ane riel
Foto: Alex Nyborg Madsen

Ane Riel

cand.mag. Maria Høher-Larsen, 2014 og 2019. Blå bog og bibliografi opdateret april 2023.
Top image group
ane riel
Foto: Alex Nyborg Madsen

Juletræer i loftet, en dreng med næsten overnaturlig muskelkraft og en sød gammel dame, der vil slå postbuddet ihjel. I sine romaner kradser Ane Riel i genkendelighedens polerede overflade og lader det groteske stå frem. Med ivrige lån fra både eventyr- og krimigenren skriver hun rammende om ondskab, landsbyliv og tragiske skæbner – og også en hel del om æbler og harpiks.

Ane Riel har modtaget flere priser for sine romaner, heriblandt den prestigefyldte Glasnøglen i 2016 for Harpiks, der i 2019 får premiere som spillefilm.

135770256

 

 

 

Blå bog

Født: 25. september 1971 i Aarhus.

Uddannelse: Exam.art. i kunsthistorie ved Aarhus Universitet.

Debut: Slagteren i Liseleje. Tiderne Skifter, 2013.

Litteraturpriser: Det Danske Kriminalakademis debutantpris, 2013. Harald Mogensen-prisen, 2016. Glasnøglen, 2016.

Seneste udgivelse: Små stød. Lindhardt og Ringhof, 2023. Noveller.

Inspiration: Karen Blixen, Lester Young og Storm P. m.fl.

 

 

 

 

Videoklip

Ane Riel fortæller om sin roman "Urværk". L&R, 2021. 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Judith sendte en tanke tilbage til sin tid i slagterfaget. Hun kendte hver en sene af en dyrekrop, hver en knogle og hver en muskel, og blot ved at se på kødet kunne hun regne ud, hvilket liv dyret havde levet. Om det var noget værd.
Det var værre med mennesker. Fordærv var ret let at spore, men hvad der lå til grund for det, var ikke altid lige åbenlyst.”
”Slagteren i Liseleje”, s. 58.

Ane Riel blev født i Aarhus d. 25. september i 1971 som Ane Brahms Lauritsen. Hendes far var advokat, mens hendes mor arbejdede som børnebogsillustrator. I 1990 blev hun færdig som nysproglig student fra Marselisborg Gymnasium, og et år senere begyndte hun at læse kunsthistorie, men færdiggjorde aldrig studiet. I løbet af sin studietid blev hun betaget af jazzmiljøet, som gemte sig på de tilrøgede, brune og snuskede små spillesteder i Aarhus, særligt på den legendariske jazzbar Bent J. Jazzmusikken er forblevet hendes store lidenskab, og det var også i den forbindelse, at hun mødte sin nuværende mand, jazztrommeslager Alex Riel, som hun giftede sig med i 2002.

Da Ane Riel var 25 år, flyttede hun til København for at søge ind på Designskolens illustratoruddannelse, men kom ikke ind. I stedet fik hun arbejde på Storm P.-museet, hvor hun arbejdede i ni år. Sideløbende begyndte hun at skrive børnebøger med illustrationer af hendes mor, Mette Brahms Lauritsen. Den første bog ”Da mor og far blev skilt” blev udgivet i 2000. Udover børnebøger har hun skrevet undervisningsbøger til børn om kunst og arkitektur. Hendes første udgivelse i 1995 var ”Ind i maleriet”, en faglitterær bog om kunst, som hun skrev sammen med en medstuderende fra kunsthistorie.

I 2005 flyttede Ane Riel, hendes mand og hønsehunden Gandhi til den lille nordsjællandske by Liseleje; en travl og idyllisk ferieby om sommeren, men en ganske øde flække i vinterhalvåret. Det var livet i Liseleje, som inspirerede Ane Riel til at skrive sin første roman for voksne, ”Slagteren i Liseleje”, som udkom i 2013 og vandt Det Danske Kriminalakademis debutantpris. Romanen er ikke en krimi i traditionel forstand, men nærmere en ”idyl noir”, som forlæggeren har beskrevet den, idet hun arbejder med at beskrive det sociale miljøs kontraster i sociale miljøer. Hun er ikke kun inspireret af sit lokalmiljø, men også af sit eget kontrastfyldte liv, der er formet af både en borgerlig opvækst og et engagement i et farverigt og skævt jazzmiljø.

Ane Riel er senest blevet nomineret til DR Romanprisen 2016har vundet en række priser for sin anden roman ”Harpiks”, der udkom i 2015, og som får premiere som spillefilm i julen 2019.

Slagteren i Liseleje

”På intet andet tidspunkt af året var den gamle badeby så indhyllet i dufte og farver og frydefuld forventning. Dog, i grøfterne stod de første gråhvide kugler af afblomstrede mælkebøtter og mindede diskret om, at om lidt var det hele forbi i ét pust. De fleste så dem ikke.”
”Slagteren fra Liseleje”, s. 156.

Ane Riels debutroman ”Slagteren i Liseleje” fra 2013 er ikke en krimi i traditionel forstand. Alt ånder fred og idyl i den lille nordsjællandske badeby Liseleje, hvor den søde gamle dame Judith Behring Abild bager kanelboller, alt imens hun reflekterer over, hvordan hun bedst muligt slår postbudet ihjel. Ikke kun fordi hun hader de rudekuverter, som han smider ind ad brevsprækken, men også bare fordi hun kan fornemme, at han ikke bryder sig om hende. Spændingen i ”Slagteren fra Liseleje” drejer sig ikke om opklaringen af et mord, men om hvem byens søde gamle dame vil slå ihjel, hvordan hun vil bære sig ad og ikke mindst hvorfor. Uden at afsløre for meget er postbudet ikke den eneste mand, Judith ønsker død.

50673227

Det er ikke kun fordi Judith har en fortid i slagterfaget, at hun har en forkærlighed for at slå ihjel og partere kød. Hendes indædte had og afsky for de mennesker, som hun vil slå ihjel, skal findes i hendes slægtshistorie, som oprulles i romanens midterste 100 sider med drengen Jørgen som hovedperson. Det bliver klart, at Judith er et æble, som ikke er faldet langt fra stammen, hvad angår foragt for andre mennesker. Af sin familie har hun lært at leve som en blankpoleret facade med sin giftige menneskelighed nedenunder. Æblet er et helt centralt symbol i romanen, som forbinder Judiths arv fra sin familie med den hun er i Liseleje. Hendes efternavn Abild henviser til vildæblet, en ukultiveret æblesort, som er alt for sur til at spise. Det forklarer byens alkoholiske grønlænder hende. Uden at vide det kommer han ganske nær sandheden: ”Du burde faktisk være pissesur med det navn! Og OND!”.

Kontraster er det, som karakteriserer Ane Riels litterære greb bedst. Ikke kun Judith er en kontrastfyldt og hemmelighedsfuld person, byen i sig selv og de forskellige personligheder, som bebor den, er også noget andet og mere, end deres umiddelbare fremtræden. Byens alkoholikere – dem som ingen lægger mærke til i parkens læskur – viser sig at være skarpere og mere interessante mennesker end så mange andre i provinsbyen. Og når sommergæsterne først forlader Liseleje, er den idylliske badeby en forladt flække, hvor en rar gammel dame brygger på mord. Det er især heri, at uhyggen og spændingen består – når noget velkendt og trygt viser sig at være fremmed og grumt.