Anna Ringberg

cand.mag. Anne Vindum, iBureauet/Dagbladet Information. 2012.
Main image
Ringberg, Anna
Foto: Forlaget Per Kofod

Indledning

Den svenske debutant Anna Ringberg udfordrer med sin roman ”Boys” indgroede læservaner: hun lader en hund have synsvinkelen, og den optræder på lige fod med de øvrige romankarakterer. I et ømt portræt af en ensom mand, hans skamskudte hund og hjemvendte søn tegner Ringberg et billede af kærlighed, som den kommer til udtryk mellem fædre og sønner, mennesker og dyr. Fortællingen opridser konturerne af liv, der ikke blev som forventet, men som måske er gode nok alligevel.

 

29521395

Blå bog

Født: 7. september 1980 i Nacka, Sverige.

Uddannelse: Bachelor i svensk, Stockholms universitet, 2007.

Debut: Boys. Ordfront, 2010.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Boys. Forlaget Per Kofod, 2012.

Inspiration: ”Jeg har nok ikke noget idol, men sympatiserer med den svenske socialdemokrat August Palms devise: Gør det rigtige og frygt intet.”

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Det går langsomt. Han tager et par skridt, standser og klynker, går igen, standser og løfter en pote for at slikke sårene. Hvis han havde været en gammel hund eller en skabet ræv, ville han være faldet om på siden og være blevet liggende, indtil smådyrene kom til og åd resterne af ham. Den slags sker. Men han er stærk. Fortsætter.”
”Boys”, s. 204-5.

Anna Ringberg blev født i 1980 og voksede op i Nacka udenfor Stockholm sammen med sine forældre og sin storesøster. Hendes far var håndværker og hendes mor arbejdede i køkkenet i en børnehaveklasse. Som barn holdt hun meget af at tegne, mens hendes søster var mere optaget af at læse: ”Nogle gange sagde vi, at vi som voksne skulle skrive børnebøger sammen – hun som forfatter og jeg som illustrator. Jeg ville dog hellere være dyrlæge eller en, der fandt penge.” (Eget interview, 2012).

Som barn var Anna Ringberg genert og ukoncentreret i skolen og fik hjælpeundervisning de første år. Senere kom hun efter det, men det var først, da hendes søster begyndte at læse skønlitteratur, at Anna Ringberg også fik smag for at læse. Hun havde en engageret svensklærer i gymnasiet og fandt i denne periode ud af, at hun gerne ville skrive.

Drivkraften til at blive forfatter kom fra hendes læsende søster, en god lærer og et inspirerende miljø på universitetet: ”Jeg tror også, at det betyder meget at komme ind i engagerende og opbyggelige miljøer, hvilket jeg gjorde gennem at læse på universitetet. Der er jo så mange begavede mennesker, som aldrig skriver en bog eftersom det alternativ ikke fremstår realistisk, i hvert fald ikke hvis man ikke har virkelig god selvtillid fra begyndelsen.” Samtidig understreger Ringberg den nødvendige indre energi: ”Jeg begyndte at skrive dagbog som otteårig, og tror også det var vigtigt, da jeg fik vanen med at skrive for min egen fornøjelses skyld. Men så er det naturligvis vigtigt, at den grundlæggende drivkraft er der, og hvor den kommer fra – det er sværere at sige.” (Eget interview, 2012).

Efter gymnasiet studerede Anna Ringberg russisk på højskole i Sverige og Rusland. Senere er hun blevet bachelor i svensk fra Stockholms Universitet og har blandt andet arbejdet som forlagsredaktør, litteraturkritiker og lærer i svensk som andetsprog.

Som læser og kulturkonsument breder Anna Ringberg sig ud over både ny og ældre litteratur, faglitteratur såvel som romaner, essays og lyrik. Udover at læse litteratur får Anna Ringberg også input fra personlige blogs, chatfora, avisartikler, musik, kunst og film. ”Men allermest inspireres jeg af selve livet og menneskers ufiltrerede hverdagsfortællinger. Og faktisk er jeg meget inspireret af det miljø, jeg voksede op i og de mennesker, jeg mødte under min opvækst. ”Boys” skrev jeg nok med tanke på at venner derfra, også personer som normalt ikke læser så meget, skulle kunne tage bogen til sig. Også i den roman, jeg arbejder med nu, bruger jeg også mit opvækstmiljø som springbræt.” (Eget interview, 2012).

Efter at have boet nogle år i Berlin bor Anna Ringberg nu i Stockholm med sin sambo Kristian og deres whippethund Sonja. Hun har et deltidsjob som redaktør i det svenske forlagshus ”En bok för alla” og freelancer derudover som journalist og underviser i essayskrivning på Södertörns Högskola. Hun holder af at rejse, særligt til lande med interessante politiske forhold og en lærerig historie og hun har rejst i blandt andet Libanon, Syrien, Rusland og Burma. ”I januar 2010 rejste min sambo og jeg til Rangoon. Vi interviewede Aung San Suu Kyi og mange andre aktive inden for den burmesiske demokratibevægelse, og i november 2012 tager vi tilbage for at se, hvilken forandring der er sket.” (Eget interview, 2012).


