Claus Riis

Artikel type
illustratorer
bibliotekar Kirsten Bystrup. 2003.
Main image
Riis, Claus
Foto: f3design

Indledning

Dansk illustrator og forfatter. Har illustreret billedbøger, bl.a. med Kim Fupz Aakeson som forfatter.

Når man stiller Claus Riis det klassiske spørgsmål: Hvad gjorde, at du blev tegner?, svarer han: ”Jeg tror, det var fordi jeg var et lille stille barn af nogle udsyrede hippieforældre. Så jeg plejede at lukke mig inde på mit værelse, hvor jeg i ro og fred kunne sidde og tegne og ordne min frimærkesamling.” Han fortæller også: ”Da jeg var 3 år sendte min mormor en af mine tegninger ind til ”Ingrid og lillebror”. Den forestillede en sørøver, som fangede rødspætter, og selvom jeg var lille, kan jeg huske, da den kom i fjernsynet. Man kan derfor sige, at min seneste billedbog Poulsens pirater (2000) er en smuk tilbagevenden til mit udgangspunkt som tegner.”

52476801

 

Blå bog

Født: 18. november 1962 i Vejle.

Bor: i København.

Uddannelse: Designskolen Kolding 1986-90.

Debut: Årstidsbøgerne 1995-96.

Seneste illustrerede bog: Grann, Camilla: Anton Tigertæmmer : historien om, hvordan Anton lærte at tæmme tigeren i maven. Pressto, 2016. Illustreret af Claus Riis. Billedbog.

Inspiration: Jørgen Villumsen, Mette Drejer, Ib Spang Olsen, Cato Thau-Jensen, Morten Voigt, Per Dybvig, Gary Baseman.

 

Begyndelsen

Claus Riis er født i Vejle og vokset op i Ry og Århus. Han har arbejdet som pædagogmedhjælper, aftjent sin værnepligt ved Civilforsvaret, været på kunsthøjskole og et år på Arkitektskolen i Århus, før han kom på Kunsthåndværkerskolen i Kolding (Designskolen Kolding), hvor han blev uddannet på den grafiske linie. Derefter flyttede han til København og startede på et større reklamebureau, hvor han var et par år – uden større succes. Han kvittede jobbet og blev i stedet freelancer med tegneopgaver for blade, aviser, bureauer m. m. Claus Riis’ streg har man kunnet finde bl.a. i Press og Euroman , i 2001 tegnede han alle forsiderne til Skolebiblioteket , og et par år senere fik han fast kontrakt med Jyllandspostens Københavns -sektion, om at lave den dagsaktuelle tegning.

Men han slog også ret hurtigt sit navn fast som illustrator inden for børnebogsområdet. Det begyndte i 1995 med de to første bind i Jørn Jensens fagbogsserie om årstiderne, Hurra, det er vinter og Hurra det er sommer . Det fortsatte i 1996, hvor de to næste bind om henholdsvis efterår og forår udkom, og hvor Claus Riis også illustrerede både fagbogen til drenge Dig og din diller af Nick Fischer og billedbogen Stakkels konge med tekst a Kim Fupz Aakeson. Man lagde mærke til hans særlige vilde og pågående karikerede streg, der var løssluppen og fræk i sin humor.

Sammen med Kim Fupz Aakesons tekst gjorde den sig særlig godt. Claus Riis fangede en side af Kim Fupz Aakesons univers, der på den ene side lå tæt på Fupz’ egen streg, men på den anden side havde en helt anden form for ekspressivitet i sin bevidste ”modæstetik” til det pæne og forventelige.

Claus Riis kan godt lide at lave billedbøger, men kan af og til savne at have den sammenhængende tid, der skal til. For han har også mange andre opgaver og er glad for vekselvirkningen. Voksne vil han i øvrigt også gerne tegne til. For som han siger, ”hvis der en dag opstod et marked for billedbøger til voksne, som børn kunne læse for deres forældre, inden de skulle puttes, så ville jeg mindst ligeså gerne tegne det.”

Billedbøgerne

- ”Mine tegninger ligger generelt i den morsomme ende, og blandt mine favoritmotiver er børn, biler, byer og kraftige mænd med Elvis hår.”

Børn, biler og byer finder vi rundt omkring i de fire billedbøger, som Claus Riis har sat billeder til. Men kraftige mænd med Elvis hår er der vist kun et par stykker af – faren i Da far var knægt (1999) kunne måske lige komme på tale og måske også bagersvenden i Stakkels konge - ?

25058615

Men morsomme er de – allesammen. Det er karakteristisk for de fire billedbøger, Claus Riis har billedsat, at hans særlige vilde og skæve streg spiller godt sammen med og op til fortællingerne. Der er Kim Fupz Aakesons milde, udleverende humor i ”Stakkels Konge”, Fandens far! (1998) og Poulsens pirater og Glenn Ringtveds vanvittige overdrivelser i ”Da far var knægt” (1999).