Hus og hjem

Citat
”Hvis der havde været sne, ville jeg have lavet en figur, en kvinde der skulle stå ved skovstien inde mellem træerne. Børnene ville være gået helt hen for at se på hende (...) Selv om hendes hænder var af is og ikke rørte dem, ville hun være mere end en moder for dem, så stille og rolig som hun var, mens vi var sådan nogle vilde og forældreløse nogen.”
”Hus og hjem”, s. 132-33.

Det var nærmest ved et tilfælde, at Robinsons debutroman ”Housekeeping” (1980) (”Hus og hjem”, 1982) blev til, og selv tænkte forfatteren, at teksten var for mystisk til at blive udgivet. Robinson var i gang med sin afhandling om Shakespeares tidlige stykker, men begyndte at skrible tilfældige billeder ned på papir, som hun kom i skuffen. Da hun efter noget tid læste det igennem, kunne hun se, at en historie begyndte at melde sig. ”Jeg tog stakken af sedler ud, og de hørte sammen. Jeg kunne se, hvad de pegede frem mod, jeg kunne høre stemmen for mig.” (Emma Brockes: A Life in Writing: Marilynne Robinson. Guardian, 2009-05-30).

26778263

Stemmen, hun begyndte at høre, tilhører Ruth, den unge fortæller i ”Housekeeping”. Ruth og lillesøsteren Lucille vokser op i bedstemorens hus i den lille by Fingerbone. Der er de blevet efterladt af moderen, der begår selvmord ved at køre sin bil ud over en skrænt, og da bedstemoren nogle år senere dør, flytter morens lillesøster Sylvie ind. I sammenligning med bedstemorens regelmæssige husførelse er Sylvie en excentrisk eksistens, der ikke passer ind i lillebyens moralske normer, og den nye livsstil kommer til at slå en kile ind mellem de to søstre. Ruth og mosteren finder sammen i en slags drømmeverden, mens Lucille desperat forsøger at tilpasse sig det omgivende samfund.

Den poetiske prosa er oversat af Inger Christensen og skaber en stemning, hvor det er, som om naturen hele tiden er ved at bryde ind i menneskelivet og nedbryde enhver skrøbelig idé om identitet. Som da Ruth sammen med Sylvie ror ud til en lille ø, hvor Sylvie mener, at skovene kan være beboet af vilde børn: ”De var lette og fåmælte og helt igennem vant til kulden, og for dem var det nærmest en spøg at blive sendt ud i skoven, selvom de havde mistet deres øjne og brækket deres fødder. Det er bedre ingenting at have, for til sidst vil selv vores knogler falde af.” (s. 137-8).

Også i Robinsons debutroman skinner en optagethed af religion igennem, men det tematiseres ikke på samme måde som senere i forfatterskabet. Religion og spiritualitet hænger i ”Housekeeping” uløseligt sammen med naturen.