Boys

”Man plejer jo at sige, at det, der adskiller dyr og mennesker, er at dyrene ikke kan forestille sig deres egen død, men sådan er det ikke. En hund tænker næsten som et menneske, og mens Boys ligger der, spekulerer han, måske for første gang, over, hvordan det ville være, hvis det hele var forbi, hvis det var her, han skulle ende.”
”Boys”, s. 271.

Anna Ringbergs debutroman ”Boys” fra 2010 (”Boys”, 2012) har tre primære synsvinkelbærere, hvoraf den ene ganske utraditionelt er en hund. Den slanke whippethund Boys bor hos Lasse, der bor alene i et hus i skoven, hvor han er ved at forberede sin 65-års fødselsdag. Den gæst, han glæder sig mest til at se, er sønnen Matti, som han ikke har set siden den sommer for 20 år, hvor Matti i al hast flyttede hjemmefra som 16-årig efter nogle lidt for nærgående oplevelser med sin far. Lasse har boet alene med sin mor i mange år, men efter hendes død har han kastet sin kærlighed på Boys, der som et andet familiemedlem ligger under et tæppe foran pejsen, når de hygger sig om aftenen.

Da læseren møder Lasse første gang, vågner han op under et bord. Som forsøgsvis tørlagt alkoholiker er han faldet i et hul og har svært ved at rejse sig. Men op skal han, for Boys skal tisse og kradser utålmodigt på døren. Og han skal ind på det værested, hvor han er i arbejdstræning for at låne service til sin fødselsdag, som han har planlagt nøje. Lasse vil gerne imponere sin søn og vise, at han kan holde en ordentlig fest med landgangsbrød og punch.

29521395

I krydsklip mellem hhv. Lasse, Matti og Boys’ perspektiv hører vi, hvordan Matti bliver ufrivilligt vidne til, at Boys mishandles og skydes af Lasses nabo Leif. Læseren følger Boys’ flugt og den tærende træthed alene i skoven, hvor han humper rundt i sneen med et skamskudt bagben. I mellemtiden går fødselsdagsfesten i gang, og handlingen klipper dramatisk mellem en anspændt fest med en utilpas Matti og Boys, der med sine sidste kræfter kæmper sig hjemad mod far.

I tilbageskuende erindringer hører man om Lasse og Mattis forkvaklede og fortvivlede familieforhold. Lasses mor forlod dem tidligt og er nu død, og Lasses homoseksualitet har måske været rettet mod Matti i mangel af ligeværdig voksenkærlighed. Hvor end Lasse bor, oplever han at være uvelkommen, og på samme måde har Matti også svært ved at finde hjem og finde ro. I tråd med dette bruger Boys det meste af romanen på at finde hjem til far. En grundlæggende hjemløshed tegner sig som romanens tematiske klangbund.

 

Genrer og tematikker

Handlingen i ”Boys” er koncentreret om en enkelt begivenhed på et bestemt sted med få karakterer, og på den måde er der rum til at udfolde de enkelte personer og lade detaljerne fortælle den store historie. Karakterernes erindringer og refleksioner udgør bagtæppet for deres handlinger, og på denne lavmælte måde oprulles deres forhistorie.

Uden at det er ekspliciteret, forstår man, at Matti er flygtet fra en faderkærlighed, der har været ude af proportioner. Matti har været den livsledsager, Lasse aldrig fik, og det var Matti, der var stærk nok til at bryde forholdet. Det skorter ikke på kærlighed fra Lasses side, men det kommer til udtryk på en forkert måde. Ligesom hos kammeraten Stefan, der har fået sin søn fjernet af de sociale myndigheder efter det, de tolker som svigt, men som han selv kalder grænseløs kærlighed. På den måde er romanen en diskussion af kærlighedens former og de svigt, der kan forekomme på trods af en bundløs kærlighed. Der er en kompleksitet i, at udefrakommende myndigheder med magt kan fjerne et barn fra en forælder, der faktisk gerne vil være forælder, men ikke magter det pga. misbrug. Ligesom i forholdet til sønnen er Lasses kærlighed til Boys stort set ubegrænset, men hans egen uformåen i forhold til at holde gang i hverdagen går ud over hunden, der sulten og afmagret bliver lokket af en stor skinke hos naboen Leif.

