Claus Riis udtrykker sig gennem stregen, ikke den enkle afklarede, prægnante streg, men den vilde og voldsomme karikerede streg. Det er overdrevne fremstillinger, han tegner for at opnå en komisk virkning ved at understrege en persons eller situations karakteristiske træk. Samtidig er det meget detaljefyldte og fortællende billeder, der skal læses sammen med teksten.
Claus Riis bruger tusch og akvarel og har en ret kompliceret arbejdsproces, som han selv forklarer sådan: ”Jeg plejer at lave stregen, som regel i flere omgange – som jeg klistrer sammen og tager en fotokopi af. Den farvelægger jeg med akvarel – en gang imellem med akryl eller gouache.” Han fortæller også: ”Samtidig har jeg en kedelig mani med at lave noget om, så selvom mine streger for nogen ser ud til at være vildt og voldsomt kastet ned på papiret, er de i virkeligheden resultatet af stakkevis af skitser og alt for hårdt arbejde. Derfor bliver den største udfordring omkring mit næste bogprojekt at lave om på den arbejdsproces, så tegningerne er lavet lige så spontant som de ser ud til.”
Man kan opfatte Claus Riis streg som ”et varemærke” – han har sine egen specielle morsomme stil, som man genkender med det samme, og som sender signaler om, at her har vi noget, der er morsomt, skævt, humoristisk. Selv fortæller han, ”Jeg har egentlig ikke gjort noget bevidst for at komme til at tegne, som jeg gør, og jeg ville egentlig ikke mene, det var specielt genkendeligt, men det er der nogen, der siger, det er. Sidste år havde jeg tid til at prøve at lave om, og jeg kan faktisk tegne helt anderledes, meget mere naturalistisk, med sort farveblyant og skæve vinkler. Men det har jeg ikke fået afsat endnu.”