmusikken er forblevet hendes store lidenskab, og det var også i den forbindelse, at hun mødte sin nuværende mand, jazztrommeslager Alex Riel, som hun giftede sig med i 2002.

Da Ane Riel var 25 år, flyttede hun til København for at søge ind på Designskolens illustratoruddannelse, men kom ikke ind. I stedet fik hun arbejde på Storm P.-museet, hvor hun arbejdede i ni år. Sideløbende begyndte hun at skrive børnebøger med illustrationer af hendes mor, Mette Brahms Lauritsen. Den første bog ”Da mor og far blev skilt” blev udgivet i 2000. Udover børnebøger har hun skrevet undervisningsbøger til børn om kunst og arkitektur. Hendes første udgivelse i 1995 var ”Ind i maleriet”, en faglitterær bog om kunst, som hun skrev sammen med en medstuderende fra kunsthistorie.

I 2005 flyttede Ane Riel, hendes mand og hønsehunden Gandhi til den lille nordsjællandske by Liseleje; en travl og idyllisk ferieby om sommeren, men en ganske øde flække i vinterhalvåret. Det var livet i Liseleje, som inspirerede Ane Riel til at skrive sin første roman for voksne, ”Slagteren i Liseleje”, som udkom i 2013 og vandt Det Danske Kriminalakademis debutantpris. Romanen er ikke en krimi i traditionel forstand, men nærmere en ”idyl noir”, som forlæggeren har beskrevet den, idet hun arbejder med at beskrive det sociale miljøs kontraster i sociale miljøer. Hun er ikke kun inspireret af sit lokalmiljø, men også af sit eget kontrastfyldte liv, der er formet af både en borgerlig opvækst og et engagement i et farverigt og skævt jazzmiljø.

Ane Riel er senest blevet nomineret til DR Romanprisen 2016har vundet en række priser for sin anden roman ”Harpiks”, der udkom i 2015, og som får premiere som spillefilm i julen 2019.

Slagteren i Liseleje

”På intet andet tidspunkt af året var den gamle badeby så indhyllet i dufte og farver og frydefuld forventning. Dog, i grøfterne stod de første gråhvide kugler af afblomstrede mælkebøtter og mindede diskret om, at om lidt var det hele forbi i ét pust. De fleste så dem ikke.”
”Slagteren fra Liseleje”, s. 156.

Ane Riels debutroman ”Slagteren i Liseleje” fra 2013 er ikke en krimi i traditionel forstand. Alt ånder fred og idyl i den lille nordsjællandske badeby Liseleje, hvor den søde gamle dame Judith Behring Abild bager kanelboller, alt imens hun reflekterer over, hvordan hun bedst muligt slår postbudet ihjel. Ikke kun fordi hun hader de rudekuverter, som han smider ind ad brevsprækken, men også bare fordi hun kan fornemme, at han ikke bryder sig om hende. Spændingen i ”Slagteren fra Liseleje” drejer sig ikke om opklaringen af et mord, men om hvem byens søde gamle dame vil slå ihjel, hvordan hun vil bære sig ad og ikke mindst hvorfor. Uden at afsløre for meget er postbudet ikke den eneste mand, Judith ønsker død.

50673227

Det er ikke kun fordi Judith har en fortid i slagterfaget, at hun har en forkærlighed for at slå ihjel og partere kød. Hendes indædte had og afsky for de mennesker, som hun vil slå ihjel, skal findes i hendes slægtshistorie, som oprulles i romanens midterste 100 sider med drengen Jørgen som hovedperson. Det bliver klart, at Judith er et æble, som ikke er faldet langt fra stammen, hvad angår foragt for andre mennesker. Af sin familie har hun lært at leve som en blankpoleret facade med sin giftige menneskelighed nedenunder. Æblet er et helt centralt symbol i romanen, som forbinder Judiths arv fra sin familie med den hun er i Liseleje. Hendes efternavn Abild henviser til vildæblet, en ukultiveret æblesort, som er alt for sur til at spise. Det forklarer byens alkoholiske grønlænder hende. Uden at vide det kommer han ganske nær sandheden: ”Du burde faktisk være pissesur med det navn! Og OND!”.

