Rostrups debut, novellesamlingen ”Afkom” (2007), rummer ti skæbnesvangre fortællinger om enlige individers menneskelige afsavn. Alle er de mørke fortællinger, præget af ensomhedens stille vanvid og enkelte med meget dramatiske udfald.
Titelnovellen ’Afkom’ hvisker et gennemgående tema i samlingen om familiens fald og de familiære relationers sammenbrud. I ’Afkom’ fortæller en kvinde om sit mislykkede forsøg på at redde en fugleredes uudklækkede dueæg. Det bliver en kamp, hvor hun kæmper med modstridende følelser om ængstelse og fascination, væmmelse og omsorg, mens æggene langsomt går i forrådnelse. I forsøget på at redde duens ufødte unger tænker hovedpersonen tilbage på den undulat, hun som barn fik af sin tante, som havde opkaldt den efter sin afdøde søn Rasmus. Ingen forklaring følger, og man får her en idé om, at de maternelle neuroser, der på overfladen er lette at spotte hos novellens fortæller, udspringer af en særlig personlig historie og opvækst, man kun kan gætte sig til.
26750652
I en anmeldelse af samlingen lægger Anders Juhl Rasmussen mærke til to tydelige fortællestrategier: ”[…] den ene er den overraskende vending i fortællingen mod et dramatisk punkt, den anden er den tvetydige beskrivelse af et fænomen. I novellen ”Under puden” er den tvetydige beskrivelse af, hvad der enten er politibetjentens revolver eller kønsorgan selve omdrejningspunktet.” (Anders Juhl Rasmussen: Debutanter myldrer frem. Kristeligt Dagblad, 2007-08-30).
Tilsløring af hovedpersonernes motiver bruger Rostrup i flere af novellerne, hvilket driver dem fremad og gør hver lille fortælling til et mysterium, man søger at finde svaret på. Men da man kun enkelte steder får et svar, efterlader samlingen til slut læseren med en ufuldstændig, hul følelse, og karaktererne står tilbage som silhuetter af potentielle og realistiske menneskeskæbner, som lever videre i kraft af deres ufuldendte historier. Rostrup har fat i det inderste og mørkeste af sindets afkroge og udforsker i et simpelt, refererende sprog, hvordan ekstremer i almindelige menneskers relationer til hinanden kan danne afsindige sindstilstande.