Rishøi har flere forbilleder inden for novellegenren og fortæller selv om de to norske skoler inden for novellen: ”Den ene skole hylder Kjell Askildsens knappe stil, og den anden sværger til det eksperimenterende i Hans Herbjørnsruds noveller”, (Jannie Schjødt Kold: Vinter er noget, vi kan miste. Weekendavisen, 2015-03-20) og lægger til, at hun i sin første samling ”La stå” hørte til den sidste. Senere har hun overgivet sig til bare at have det sjovt, når hun skriver, uden at skele til litterære skoler.
Rishøis bøger har flere fællestræk med Ida Jessens noveller og romaner. De er funderet i en genkendelig realisme, og de solide psykologiske karakterskildringer er skabt i detaljer og fornemmelser. Hos begge forfattere aner man de store dramaer bag den stille overflade og det ufortalte, og i f.eks. i Jessens novellesamling ”Postkort til Annie” (2013) er der lavmælte og tyngende portrætter af konfliktfyldte familieforhold.
Den norske forfatter Trude Marstein skriver også ud fra familiens interne dramaturgi. Iscenesat i helt almindelige hverdage i et ligefremt sprog handler hendes bøger om de forventninger, mennesker har til hinanden og om de svigt og løgne, et liv spindes ind i. Kærlighed på kryds og tværs i familier er centralt i de registrerende skildringer i f.eks. ”Intet at fortryde” (2010) og ”Hjem til mig” (2013).