Steder

Stederne var ligeledes markeret i digtene Kandestedersuiten (1994) og på sin vis i Terrains vagues (1998), hvor slutdigtet ’Århundredet skifter’ siger: ”/Selv er jeg ingen spåmand/kun en husker/og rollen passer mig perfekt/fordi den gir mig adgang//til alting sagt i al/beskedenhed ja selv de flader/hvor intet gror og de revirer/hvor der intet sker”.

22028502

Rifbjergs adgange er mangfoldige, ikke mindst dér ved overgangene, i det tomme rum og ved den særlige passage mellem uudsagte ord eller ved gentagelsens ritual. ’Ingen tid er altid gået’, lyder det med en mærkeligt åben formel i digtene Tuschrejse (1994).

Digtbøgerne er som vanligt samlet under et fællestema, som i Krigen (1992), der opsigtsvækkende blander tidens gru og dagligdagens stemninger - ”den lille krig taler man ikke om/den er der bare” - og i Leksikon (1996) med alfabetiske opslagsord apropos Den store danske Encyklopædi.