Kontraster er det, som karakteriserer Ane Riels litterære greb bedst. Ikke kun Judith er en kontrastfyldt og hemmelighedsfuld person, byen i sig selv og de forskellige personligheder, som bebor den, er også noget andet og mere, end deres umiddelbare fremtræden. Byens alkoholikere – dem som ingen lægger mærke til i parkens læskur – viser sig at være skarpere og mere interessante mennesker end så mange andre i provinsbyen. Og når sommergæsterne først forlader Liseleje, er den idylliske badeby en forladt flække, hvor en rar gammel dame brygger på mord. Det er især heri, at uhyggen og spændingen består – når noget velkendt og trygt viser sig at være fremmed og grumt.

Harpiks

”Det havde været myrens opgave at slæbe små stykker af indtørret harpiks hjem til tuen, hvor stoffet skulle fungere som værn mod sygdomme. Men det skulle blive dens skæbne at blive fanget og kvalt i stoffets klæbrige form og derved miste livet, men ikke kroppen.
Der var noget på én gang helende, dræbende og bevarende ved harpiksen, som betog Jens Haarder.”

Ane Riels anden roman ”Harpiks” fra 2015 foregår ligesom debutromanen i den danske provins, hvor alle kender alle, men hvor hemmelighederne samtidig hober sig op i det stille livs kulisser.

Pigen Liv vokser op på den fiktive ø Hovedet i en familie, der samler og har svært ved at smide noget ud, henter ting hos kroejeren i nattens mulm og mørke, og som hænger juletræet op i loftet, fordi der ikke er plads på gulvet. Efterhånden hober al ragelset – stjålet eller klunset – sig op i hjemmet, og familien lukker sig mere og mere om sig selv. Moren Maria æder sig stille og roligt mod sin egen undergang, mens hun bliver mere og mere tavs. Det er som om, hun har svært ved både at skille sig af med ordene og maden.

51958233

Imens går faren Jens ude i værkstedet, lærer sin datter at bygge ting og gå på jagt med bue og pil ude i skoven. Liv tilbringer sin barndom mellem granerne og vokser op i den tro, at andre mennesker er onde. Det har hendes far lært hende. Angsten for at miste og det ihærdige forsøg på at bevare er det gennemgående tema i ”Harpiks” og manifesterer sig konkret i familiens isolation, morens overspisning og farens samlermani. Men også i farens fascination af harpiksens mange egenskaber. Harpiks er bogen igennem et tilbagevendende motiv og et symbol på ønsket om at fastholde og bevare.

Som fortæller gengiver Liv de usædvanlige begivenheder i familien naivt og selvfølgeligt, som om det hører hverdagen til, at den døde farmor tilbringer julen sammen med dem i sin lænestol foran det svævende juletræ, eller at far lærer én at lave mumier med harpiks og bandager. Ligesom i sin debutroman arbejder Ane Riel med at portrættere og undersøge en virkelighed, som vendt på vrangen fremstår grotesk. Det er en Robin Hood-logik, som legitimerer Liv og hendes fars natlige udflugter til byen, hvor de kun tager, hvad de lige har behov for. Hjemmestrikket er også farens logik, når han fortæller sin datter, at det, der sker i mørket, hverken kan være eller gøre ondt. Det er disse groteske, men også rørende logiske kortslutninger, der skaber den melankolske og urovækkende stemning af, at noget er helt galt i den lille familie, og at rigtig og forkert og godt og ondt ikke længere er skarpt afgrænsede kategorier.

Bæst

”Jeg har kendt ham, så længe jeg kan huske, og han har kendt mig lidt længere, siger han. Han er vel nærmest som en storebror, selvom jeg er en hel del større end ham. Mirko siger, at jeg aldrig er blevet rigtig voksen. Jeg er bare vokset.”

”Bæst”, s. 14.

I sin tredje roman, ”Bæst” fra 2019, placerer Ane Riel fortsat sine romankarakterer i et fiktivt miljø, men denne gang er man langt fra den danske skov og fauna. Selv forklarer Ane Riel i efterskriftet, at handlingen er henlagt til en fiktiv sydeuropæisk by. Her vokser drengen Mirko op, og i en ung alder forelsker han sig i den unge kvinde Danica fra nabogården, hvor han begynder at gå til hånde. Her ser han på, at Danica åbner sit hjem – og sin favn – for mandfolket Karl, der forstår at arbejde i marken og tilfredsstille Danica i ægtesengen. Sammen får Danica og Karl den lille Leon, som viser sig ikke at være så lille endda. Han bliver født ubegavet og med atypisk store og kraftfulde muskler, som han har svært ved at kontrollere.

