1. Forfattere og illustratorer - Voksne
  2. Robinson, Marilynne
marilynne robinson
Foto: AllOverPress 2009

Marilynne Robinson

 
journalist, cand.mag. Betty Frank Simonsen. Opdateret, november 2021.
Emneord
USA
amerikansk litteratur
religion
familien
Top image group
marilynne robinson
Foto: AllOverPress 2009

Marilynne Robinson er en slags legende inden for amerikansk litteratur. Fem romaner er det blevet til, siden hun debuterede med “Housekeeping” i 1980, og alle har nået noget nær klassikerstatus. Hendes Pulitzerprisvindende roman “Gilead”, en døende præsts brev til sin lille søn, er efter sigende en af Barack Obamas yndlingsbøger og har fundet en stor, international læserskare, på trods af sit religiøse tema og forholdsvis stillestående handling. 

Med lynskarp intelligens, umættelig fortællelyst og et sansemættet, poetisk sprog går Robinson tæt på stille eksistenser i det amerikanske Midtvesten. Robinson kaldes ofte en “religiøs forfatter”. Selv siger hun, at hun er religiøs og forfatter.    

39438542

Blå bog

Født: 26. november 1943 i Sandpoint, Idaho.

Uddannelse: Ph.d. i engelsk fra University of Washington, 1977.

Debut: Housekeeping, 1980. 

Litteraturpriser: Pulitzer Prize for Fiction (Gilead), Orange Prize for Fiction (Home).

Seneste udgivelse: Jack. Gyldendal, 2021. (Jack, 2020). Oversat af Juliane Wammen. Roman.

Inspiration: John Calvin.

 

 

 

 

Videoklip

Marilynne Robinson Rethinking Reality. Regent College, maj 2017.

 

Artikel type
voksne

Baggrund

“Lys har altid betydet meget for mig, men det er svært bare tilnærmelsesvist at yde det retfærdighed. Det var, som om der var en tyngde i lyset – som om lyset tvang fugten ud af græsset og fik den sure gamle saft i verandaens gulvbrædder til at stige op, ja, som om det tyngede træerne ganske let nedad, som sne sidst på vinteren.”

”Gilead”, s. 49.

Marilynne Robinson er vokset op i en lille by i Idaho, der minder meget om byen Fingerbone fra hendes gennembrudsroman “Hus og Hjem”. Hendes far arbejdede med tømmer, og de første mange år af Robinsons liv blev tilbragt i den vilde natur. Noget, der med hendes egne ord har haft en stor religiøs indvirkning på hende. Hendes forældre var dog ikke videre religiøse, men for Robinson kom interessen i teologi helt naturligt. “Det var som en fisk i vandet. Det var helt naturligt for mig.” (Emma Brockes: A Life in Writing: Marilynne Robinson. Guardian, 2009-05-30).

Som barn læste hun alt, hvad det lokale bibliotek kunne byde på, og senere tog hun en Ph.d. i engelsk på University of Washington i Seattle. Hun gik ikke særligt op i, hvilken karriere, hun skulle få, for som hun siger: “Jeg har aldrig været ambitiøs på den måde, som det er meningen, at man skal være ambitiøs. Hvilket er en kæmpe hjælp, hvis man gerne vil skrive.” (Emma Brockes: A Life in Writing: Marilynne Robinson. Guardian, 2009-05-30).

Det var, mens hun skrev på sin afhandling, at hun påbegyndte sin første roman, fordi hun, som hun siger, blev optaget af at skrive “udvidede metaforer”. De udvidede metaforer udviklede sig til romanen “Housekeeping”, som Robinson ved et tilfælde viste til en ven, som derefter sendte den til sin agent. Til Robinsons store overraskelse blev romanen udgivet, og “Housekeeping” (1980) blev hurtigt betragtet som en klassiker i amerikansk litteratur.

Først 24 år senere kom hendes næste roman, “Gilead”, men Robinson har i mellemtiden beskæftiget sig med mange andre ting. Hun underviser på en af de ældste og mest anerkendte skriveskoler i USA: the Writers’ Workshop på University of Iowa. Og så har hun skrevet indtil flere nonfiction-bøger om nogle af de emner, der interesser hende. Senest “Absence of Mind: The Dispelling of Inwardness from the Modern Myth of the Self” (2010), som omhandler mødet mellem videnskab og tro; et af de emner, der optager Marilynne Robinson allermest. 

Robinson er fraskilt og mor til to voksne drenge. I dag bor hun i Iowa City, hvor hun underviser, og de lokale ser hende ind imellem gå tur med hunden med hovedet begravet i en bog af Thoreau eller Melville.    

Hus og hjem

“Hvis der havde været sne, ville jeg have lavet en figur, en kvinde der skulle stå ved skovstien inde mellem træerne. Børnene ville være gået helt hen for at se på hende (...) Selv om hendes hænder var af is og ikke rørte dem, ville hun være mere end en moder for dem, så stille og rolig som hun var, mens vi var sådan nogle vilde og forældreløse nogen.”
”Hus og hjem”, s. 132-33.

Det var nærmest ved et tilfælde, at Robinsons debutroman “Housekeeping” (1980) (“Hus og hjem”, 1982) blev til, og selv tænkte forfatteren, at teksten var for mystisk til at blive udgivet. Robinson var i gang med sin afhandling om Shakespeares tidlige stykker, men begyndte at skrible tilfældige billeder ned på papir, som hun kom i skuffen. Da hun efter noget tid læste det igennem, kunne hun se, at en historie begyndte at melde sig. “Jeg tog stakken af sedler ud, og de hørte sammen. Jeg kunne se, hvad de pegede frem mod, jeg kunne høre stemmen for mig.” (Emma Brockes: A Life in Writing: Marilynne Robinson. Guardian, 2009-05-30).

26778263

Stemmen, hun begyndte at høre, tilhører Ruth, den unge fortæller i “Housekeeping”. Ruth og lillesøsteren Lucille vokser op i bedstemorens hus i den lille by Fingerbone. Der er de blevet efterladt af moderen, der begår selvmord ved at køre sin bil ud over en skrænt, og da bedstemoren nogle år senere dør, flytter morens lillesøster Sylvie ind. I sammenligning med bedstemorens regelmæssige husførelse er Sylvie en excentrisk eksistens, der ikke passer ind i lillebyens moralske normer, og den nye livsstil kommer til at slå en kile ind mellem de to søstre. Ruth og mosteren finder sammen i en slags drømmeverden, mens Lucille desperat forsøger at tilpasse sig det omgivende samfund.

Den poetiske prosa er oversat af Inger Christensen og skaber en stemning, hvor det er, som om naturen hele tiden er ved at bryde ind i menneskelivet og nedbryde enhver skrøbelig idé om identitet. Som da Ruth sammen med Sylvie ror ud til en lille ø, hvor Sylvie mener, at skovene kan være beboet af vilde børn: “De var lette og fåmælte og helt igennem vant til kulden, og for dem var det nærmest en spøg at blive sendt ud i skoven, selvom de havde mistet deres øjne og brækket deres fødder. Det er bedre ingenting at have, for til sidst vil selv vores knogler falde af.” (s. 137-8).

Også i Robinsons debutroman skinner en optagethed af religion igennem, men det tematiseres ikke på samme måde som senere i forfatterskabet. Religion og spiritualitet hænger i “Housekeeping” uløseligt sammen med naturen.