Den sårbarhed og synlighed, der ligger i at bo på landet, hvor man ikke skal stikke udenfor, er ramme for bogen. Alle snakker om naboen, men ingen siger noget direkte til hinanden. ”Boys” handler om at være utilpasset og have systemet på nakken i stedet for i hånden: Åsa fra Socialen kommer ikke med fred, men med mistillid og mistro til Lasse. Bogen handler også om relationer mellem fædre og sønner og mellem voksne venner. Det er hovedsageligt barnet i disse voksne mænd, der skildres; ”det, der i én, som er intakt, som aldrig bliver voksent,” som Anna Ringberg selv beskriver det i et interview på forlagets Ordfronts hjemmeside.

Grebet med at lade et dyr være synsvinkelbærer er noget utraditionelt, og Ringberg forklarer selv metoden således: “I begyndelsen skrev jeg til min mor. Hun kan ikke lide at læse, så jeg anstrengte mig for at skrive noget, som kunne engagere hende, noget som vi begge følte for, og derfor blev det en hund, som kommer galt af sted. Senere kom det til at handle meget om hundens forhold til dens herre. Jeg ville beskrive det jeg selv har oplevet, at en hund kan være ens bedste ven. Og at relationen med en hund kan være mere vildtvoksende end relationen til et andet menneske – men til en vis grænse, til slut tages hunden jo også fra Lasse.” (ordfront.se)

Anna Ringberg fortæller endvidere, at hun ikke har haft et entydigt formål med bogen, men at hun ville skrive en art køkkenvasklitteratur, skildre den lidt mere beskidte side af mennesket og tilværelsen dog uden at romantisere: ”Hvordan er det at være udenfor? Hvordan føles det at vågne op under et bord, stivfrossen, helvedes bagstiv og vide at man måske snart får bank? Det har jeg villet fortælle om. Plus at jeg ville skrive om det spaltede i det meste – al sorg og savn som kan rummes i et kram eller at blive kløet bag øret.” (ordfront.se).


Beslægtede forfatterskaber

Anna Ringberg skriver sig med ”Boys” ind i en litterær tradition for at skildre ensomme mennesker i dysfunktionelle familier. Af nyere eksempler på dette greb kan man nævne danske Erling Jepsen, der i ”Kunsten at græde i kor” skildrer en dreng, der får rigelig meget af sin fars kærlighed at føle. Kim Leines ”Kalak”, Knud Romers ”Den der blinker er bange for døden” og Jens Blendstrups ”Gud taler ud” skildrer alle – på forskellig vis – problematiske forhold mellem drenge og deres forældre. I ”Boys” er Lasse skildret med sympati, hvilket giver en ekstra dimension til fortællingen om svigt. Han er ikke et afstumpet monster, men en kejtet far, der ikke formår at give kærligheden den rette form. I Kim Leines ”Kalak” er det til gengæld svært at fatte sympati for den far, der forgriber sig på sit barn.

Som oftest, når dyr optræder i bøger, fungerer de som allegori eller billede på mennesker, som det for eksempel ses i George Orwells ”General Napoleon” (1945), der er en satirisk allegori over totalitarismen i Sovjetunionen.

Hos Ringberg optræder Boys på højde med de menneskelige karakterer og kun som sig selv, som hund, som dyr. Andre eksempler på at få indblik i dyrets tanker er bl.a. i danske Merete Pryds Helles roman ”Det glade vanvid” fra 2005. Her skifter synsvinklen mellem dyr, mennesker og ting, og i afsnittet ”Stegte rødspætter med persillesovs” ligger synsvinklen hos en rødspætte.

Den svenske forfatter Kerstin Ekman har ofte naturen som omdrejningspunkt og emneområde i sine bøger, og i hendes bog ”Hunden” (1986) følger man en hund, der på egen hånd skal klare sig i den barske svenske natur. I 1999 udgav Paul Auster den korte roman ”Timbuktu”, der gennem en hunds indre monolog fortæller historien om hunden Mr. Bones og dens herre, den hjemløse Willy G. Christmas.

I litteraturhistorisk perspektiv er der flere prægnante dyrefortællere. Franz Kafkas ”Den sandhedssøgende hund” fra 1922 har en hunds perspektiv, ligesom Virginia Woolf i ”Flush” fra 1933 lader en cockerspaniel få ordet.

 

Bibliografi

Roman

Anna Ringberg:
Boys. Forlaget Per Kofod, 2012. (Boys, 2010).

Om forfatterskabet

Hjemmeside

Forfatterens hjemmeside, hvor der er info om ”Boys”, presseklip og arrangementer samt artikler og anmeldelser fra Anna Ringbergs virke som journalist.

Interview

Borås Tidning:
BT:S Debutantpris: Ett liv som hund. Borås Tidning, 2011-02-23.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Anna Ringberg

Kilder citeret i portrættet

Interviews

Anna Ringberg. Interview hos forlaget Ordfront.
Anne Vindum:
Interview med Anna Ringberg. Forfatterweb, oktober 2012.