Knuz

Citat
”Det var et held, han skred. For jeg var ved at besvime. Jubii! Det er 1. gang, han har talt til mig. Nu har jeg skrevet hans svar ned. Så jeg glemmer det aldrig.”
”Knuz”, s. 8.

Dorte Roholtes ”Knuz” er skrevet som en dagbog af den 11-12 årige pige Dorte. Dorte er veninde med Sara og vild med Emil Skov fra 6.a. Men hvordan får hun Emil til også at få øjnene op for hende? Hendes veninde har læst i et blad, at ”der er stor chance for at blive kærester, når man er i fare sammen.” (s. 13). Dorte overvejer at forgifte Emil med havegødning, men ender med at bortføre hans kat i håbet om gengældt interesse, når hun kommer med det forsvundne kæledyr. Planen mislykkedes, og Dorte ender ikke med andet end skrammer på armen. De stikker dog ikke så dybt, og en ny plan opstår: Veninden Sara skal ved et ”uheld” komme til at låse Dorte og Emil inde i kopirummet. Alene sammen.

28605382

”Knuz” er skrevet, fortalt og lay outet som en dagbog, der tilhører en pige tæt på puberteten. Dorte er der, hvor tilværelsen begynder at kompliceres, men aldrig bliver mere kompleks end, hvad der kan klares med et par sms’er og en ny dreng i tankerne. Som i de fleste af forfatterens bøger kører forholdet til forældrene som et sidetema. Forældre er i Dorte Roholtes univers tit travle mennesker, der ofte går fra hinanden: ”Først kunne vi ikke helt finde på noget. Men så talte vi om, at min mor og far er ret stressede. Det er alle voksne. Og det er værst, når de laver mad.” (s. 9).

”Knuz” er en mindre bog på 31 sider, som er illustreret med troværdige tegninger fra en teenagepige i en blanding af tusch, kuglepen og blyant. Du kan næsten se Dorte for dig sidde i klassen eller på sit værelse og skrive om, hvad der rør sig i hende. Og det er bogens kvalitet: Dens troværdighed imod sit projekt om at være et indblik i en dagbog tilhørende en teenagepige. Og loyaliteten bliver kun stærkere af navnefællesskabet imellem forfatteren og hendes hovedperson.