Hjemme

Citat
“'Man ser noget smukt i et barn, og det lever man nærmest for, man føler, at man ville give sit liv for det, men man kan ikke få lov til at beholde det eller beskytte det. Og hvis det barn bliver en voksen mand, som ikke har nogen selvrespekt, bliver det simpelthen ødelagt, så man knap kan huske, hvad det var ... '”
”Hjemme”, s. 317.

Marilynne Robinsons roman “Home” fra 2008 (“Hjemme”, 2010) udspringer af “Gilead” uden direkte at være en toer eller en opfølger. Den er i stedet en slags selvstændig ledsager, i og med, at den omhandler de samme mennesker og foregår på samme tidspunkt, blot nu med fokus på Boughton-familien. Robinson selv siger, at hun ikke var færdig med personerne fra “Gilead”, da hun færdiggjorde bogen: “Når jeg har skrevet en roman eller en historie, savner jeg personerne – det føles næsten som en sorg.” (Sarah Fay: Marilynne Robinson, The Art of Fiction no. 198. The Paris Review. Fall, 2008).

28160461

Hvor “Gilead” var en lang monolog med meget få replikker, udgøres meget af handlingen i “Home” af samtalerne i det Boughton’ske hjem. Historien fortælles af Glory, der vender hjem for at sørge for sin aldrende far. Hun er 38 år og vender hjem efter et ulykkeligt kærlighedsforhold til en gift mand. Senere vender også Glorys bror Jack, som må siges at være romanens hovedperson, hjem. Jack er selve inkarnationen af den fortabte søn. Han var en skarnsunge som barn og har altid været en stor bekymring for sine forældre, og dog er han det af sine mange børn, Boughton elsker allerhøjest. Perpleks over hans tilbagevenden forsøger Glory at finde ud af, hvad det er for et liv, Jack har levet i de mellemliggende år, men han vedbliver med at være en gåde for hende. 

Jack er i en evig kamp med sig selv og sine omgivelser, og hans mange konflikter med faderen bunder i en fundamental skepsis over for den tro, som hans far og faderens gode ven, pastor John Ames, står som sikre eksponenter for. Allerhelst ville han dele sin fars stærke tro, men han er den fødte tvivler og søger efter en tilgivelse, som han ikke for alvor tror på. Mødet med den døende far er hjerteskærende og næsten dømt til at mislykkes.

Robinson går med “Home” lige i kødet på problematikken omkring nåden, som også på sin vis var central for hendes forrige roman. Hvad nytter det at blive tilgivet af andre, hvis man ikke selv tror, og hvis man først og fremmest ikke kan tilgive sig selv? Det er et af de centrale spørgsmål i “Home”.