I 2001 udgav Glenn Ringtved billedbogen ”Græd blot hjerte…”, der er illustreret af Charlotte Pardi.
Fire børn er samlet i et køkken. Ovenpå ligger farmor, gammel og syg i sin seng. Det er nat, og en særlig gæst er kommet på besøg. Det er Døden.
De fire børn er ikke bange. De er triste, for de ved godt, hvem Døden er kommet efter. De prøver det bedste de kan at udskyde det uundgåelige, at farmor skal dø. De prøver med kaffe og med spørgsmål, men lige lidt hjælper det. Døden går ikke, førend han har fået, hvad han kom efter.
23798077
Lige inden daggry fortæller Døden børnene en historie om brødrene Sorg og Gråd og søstrene Glæde og Latter, der forelsker sig i hinanden, lever lykkeligt sammen og ikke kan leve uden hinanden. De hører sammen, lige som Døden og Livet hører sammen. Børnene lytter og forstår langt om længe, at døden er nødvendig for at livet kan give mening. Farmor kan ikke leve evigt, og de lader Døden hente hende.
Karakteristisk for fortællingen er fraværet af voksne. Børnene venter og våger over deres døende farmor alene. Der er ingen mor og far til at trøste, forklare eller holde i hånden, hvilket understreger det vilkår, at børnene må gøre deres egne erfaringer i forhold til livet, døden og alt det der imellem.
Tematisk kredser ”Græd blot hjerte …” om sorg, død og tab og ikke mindst børns første møde med disse. Det er svære begreber, der er vanskelige at forstå, selv for voksne, men Glenn Ringtved giver begreberne en krop og et udseende. De bliver med andre ord personificeret. Døden har en fysisk krop. Den kan tale og har følelser, og det samme har sorg og glæde, latter og gråd. Det abstrakte og uhåndterbare begreb ’død’ bliver gennem besjæling lettere for læseren at forholde sig til.