I takt med at Leon bliver større, får Danica problemer med at håndtere ham. Hans kærtegn føles som slag, og hans favntag truer med at klemme livet ud af hende.

47299403

Imens går Karl og skumler over, at hans hustru ikke længere har overskud til at vise kærlighed over for ham. Da det går op for ham, at Mirko ikke kun er kommet på gården for at hjælpe til, er bjørnen løs. I mere end én forstand. Og det bliver begyndelsen på et nært og unikt venskab mellem Mirko og Leon.

Historien oprulles i skiftende synsvinkel mellem Mirko og Danica, mens den voksne Leons barnagtige og troskyldige stemme danner en ramme om fortællingen. Man aner konturerne af en voldsom begivenhed, men med Leons naive betragtning af verden forbliver det uklart indtil slutningen, og det pirrende ubekendte bliver motoren i fortællingen.

Ironisk henviser Ane Riel til krimigenren – og måske endda til sig selv i en metakommentar – i første linje: ”Det er nu lidt ærgerligt, at jeg sådan kommer til at slå dem ihjel.” Men faktisk minder ”Bæst” mere om et tidløst eventyr, blot med momentvise referencer til vores virkelighed i form af ”automobiler” og et Amerika, som nogle fra byen er udvandret til, hvilket gør fortællingen sært sælsom.

Genrer og tematikker

Selvom Ane Riel har vundet flere krimipriser, skriver hun ikke klassisk kriminallitteratur. Krimigenren fungerer nærmere som et referencepunkt i Ane Riels forfatterskab, og siden sin debut har hun gjort alt for at vende den på hovedet eller endda stikke helt af fra den. Debutromanen ”Slagteren i Liseleje” repræsenterer meget godt hendes skæve vinkling af krimigenren: I stedet for at handle om en mordopklaring, handler den om morderen som hovedperson og spørgsmålet om, hvem og hvordan hun har tænkt sig at slå ihjel. Romanen er blevet beskrevet som en ”idyl noir”, hvilket i det hele taget er dækkende for forfatterskabets udforskning af menneskets modsætningsfyldte natur og det groteske, der altid lurer lige under tilværelsens blankpolerede overflade: ”Jeg kan godt lide at udforske lag i mennesker, og jeg kan godt lide at beskæftige mig med kontraster, også i mig selv.” (Grum og sjov Liseleje-roman. Frederiksborg Amts Avis, 2013-09-25).
I Ane Riels romaner befinder vi os ude i det stille landsbyliv, hvor alle burde kende alle, men langt fra gør det. I ”Slagteren fra Liseleje” er iscenesættelsen af det idylliske miljø netop et tematisk omdrejningspunkt i romanen. Hovedpersonen Judith skjuler sin grusomme side bag en facade af sødme og venlighed, men også de tre alkoholikere Hans, Christian og Andersen gemmer hver især på sider af sig selv. Alle kender alle i Liselejes lille bysamfund, men når det kommer til stykket, er det ofte kun en facade, som de stifter bekendtskab med. 
Et andet tema i forfatterskabet er ondskab i forskellige afskygninger, men særligt den tragiske ondskab, som opstår ved misforståede hensyn, eller som kommer fra personer, der selv lider. Med andre ord er der i romanerne en klassisk afsøgning af det gode/det onde og skyld/uskyld. 
Ane Riels forfatterskab er desuden rigt på symbolik. I ”Slagteren i Liseleje” er det æblet, som bliver brugt i et symbolsprog omkring Judiths slægt og hendes giftige ondskab, mens det i ”Harpiks” er harpiks, der bliver et genkommende symbol på angsten for at miste og ønsket om at fastholde.
 

