Anna Ringbergs debutroman ”Boys” fra 2010 (”Boys”, 2012) har tre primære synsvinkelbærere, hvoraf den ene ganske utraditionelt er en hund. Den slanke whippethund Boys bor hos Lasse, der bor alene i et hus i skoven, hvor han er ved at forberede sin 65-års fødselsdag. Den gæst, han glæder sig mest til at se, er sønnen Matti, som han ikke har set siden den sommer for 20 år, hvor Matti i al hast flyttede hjemmefra som 16-årig efter nogle lidt for nærgående oplevelser med sin far. Lasse har boet alene med sin mor i mange år, men efter hendes død har han kastet sin kærlighed på Boys, der som et andet familiemedlem ligger under et tæppe foran pejsen, når de hygger sig om aftenen.
Da læseren møder Lasse første gang, vågner han op under et bord. Som forsøgsvis tørlagt alkoholiker er han faldet i et hul og har svært ved at rejse sig. Men op skal han, for Boys skal tisse og kradser utålmodigt på døren. Og han skal ind på det værested, hvor han er i arbejdstræning for at låne service til sin fødselsdag, som han har planlagt nøje. Lasse vil gerne imponere sin søn og vise, at han kan holde en ordentlig fest med landgangsbrød og punch.
29521395
I krydsklip mellem hhv. Lasse, Matti og Boys’ perspektiv hører vi, hvordan Matti bliver ufrivilligt vidne til, at Boys mishandles og skydes af Lasses nabo Leif. Læseren følger Boys’ flugt og den tærende træthed alene i skoven, hvor han humper rundt i sneen med et skamskudt bagben. I mellemtiden går fødselsdagsfesten i gang, og handlingen klipper dramatisk mellem en anspændt fest med en utilpas Matti og Boys, der med sine sidste kræfter kæmper sig hjemad mod far.
I tilbageskuende erindringer hører man om Lasse og Mattis forkvaklede og fortvivlede familieforhold. Lasses mor forlod dem tidligt og er nu død, og Lasses homoseksualitet har måske været rettet mod Matti i mangel af ligeværdig voksenkærlighed. Hvor end Lasse bor, oplever han at være uvelkommen, og på samme måde har Matti også svært ved at finde hjem og finde ro. I tråd med dette bruger Boys det meste af romanen på at finde hjem til far. En grundlæggende hjemløshed tegner sig som romanens tematiske klangbund.