Genrer og tematikker

Genremæssigt har Nicole Boyle Rødtnes både beskæftiget sig med realisme i ungdomsromanen ”Bitchen imellem os” og med fantasy i serierne om ”Skeletter i skabet”, ”Medaljonen” og ”Wicca-veninder”. "Chatsøstre" må dog betegnes som realisme. 

Selv siger Nicole Boyle Rødtnes om det både at skrive fantasy og realisme: Det fede ved at skrive fantasy er, at man skal skabe en helt anden verden, men det er også det, der er det svære, fordi når man må alting, hvordan får man så skabt en verden, der stadig hænger sammen og virker logisk, når man læser? Det svære ved realisme er at skrive troværdigt, for her er der ingen undskyldninger. Man kan ikke bare sige ”sådan er det i min verden”. Til gengæld kan en god realistisk fortælling nogen gange virke hundrede gange stærkere end fantasy. I lang tid troede jeg kun at jeg kunne og ville skrive fantasy-bøger, men nu ved jeg, at jeg har brug for begge dele. Det er rart at kunne veksle imellem genrerne.” (www.pallesgavebod.dk/boeger/interview-p2/nicole-boyle-roedtnes/).

Der er flere tematiske ligheder i Nicole Boyle Rødtnes’ bøger. Hovedpersonerne er ofte svage ligesom Christian i ”Medaljon-serien”, eller også befinder de sig i udsatte positioner, som Vanja i ”Livet tilbage”, der oplever øsamfundets fordømmelse, da hun vender tilbage fra de døde og Katrine i ”Bitchen imellem os”, der er hård på ydersiden, men som lider under adskillige voksensvigt. De bliver af hændelser, de ikke selv er herre over, tvunget ud i situationer, der ryster og udfordrer dem. Nogle af dem – f.eks. Davie fra ”Skeletter i skabet-serien” – vokser med opgaven, mens andre som f.eks. Katrine ikke magter den og knækker under byrden.

Et andet gennemgående tema er forholdet mellem godt og ondt, rigtigt og forkert. Nicole Boyles Rødtnes’ karakterer er sjældent entydigt gode eller onde, men bevæger sig i gråzonerne ind imellem de to modsætninger. Dette kommer tydeligt til udtryk i f.eks. ”Bitchen imellem os”, hvor Rødtnes ved at benytte sig af en dobbeltfortæller giver læseren et komplekst billede af, hvem de to piger Astrid og Katrine er og hvilke bevæggrunde, der ligger bag deres handlinger. Selv siger Nicole Boyle Rødtnes: Selvfølgelig kan det aldrig retfærdiggøres. Men der kan være grunde, som gør, at man tænker: ’Ok, det er ikke bare fordi vedkommende er psykopat’. Man kan se, der er et hændelsesforløb, som har ført op til det. Det var vigtigt for mig at få de nuancer med.” (Nadine Lensborn: ”Råheden i pigevold kom bag på mig.” Magasinet Danner, 2011-12-19).