Beslægtede forfatterskaber

I beskrivelsen af det lille bysamfund samt de skæve og tragiske eksistenser er Ane Riels forfatterskab beslægtet med den engelske forfatter J.K. Rowling. Udover at have skrevet Harry Potter-bøgerne har J.K. Rowling under pseudonymet Robert Galbraith udgivet voksenromanerne ”Den tomme plads” og ”Gøgens kalden” – begge i spændings- og krimigenren. Både Rowling og Riel har en skæv tilgang til genren, og i en satirisk tone giver de plads til skarpe person- og miljøbeskrivelser.
En del af ”Slagteren i Liseleje” foregår i 1960'erne, hvor drengen Jørgen går i skole på 1960'ernes Frederiksberg, inden det blev forbudt for lærerne at benytte sig af fysisk afstraffelse. Beskrivelsen af den sorte skole og lærerstabens forskellige dæmoner bringer tankerne hen på Hans Scherfigs roman ”Det forsømte forår”. I stedet for Lektor Blomme fremskriver Ane Riel en homoseksuel gymnastiklærer, som nyder at kærtegne skoledrengenes numser, og en fysiklærer, som giver uvorne drenge elektrisk stød.
Udover krimigenren henviser bøgerne også til eventyrgenren. Handlingen i ”Bæst” foregår i en lille provinsby, som fremstår som et gammeldags og alligevel tidløst og universelt sted – akkurat som i mange eventyr. Mere konkret er den intertekstuelle reference til eventyrgenren i ”Slagteren i Liseleje” i kraft af de tre alkoholiske skæbner Hans, Christian og Andersen. I H.C. Andersens eventyr ”Klods-Hans” er Klods-Hans den mindste og mest ringeagtede af tre brødre, ligesom den lille og tavse grønlænder Hans i ”Slagteren i Liseleje” er den af de tre kammerater, som på trods af sin undselige karakter viser sig at være den klogeste. Æble-figuren er et andet motiv i romanen, som leder tanken hen på eventyret ”Snehvide og de syv små dværge” og den onde stedmor, som forgifter sin steddatter med et giftigt æble.
I forbindelse med udgivelsen af ”Bæst” nævner Ane Riel John Steinbeck som en inspirationskilde, blandt andet i skildringen af venskabet mellem Mirko og den naive Leon, der minder om venskabet mellem George og Lennie i Steinbecks ”Mus og mænd”. Hun fortæller, at det var midt i skrivningen, at hun pludselig opdagede Steinbeck i sin egen tekst: ”Skulle jeg så fjerne mig fra ham eller gøre noget andet, tænkte jeg. Er det farligt, at det pludselig minder lidt om ham? Eller skal jeg bruge ham? Jeg elsker Steinbeck, elsker hans universer og det meget visuelle i hans bøger, de vide horisonter, de svedige mænd i markerne, at der er højt til himlen - og så tænkte jeg, at jo, det er det, jeg har lyst til, nu bruger jeg ham sgu.” (Johannes Baun: Utilsigtede ondskaber. Weekendavisen, 2019-10-11).

Bibliografi

Børnebøger (under navnet Ane Brahm Lauritsen)

Brahm Lauritsen, Ane:
Da mor og far blev skilt. Klematis, 2000. Billedbog.
Brahm Lauritsen, Ane:
Ferie med gys. Gyldendal, 2000.
Brahm Lauritsen, Ane:
Sylfeden – et balleteventyr. Halfdan, 2001. Billedbog.
Brahm Lauritsen, Ane:
Da Mikkel fik en ny familie. Klematis, 2002. Billedbog.

Børnebøger (under navnet Ane Riel)

Riel, Ane:
Vild med Julie. Alinea, 2003.
Riel, Ane:
Sig ja, Julie! Alinea, 2005.

Romaner

Riel, Ane:
Slagteren i Liseleje. Tiderne Skifter, 2013.
Riel, Ane:
Harpiks. Tiderne Skifter, 2015.
Riel, Ane: Bæst. Lindhardt & Ringhof, 2019.
Riel, Ane: Urværk. Lindhardt og Ringhof, 2021.

Om forfatterskabet

Web

Opdateret hjemmeside med nyheder, billeder og links til anmeldelser og andet.
Ane Riel taler om sin anden roman ”Harpiks”.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Ane Riel
Emnesøgning på Ane Brahm Lauritsen

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Grum og sjov Liseleje-roman. Frederiksborg Amts Avis, 2013-09-25.